Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Den Ny Mentoruddannelse

Danmarks mest grundige og omfattende holistiske terapeut uddannelse med heste.

Forestil dig det udviklingspotentiale der er at folde ud i et samspils felt imellem en hest og et menneske og hvor indgangsvinklen er holistisk, altså både krop og psyke – og sjæl. Således åbner den nye store mentoruddannelse til en verden af udvikling, heling og dyb indsigt i mennesker og heste på det psykologiske plan, det kropslige og ikke mindst det spirituelle.

Vejen til at blive EquineTorch Mentor består af to trin. Først en basis mentoruddannelse af 1.5 års varighed og dernæst en praksis overbygning hvor al læring foregår i marken med heste og klienter.

Der er undervejs et særligt fokus på elevens egen udvikling og heling og de første 1.5 år af denne rejse tager derfor i høj grad hånd om eget nervesystem, egen trivsel, egne relationer – egen livshistorie og ikke mindst livsmestring.

Ved at lære indefra og ud, igennem dyb kendskab til egen holistiske væsen og livsbagage, forberedes eleverne til at kunne møde verden og arbejde som vejledere for andre mennesker – også hestefolk i relation til deres egen hest og det udviklingsmæssige samarbejde der findes her.

EquineTorch Mentoruddannelsen er Danmarks længste heste-terapeutiske uddannelse og det er den af en grund. Vi bryster os af at have fagligt dygtige og kompetemte undervisere der brænder for deres fag og som i den grad kan gribe eleverne i de personlige processer på modulerne og gøre egen erfaring til visdom der kan gavne andre professionelt.

Hver eneste elev på vores mentoruddannelse, når igennem det omfattende dybe rejse ind i sig selv, at finde egne unikke talenter, personlige styrker og at omforme elementer i sin egen smertebagage til styrke og sjælelige gaver.

Uddannelse hos os er en investering i dig selv. En gave til din egen livsmestring og en gave der dybset set hjælper dig dybere ind i det kærlige stærke center i dig selv. Og værktøjerne som du får med er gennemafprøvede terapeutiske redskaber fra forskellige grene af den holistiske livsmestring:

  • Kropsterapi
  • Samtaleterapi
  • Gestaltterapeutiske teknikker
  • Coaching
  • Mindfulness
  • Elementer fra den systemiske opstilling
  • Energiarbejde og chakra læring
  • Viden om kost og ernæring samt kropslig sundhed
  • Eleverne selv modtager desuden bred støtte til egen holistiske heling og mestring herunder egenterapi, yoga på modulerne, ernæringsrådgivning og støtte til egen fysisk sundhed.

Hvorfor er der fokus på ernæring og yoga osv på en mentoruddannelse til arbejdet med heste? Det er der fordi problematikker i et menneske rammer alle 3 plan: krop, psyke og sjæl.

Man kan også vende det om og sige at belastninger eller sår i det ene plan påvirker de andre.
Hvis man derfor ønsker at kunne hjælpe andre mennesker, skal man i bedste fald kunne gribe en problematik an på det plan hvor det viser sig og forstå sammenhængen til de øvrige plan.

En holistisk uddannelse ruster derfor i langt bredere omfang til at kunne arbejde med mennesker (og dyr) uanset om problematikken er kropsligt udtrykt, eller psykiske eller består af en sjælelig, energetisk karakter.

Med basisuddannelsen er man klar til at gå ud og arbejde med andre mennesker og uddannelsen kan stå alene eller supplere andre opgaver og uddannelser man har.

Den første del af basisuddannelsen starter i januar 2020 og frem til 31. oktober har du muligheden for at få en helt særlig early bird rabat og spare hele 10.000 kr.

Prisen t.o.m. 31. oktober 24.500 kr.
Herefter er prisen: 34.500 kr.

Prisen på overbygningsuddannelsen er 18.500 kr.

Hele uddannelsen kan betales i rater.
Forhørt om dette og book din forsamtale på hestemennesker.dk@gmail.com

%d bloggers like this: