Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Psykologi

Psykologi: Brev fra en læser – Når en betydningsfuld ven drager til hestehimlen

Kære Christina…
Jeg har den store glæde i livet at dele det med Trausti – min røde islændervallak på 16 år. I 8 år har vi fulgtes ad på en fantastisk rejse der har ført os vidt omkring. Både på det indre og på det ydre plan.
De sidste 3 år har vi fulgtes med vores fælles “storesøster” – Hlin, en hvid islænderhoppe som var to år ældre end ham. Vi knyttede os begge meget til hende. Hlin og Trausti blev meget afhængige af hinanden og voksede sammen som jeg sjældent har set to heste gøre det. Hlin var Traustis soulmate, støtte og store kærlighed. Vi blev en flok på tre og midt i al vores flytten rundt i verden i en søgen efter hvor vi hørte hjemme, fandt vi en tryghed og et hjem i den lille flok vi dannede.
For en måneds tid siden mistede vi Hlin til forfangenhed. Det har været et stort tab for Trausti og jeg og i sorgen har vi fulgtes ad. Det har været utroligt at mærke hvordan vi har gennemgået de præcis samme faser på præcis samme tid.
Tabet af Hlin har ændret Traustis liv fuldstændig. Kort tid efter Hlin blev aflivet blev hans anden foldkammerat solgt. Derfor står han nu, for første gang i sit liv, alene på folden. Selvom der står to heste på den anden side af hegnet kan jeg tydeligt mærke at det påvirker ham. Han mangler den fysiske kontakt han har været vant til hele sit liv. Derudover står han meget mere på boks end han er vant til. Der er en frustration og en anspændthed over ham. Han er en hest der reagerer indad og derfor bliver hans frustration til en indelukkethed og en slags dvaletilstand som også er tilstede i mig.
Han prøver at søge den manglende kontakt hos mig. I lange minutter kan han stå og se på mig over boksdøren, forventningsfuldt og venter nærmest på at jeg kommer og opfylder de behov han mangler fra en HESTEflok. Og jeg mærker hvor inderligt han, og også jeg, mangler den følelse af hjem vi havde, som nu er erstattet af en følelse af at miste. En angst for at miste igen hvis vi slår rødder og finder hjem igen.
Selv står jeg lige nu et sted med nye begyndelser. Jeg har sagt mit job op til marts uden at vide hvad jeg så skal og hvor jeg så skal hen. Indtil da har jeg fundet den bedste løsning der nu kunne findes: Her i december skal han gå i løsdrift med et par varmblods-hingsteføl.
En løsning som er den bedst mulige nu, men som jeg også er nervøs omkring. Nervøs for om han bliver stresset, om det bliver en for stor mundfuld med store hingsteføl eller om han bliver en sur og aggressiv overfor dem.
Men lige nu er det mit bedste bud for at opfylde hans behov. For jeg, ene menneske, ved ikke hvordan jeg skal kunne opfylde dem.
Til marts skal jeg jo så finde endnu en ny løsning når jeg selv skal flytte – hvilket også fører meget angst med sig, for det betyder at han indenfor kort tid skal flyttes to gange. Jeg er bange for om det vil stresse ham eller knække ham ovenpå hans tab.
Jeg føler lidt at jeg famler i blinde i et forsøg på at finde ud af hvordan jeg opfylder hans behov og hjælper ham til atter at finde roen i sig selv. Jeg har svært ved at finde MIN rolle i denne svære tid, for jeg føler ikke at jeg kan gøre nok for ham. Faktisk føler jeg blot at jeg tilføjer ham ekstra stress og frustration ved at flytte ham sådan rundt.
Jeg tror vi sammen skal finde roen igen. Den flokfølelse vi havde før Hlin tog herfra. Men angsten for at miste har taget et meget fast greb om os begge og det er svært at navigere i det. Det er svært at finde roen i det.
Har du nogle tanker om hvordan vi kan komme ud af denne dvale/frustration/rodløse tilstand? Hvordan vi kan komme videre herfra?
Med venlige hilsner Anonym brevskriver.


Kære Brevskriver.

Først vil jeg gerne kondolere for dit tab ♥ …….

Og dernæst sige tak for dit smukke og åbne brev… ♥

Det har ikke været nogen let opgave for mig at svare på dit brev, for hvad ved jeg om det aller dybeste inde i dig?

Så, jeg har valgt blot at give dig de tanker og følelser som vækkes i mig og så at give dig min anerkendelse

♥ Smukke menneske ♥


“Sorg er prisen for kærlighed”…


Først det praktiske…. Jeg kan godt forstå det er svært at se på Trausti der nu står alene og higer efter dig – det er hårdt at se en god ven have det svært… Så jeg synes det er ganske fint at han får et par unge drenge til at holde sig med selskab. Og nu er jeg jo et par dage bagud med brevet her så mon ikke det allerede er sket ♥ Ofte er hestene ret gode til at danne nye venskaber og få betydning indbyrdes – hvilket hjælper dem til også at give slip og leve fremad igen.

Så hvem har du at være betydningsfuld for og hvem har dig som sin betydningsfulde? Stadigvæk?

Indimellem er de kort man har på hånden lidt for knappe… og så kan man bare beholde de bedste og blande bunken igen. Man finder kun ud af hvilke kort der er gode i hvert spil ved at spille spillet og prøve kortene af.
Så i dette spil… hvilke kort har du da brug for? Hvad drejer spillet sig om?


Du mangler dine Storesøster vibes fra Hlin? ♥ Alle storesøstre kan få brug for en storesøster ♥

Er der andre storesøstre i dit liv som du kan besøge lige nu? En som rummer dig, forstår dig og bekymrer sig for dig?
Laver en kop the til dig og sætter sig med dig? Pusler rundt i et hjem og laver lyde til dig så du ikke selv behøver at lave de lyde bare for en tid? ♥ Lydene som minder cellerne om at alt nok skal gå og at der er en overflade du trygt kan vende tilbage til når tid kommer igen?
Og indtil da pust bare ud…

Jeg får i hvert fald lyst til at give dig et kram og sidde lidt hos dig. Pusle lidt rundt og emme lidt af hjem omkring dig… lytte til dine ord når du fortæller at du bekymrer dig for de mange valg du skal træffe lige nu og den næste tid, både for dig selv og for Trausti og smile lidt til dig indimellem, på en lidt let måde – med en forstående og omsorgsfuld klang, og i det smil lade dig vide alt er helt okay…. Vi andre storesøstre er her stadig.

Du bestemmer slagets gang, pauserne og valgene.
Alt er godt og du gør det godt ♥

Imens jeg læste dit brev tænkte jeg “hvor er du stor i din hjertekraft! og i din omsorg for Trausti! – du ønsker alle det bedste!”. Og jeg tænkte sikke en stor udfordring… av… Jeg håber der er nogen som hjælper DIG!

Og jeg tænkte; hvad er grunden til at du flytter meget rundt (mere end du har lyst til lyder det til?) og hvor dyb er din følelse af ikke at have noget hjem? Hvor gammel er den følelse? Hvor hører du i virkeligheden egentlig HELT til (og i det spørgsmål følte jeg en nysgerrig spænding for hvem du egentlig ER..) – hvad er hjem for dig? Hvor skarp har du indtil nu, drømt dit hjemme billede frem i din virkelighed? DIT Hjem…

Måske du alligevel godt kunne skabe det omkring dig hvor du er, lige nu, uanset om du så skal flytte igen.. – og så tage dit hjem med dig når du flytter? Omkring dig, inden i dig…

Jeg tænkte, at du i hvert fald smukt og stærkt har hjemme i dit hjerte og imellem din(e) heste ♥

Det er svært at putte en bestemt væren i et skriv.. men hvis det havde virket ville du mærke varme, tryghed og ro når du læser mit svar til dig. Rolig smukke du. Alt skal nok gå helt fint. Livet er et eventyr og en rejse hvor vi bærer rundt på både rejsen og hjemmet – samtidigt.

Hlin er her stadig – bare bær hende inden i dig, følelsen af hende hver gang du tænker på hende, det hun har været for jer begge, hvordan hun berørte jer.. Leg med hendes energi. Det du husker er det hun har spejlet til live i dig selv. Og få det til at flyde ud over dit liv og dit hjem lige nu. Mediter det frem. Der er ingen grænser for kærlighed eller for energi ♥ Du kan bede hende om at hjælpe dig og om at omslutte dig og Trausti som hun før har gjort. Connect igen. Og find ro.
Og lev så videre ♥

Jeg er sikker på at du bevæger dig præcis som du skal. Husk at slappe af også.
Du skal nok få løftet alle de sten i dig selv som det er meningen du skal løfte. Det er okay at holde pause.
De andre skal nok blive stående selvom du sætter dig ned. Trække vejret og giv lidt slip på styringen.
Som en god ven engang sagde til mig:
Don’t push the river.

Her, er en hvid due som gerne besøger dig ♥
måske kan du lade ham flyve bort med nogle af dine bekymringer ♥

white-dove

Med kærlighed og i storesøster ånd,
Christina

 

 

 

 

 

%d bloggers like this: