Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Brevkassen

Brevkassen: Ideer til hvordan man kan arbejde med sig selv, når heste arbejder imod

Kære Christina.
For nogle dage siden var jeg ude at gå en tur i skoven med min familie og min skønne vallak Sindri. Det var juledag, og der var mange mennesker, og heste, i skoven samtidig med os.

Sindri blev flyttet til det opstaldningsted hvor han står nu i april sidste år, og blev derudover rykket nogle gange mellem forskellige folde og foldkammerater på grund af hingstet adfærd over for nogle af hopperne på stedet. Dette gjorde ham meget seperationsangst – jeg tænker at det bundede i en usikkerhed omkring om han ville komme tilbage til sin flok, at han manglede en sikker base. Han er nu blevet rykket til en permanent fold, hvor han har gået i løsdrift med fire andre heste i et par måneder nu. Han er blevet gradvist tryggere, men det kan stadig svinge meget fra dag til dag, afhængig af både hans og mit humør – nogle dage kan vi gå forholdsvis afslappet på tur sammen, andre dage er han en del mere anspændt.

Omgivelserne kan også påvirke ham en del, så på den tidligere omtalte gåtur var han ret anspændt. Han stoppede ofte op for at se sig omkring eller tilbage – det plejer jeg altid at give ham tid til at gøre, det virker til at få ham til at føle sig tryggere. Alligevel følte jeg en frustration i mig selv – til dels over Sindris ”modvilje”, til dels over en følelse af utålmodighed fra mine forældre fordi vi stod stille hele tiden (hvilket sandsynligvis i virkeligheden var en følelse der kom mere fra mig selv end fra dem). Vi fik da heller ikke gået særlig langt, før jeg besluttede at vende om, at det alligevel ikke ville gavne noget at forsøge at fortsætte. Sindri var allerede en del anspændt og frustreret over situationen, og derfor gik det rigtig hurtigt da vi (endelig) vendte hjemad – så hurtigt, at jeg med korte mellemrum var nødt til at stoppe ham op for at kunne følge med, til irritation både for ham og mig. Sindri havde faktisk været lyttende, til trods for sin nervøsitet, under hele turen, men på et tidspunkt blev det for meget for ham. Han rev sig løs fra mig og satte i fuld galop hjemad. Han løb ud af skoven og ud på en grusvej der fører op til stalden – heldigvis stod der en hest på gårdspladsen, som fangede hans opmærksomhed og fik ham til at stoppe op. Hvis ikke det havde været tilfældet, var han sandsynligvis fortsat mod løsdriften, som ligger på den anden side af en trafikkeret vej… Det var hvad jeg havde frygtet at han ville, og det var en utrolig ubehagelig oplevelse for mig.

Sindri er for det meste venlig, følsom og lyttende – men han er også meget kraftfuld. Det er ikke første gang han er stukket af under gå- og rideture, og stejler også i pressede situationer, blandt andet har han gjort det i traileren når den er blevet lukket, da han havde smed (før han fik vores nuværende, utrolig søde og tålmodige barfodstrimmer) og enkelte gange sammen med mig i utrygge situationer. Indtil videre har min løsning været at vænne ham til de situationer der er ubehagelige for ham langsomt og roligt. Det har også virket i en vis grad – men jeg føler ikke rigtig at det er nok. Vores gåtur forleden viste mig, at jeg ikke altid er i stand til at undgå eller med sikkerhed forudse de stressede situationer – og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det når jeg står i dem. På den ene side vil jeg ikke fratage ham muligheden for at udtrykke sig – men samtidig kan hans reaktioner være voldsomme og farlige, både for ham selv og for omgivelserne.

Hvis jeg tænker over det, kunne jeg muligvis godt være i stand til at forhindre det voldsomme NEJ, hvis jeg lyttede til det mindre nej der kommer først, og accepterede det. Men det ville, helt konkret, betyde at vi aldrig ville kunne gøre noget, Sindri ikke havde lyst til. Netop det emne har jeg faktisk diskuteret med mig selv et par gange – er det overhovedet rimeligt af mig at ”tvinge” ham til noget, han som udgangspunkt ikke har lyst til? Det føles egentlig som en rigtig tanke, at vi kun gør ting i fællesskab som vi begge har lyst til – og jeg forsøger også at efterleve det til en vis grad. Jeg accepterer for eksempel hvis han ikke har lyst til at komme med ud fra folden, og jeg prøver at fange hans interesse og lave ting han synes er sjov. Men der er også somme tider, hvor jeg beder ham om noget han egentlig har sagt ’nej tak’ til – måske fordi jeg føler, at vi ellers ikke ville kunne lave særligt meget eller udfordre os selv.

Jeg håber min tankestrøm på skrift er til at forstå – og jeg håber at du måske har nogle tanker, der kan hjælpe mig videre fra der hvor jeg står nu, og lidt føler at jeg er strandet.

Tak for den mulighed du med denne brevkasse har åbnet <3

Med venlige hilsner, anonym brevskriver.

Kære brevskriver!
Først mange tak for dit brev!
Jeg har glædet mig meget til at svare på det 😉

Først får du lige et par ord om de vilkår jeg må svare brevkassen med. For jeg kender dig jo ikke personligt.
Når nu jeg ikke kender jer som jeg får breve eller mails fra, så sanser jeg altid brevet sådan som det er og står skrevet ord for ord. Det betyder at når jeg svarer dig nu så svarer jeg udelukkende på den energiladning som jeg oplever imens jeg læser igennem dine ord.
Det kan gøre sådan et brev ret så sammenføjet fordi jeg kan svare på noget som mest var et problem for dig den dag du gik tur med din hest og som måske også er præget af en anden energi fra, hvordan du har det den dag du skriver brevet til mig.

På den måde kan informationerne komme flere steder fra – og tider og det kan derfor være svært at vide om svarene rammer præcist ind i DIG, det menneske du er og det egentlige udgangspunkt du har i dit liv lige nu.

Men det er nu engang brevkassens spilleregler så derfor får du nu mine tanker og fornemmelser, sådan som de for mig, springer ud af dit brev!

Here goes.

Når jeg læser dit brev så er en af de første ting jeg registrerer mig, at du tager et stort ansvar for hvordan din hest har det. Han er på en måde inden i dig – som en del af dig og det er han på grund af den måde du TÆNKER over ham. Det vender jeg lige lidt tilbage til…

Du beskriver ham som om han generelt er en hest der er tilbøjelig til at vise modstand imod det du foreslår. Han gør det jævnligt og på en ret voldsom måde når han både stejler og river sig løs og løber væk. Og nogle af dine tanker går på hvordan du kan opleve noget med ham som du har fundet på og samtidig give dig selv LOV til rent faktisk at gøre det med ok samvittighed. Det kan jeg godt forstå du tænker og samtidig bliver spørgsmålet holdt brandvarmt fordi du har en hest som rent faktisk er i modstand.

Så det første spørgsmål der rejser sig inden i mig er hvordan du har det generelt med at opleve modstand? Imod dig? og hvor meget modstand har du mon sådan generelt også selv? Hvordan er din åbenhed, tillid og hvordan med skepsis?

Når du lytter til dig selv, hvordan lyder så selve kvaliteten af dine tanker og følelser og stemninger?

Positive tanker og følelser åbner op er varme, tryghedsskabende og TILTRÆKKENDE.
Og en Negativ kvalitet lukker i, bringer een i en stillestående kontra bevægelse som holder ude og som gør en koldere.

Når jeg skriver sådan er det fordi jeg fornemmer en vis grad af blokering i dine ord.
Og rent spirituelt, energetisk skaber vi oplevelse af modstand når vi selv er i modstand
– eller blokerer os selv imod at være åbne og i flow – og modtagelige.

Så måske du kan prøve at undersøge om du et eller andet sted forventer modstand?

The black and white horses pull in different directions. This requires the Charioteer to exert immense control, confidence, and sense of purpose to bring the two back together to move forward in one direction.

The black and white horses pull in different directions. This requires the Charioteer to exert immense control, confidence, and sense of purpose to bring the two back together to move forward in one direction.

Du er blokeret for at opleve det du gerne vil med en hesteven ved din side – på trods af at det bestemt lyder til at du ikke misbruger din hest.

Du er blokeret i forhold til at kunne være i og give tid, når du fornemmer en vis forventning til dig, en ydre indblanding – som den du beskriver du oplevede på gåturen med dine forældre der måtte holde pauser hele tiden og vente på jer.  Og igen er det uanset om det var en sand hændelse eller om den udsprang fra dig – det var din oplevelse.

Noget andet er at jeg læser at du tænker rigtig meget over din måde at gå til heste på og jeg tror du prøver på at gøre dig rigtig umage for at gøre tingene bedst muligt hele tiden: Hvordan er den bedste måde at din hest bor på, hvordan får han det nemmere med de andre heste, hvordan tåler han bedst at få ordnet hove, hvad kan han være med til på en almindeligt ellers hyggelig gåtur i skoven…. Mange mange velmente spørgsmål.

De mange spørgsmål vi kan have i forhold til vores heste stammer som regel fra vores hjerne der gerne vil sørge for hesten og mange andre ting.
Problemet er når vi også relaterer fra hjernen for så kan vi let fare vild (selvom hjernen er sikker på at den gør det rigtige) – fordi hjernen kan placere sig tusinde steder i mange forskellige ideer, holdninger og meninger og skifte imellem dem på kryds og tværs og lynhurtigt, – uanset hvor man så rent faktisk befinder sig følelsesmæssigt og hvordan man har det som egentlig tilstand!

Rotator-home2aSå måske også prøv at undersøge hvordan du har det FØLELSESMÆSSIGT- også i ikke heste sammenhænge: Er der sammenhæng imellem det hjernen er beskæftiget med og det du FØLER? – Og så skabe mere og mere kontakt til det i dig der FØLER! I følelserne får man lyst til at agere her og nu i samspil med det der sker. Det er i det FLOW at man finder ud af hvad man SELV er tiltrukket imod og hvad man faktisk ikke kan lide – en proces vi allesammen må gå igang med på et eller andet tidspunkt i livet eller bliver det alt for surt og kedeligt! 😀

Dernæst, prøv at undersøg dine tanker -Hvad er de dybeste motiver for dine ideer? – Jeg skal gøre det godt for min hest fordi – fordi – fordi … og i aller sidste led af kæden så se på om der mon gemmer sig et ELLERS så sker der et eller andet ubehageligt… Det er nemlig meget svært at være TRO imod sig selv og sine ideer og tanker hvis de dybest set er drevet af en eller anden frygtsom tanke! – Fordi sådanne tanker føder flugt, væk, lukke i, skubbe væk, “Så er jeg ikke en god nok hestepasser til at jeg må have min egen hest og andre vil dømme mig, fx.”

Og når man ikke er tro imod sig selv mangler man mængdevis af den LIM som suger livet til én, og oplevelser fx. af atlight-and-dark andre VIL én osv. Processen her handler om at gøre sig kærlige venner igen med alle de fraspaltede aspekter og sider af en selv som man har ude af flyve fordi man ikke tror man kan lide dem – eller rumme dem! : Ok, så jeg har en side der engang var alt for alene alt for tidligt i mit liv og derfor frøs jeg helt fast inden i så hvis dén side af mig skal passe på andre (hesten) så ender det nok ikke godt.., -og andre vil fordømme mig…  MEN heldigvis har jeg en anden meget omsorgsfuld, frisk og levende side som er skide møg hamrende god til at mærke hvad hesten har brug for og en side der er god til at sørge for det!”
Limen er som substans – selvkærlighed og ren Passion!
Og midt i dén substand – i det flow – der strømmer alt godt igen IMOD én & MED én.


Hjernen får jo mange af sine ideer fra vores følelsesmæssige erfaringer.
Vi vil nemlig gerne, sådan rent følelsesmæssigt/oplevelsesmæssigt give dem som vi har ansvar for et liv indenfor hvad vi selv opfatter som “OK” og det er som regel reguleret ud fra hvilke følelser og stemninger vi kan lide og ikke lide. Og mennesker er jo vidt forskellige!

Så en person som elsker adrenalin og fart og at føle at man lige netop undslipper døden vil ikke føle at en væddeløbshest der bliver banket i rumpen af en pisk bliver misbrugt, tværtimod – men det kan man føle hvis man er en person der kun føler komfort i ro og fred.
Min tanke med at give det eksempel er at vi ud fra hvad vi selv godt kan lide forsøger at give dem vi har ansvar for de samme eksistensvilkår og hvordan vi så udvælger hvad vi selv synes er godt, starter med at vi ubevidst søger at sørge for bestemte følelser og stemninger.

Og stille og roligt bliver vi mere og mere “fortættede” på den måde, som den psykologiske karakter vi skaber os selv til at være, den identitet vi begynder at sige vi er og det kan ses på de rammer vi skaber som bærer præg af det underliggende ideal. Fx. er nogle tiltalere af løsdrift og langhårede bamser fordi man synes det er mest naturligt og fordi man er bange for at gribe for kraftigt ind i andres liv fordi man elsker dem og synes det er noget af det værste man kan gøre: At overtage andre så de ikke kan få mest muligt lov til at være dem selv. Sådan kan man så have det fordi man selv har oplevet en for snæver prægning og et for kraftigt krav om at tilpasse sig. Og andre synes det er rent gak! Den velorganiserede stald er da meget bedre og langt mere komfortabel, de kønsopdelte folde nødvendige, staldbandager et must og de ville aldrig udsætte hestene for den tilfældighed der huserer over en kold og utiltalende løsdrift, tabet af kontrol med de forskellige sekvenser er simpelthen for utænkeligt og hestene kan i øvrigt ikke undvære deres nattero i egen boks! ………………………….

Sådan organiserer vi os allesammen forskelligt, men det er som skrevet en fordel – for ens frihed og tiltrækning (kærlighed og passion) på det man GERNE vil, at man undersøger om man hænger fast i at ting skal være som de er FORDI ELLERS SÅ…….

Nu er det ikke sådan at hjernens ideer er et problem. Min hjernes ideer har fundet på at jeg vil lave den her brevkasse og det synes jeg er en god ide! 😀 Men det kan være smart at undersøge hjernens ideer hvis virkeligheden bare overhovedet ikke gider matche til dem!
Og når jeg læser dit brev får jeg lidt den fornemmelse:
At dine ideer ikke bliver mødt!
Så hvor er det du ikke møder dig selv?

Og jeg får lyst til at udfordre dig din frustreret lidt fordi frustration er godt, har noget på hjerte og en kraft som skal bruges og i den her sammenhæng tænker jeg til at sætte dig selv mere FRI! (-fra besnærende ideer og modstand fra dig selv imod at du må have det følelsesmæssigt på nogle bestemte måder)

Når du mærker frustration så tjek din hjerne: Er du i gang med at tænke ting som trænger dig op i et hjørne og som lukker ned for dine muligheder? Er du ved at tilpasse dig en ide?5687aea6ec129-8
Og hvad er det modsatte af din ide? – Hvad er det du nu IKKE tillader dig selv?

Og så tillad dig selv det! – På en eller anden god og brugbar måde hvor du selvfølgelig ikke skader andre 🙂

Jeg har sat et billede ind af et Tarot kort som måske kan vise noget af din udfordring.
(Jeg kender ikke til tarotkort så jeg ved ikke om det er den helt korrekte anvendelse for det her kort, men det gav mening for mig! :D)

Giv dig selv lov til at fylde mere!
Drøm ud over kanten af det liv du lever nu!
Accepter ikke at hænge fast i at nøjes med at være god & flink! Hvad er du VIRKELIG gerne vil?

Det er selvfølgelig en proces og med tiden kan du rumme alle dine sider fordi du selv er vokset udover de enkelte sider og ideer og følelser osv.. Til den tid er det nemmere at overtale en skeptiker/hest 😉 – og det koster ikke de store bekymringer! 😀

Mange kærlige hilsner
Christina Viderup Eriksen
www.Hestemennesker.dk
Equine©Torch Grundlægger & Instruktør.

Kommende foredrag i Danmark finder du her

 

%d bloggers like this: