Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Basis: EquineTorch mentoruddannelse

Den nye holistiske mentoruddannelse i Livsmestring og intuitivt mentorskab

EquineTorch Mentoruddannelsen har efterhånden nogle år på bagen fra vi gik igang første gang i 2014 – og traditionen tro småjusteres uddannelsen altid efter et hold har gennemført forløbet så det spiller optimalt og så man som elev får så harmonisk og givende et forløb som muligt.

Uddannelsens skønne mentorer er altid rigtig gode til at fortælle hvad der er godt og komme med rosende ord – men lige så vigtigt som det er høre de gode ting, så er det også vigtigt at bede om feedback på hvad der har været svært så der skrues på de rigtige knapper.
Sådan opererer enhver uddannelse med respekt for sig selv og sit fag og denne gang tager uddannelsen et kvantespring i sine justeringer.

Ikke nok med at uddannelsen skifter navn og bliver en basisuddannelse for alle mennesker og ikke blot i hestefolk, nej den vokser også fra 6 til 11 moduler! Du kan se modulerne herunder

Tilbage i 2014 ville jeg lave et kort forløb med nogle psykologiske hovedtræk med fokus på delpersonligheder og psykens opbygning og ikke mindst tid til elevens egen proces i forløbet. Årene efter løb der her og der en måned på, så et modul mere og et mere indtil det blev 6 moduler som har været gældende for de sidste 4 hold.

Men stort set alle år har eleverne ytret et ønske om at kunne have forblevet i deres egen dybe udviklingsproces på gruppen noget længere. Der har været pres på med den store læsebyrde som følger uddannelsen i den relativt korte ramme. Jeg har undervist lidt i Livskompasset fordi det er så genialt at jeg ikke har kunnet lade være med at drage det ind – selvom det i først bliver præsenteret på overbygnings uddannelsen. Eleverne har ytret et ønske om mere tid på selve modulerne til at træne metoderne, få repeteret viden og i det hele taget vokse som menneske ind i faget da indholdet virkelig griber ind i menneskers selvopfattelse og livsmestrings stil.

Og sidst men ikke mindst så har jeg manglet plads og tid nok til virkeligt at kunne drage kroppen med ind i læringselementet, med emner som sundhed, ernæring, bevægelse, behov, nervesystemets sundhed og patologi og ikke mindst hvordan man arbejder med de tilknyttede psykiske blokeringer når mennesker sidder fast i fysisk ubalance.

Så.
Livskompasset og arbejdet med personlig mapping bliver nu en del af basisuddannelsen og en gennemgående rød tråd igennem alle emner af mennesket!
Der er tid nok nu til at læse og lagre al den nye viden!
Eleverne får et trygt sted og en fast gruppe at udfolde sig som menneske i og bevæge de processer som skal bevæges, heles og modnes – i sammenhængende 1.5 år!
Hestene er en fast del af 6. og 7. modul hvor læring handler om god indre ledelse fra hjertet.

Og kroppen ikke mindst, får sit helt eget fokusområde og 2 hele moduler, hvor vi får besøg af en gæsteunderviser med speciale i ernæring, sundhed og træning og som skal arbejde direkte med mentoreleverne og deres egne personlige mål, samt en specialist i kropsterapi med behandlingsmetoden Kranio-sakral Terapi som vil lære fra sig med sin store viden og give enkelte teknikker til at undersøge og arbejde med kroppens indre sundhed og ligevægt – homeostase!

Alt i alt lander uddannelsen i en meget udvidet udgave og med den herligste, dejligste plads til at kunne integrere det hele for eleven.

De praktiske informationer er på vej så følg endelig med herinde.

De kærligste Hilsner
Christina Viderup Eriksen


%d bloggers like this: