Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Centrering

Er din personlighed balanceret? Når vi søger CENTRERING igennem identitet- Del 3

I vores psykiske modning bliver vi igennem barndom og ungdom mere og mere en fast personlighed.

Personligheden er vores jeg-konstruktion, den du er inden i og sådan som du synes du kender dig selv. Personligheden bliver præget af de visioner du har for dig selv og hvem du bør være for at være god nok, men personligheden bærer også den indre spænding imellem dit niveau du gerne vil være på i din vision af dig selv og så der hvor du faktisk er. Hvis der er stor afstand herimellem vil der være en stor indre negativ spænding og selvværdet vil være belastet.

Jeget – eller personligheden sådan som den giver sig til udtryk i livet er også sådan som der findes et indre kompromis inden i dig imellem dine instinktive og primitive behov og så den moral som du lærer at efterleve i det miljø du støbes i. Jeget må hele tiden forsøge at finde en socialt acceptabel form og fremtræden i det ydre og vil samtidig også konstant forsøge at få sine behov dækket igennem den ydre verden. Og herimellem kan der også være en stor spænding som skaber undertrykte behov – eller en udafreageren som tjener de indre behov men som så støder eller krænker omverdenen..

Personligheden er også dén de andre ser når de oplever dig og somme tider ser andre noget vi ikke selv ser ved os selv og det som andre ser og som er skjult for os selv er vores skygge. Skyggen indeholder alle de ting vi har lært ikke at være og det kan være både gode og mindre gode sider af os selv som er hengemt til skyggen.

Det kan være at man er et selv-opofrende menneske (der bestemt ikke er egoistisk) og altid hjælper andre før sig selv og at man så har forlagt en masse selvfølelse til skyggen, sammen med evnen til at mærke og opfatte egne behov OG til til at få dem dækket. I så fald vil personligheden måske være præget som en meget behageligt og omsorgsfuldt menneske men inden i vil der være en ubalance som har sin egen opslidende pris der langsomt æder sig ind i kødet, psykisk som fysisk.

Det kan også være at man har lært at klare sig selv fysisk og følelsesmæssigt i en tidlig alder og har lært ikke at skulle regne med nogen eller at have behov for at kunne føle sig trygt tilknyttet andre mennesker. Personligheden vil så sørge for at man ikke beder om hjælp, ikke kommer i situationer der kræver andres hjælp, og ikke kommer til at høre alt for nært til nogen steder. Omvendt kan man klare det meste selv, er måske indimellem lidt alene eller ensom men bevæger sig ud af igennem livet som om at sådan må det bare være. Behovet for at høre til, føle tryghed igennem andre og at dele livet med nogen samt at føle at man er og bliver elsket hver dag er så i skyggen. Dvs man mærker det ikke. Det er en stum sult – et slukket behov som ikke giver sig til kende… bortset fra at livet måske nok slider på een og årene bliver mere og mere lave på motiverende energi og lyst til livet.
Hvad der her har været en nødvendig udvikling af en evne til at klare sig selv – tidligt, viser sig dermed hen af vejen at have banet vejen for en stor ensomhed som kan lede ind i depression – og dyb livslede. Altså en tydelig og synlig ubalance.

Som du måske kan læse er disse skygger blevet dannet som et forsøg på at holde balancen og styre igennem livet på et tidspunkt hvor det at danne en overlevende struktur i personligheden har været det eneste man har kunnet gøre. Og det har formentlig virket. Til at begynde med.

Men sidenhen viser symptomerne sig netop på en ubalanceret måde.
Og det bliver åbenlyst at personligheden ikke har en hensigtsmæssig centrering, men er forankret i overlevelsesstrukturer der langsomt trækker jollen under vand.

Når man finder sig selv i sådanne tendenser er der kun det at gøre at arbejde sig igennem en forandring af netop disse lag af personligheden så der kan skabes et andet out come.


 

Man begynder at høre hjemme i sin egen komfortzone. 

I dannelsen af vores personlighed kan vi have afstikkere hvor vi pludselig bryder ud af vores kerneopfattelse af os selv og skaber hændelser vi ikke helt hører hjemme i – men grundlæggende lærer vi mere og mere at beherske og balancere vores liv og omgivelser ud fra de indre skabeloner som vi føler os mest hjemme i – oftest dem som vi har med os i opvækstgave og som har været gode at udvikle for at blive accepteret, få anerkendelse og undgå ubehag.

Når vi opererer i livet ud fra disse rammer er det vi udlever et liv indenfor vores komfortzone. Og her vil man forvente at få det som man er blevet vant til. Skal der således ske noget andet må vi igang med at skabe nye strukturer og tilgå verden eller den indre administration af os selv på nye måder.

Personligheden bliver rimeligt fast grundlagt i vores barndom – og vi har nogle genetisk disponerede træk som fx. temperament der måske grundlæggende ikke ændrer sig meget op igennem livet, men som vi kan lærer at takle på nye måder, hvilket vil give en forandring. Andre træk ved personligheden kan vi ikke ændre og de vil være med os hele livet ud.

Det vil altid være en god ide at arbejde med tydeligt ubalancerede overlevelses strukturer i personligheden!

Vi lever, orienterer og forandrer os i en verden af feed back.

Andre mennesker begynder i vores opvækst mere og mere at have en konstant oplevelse af hvem man er, de kan sætte ord på ens personlighed, nogle positive og nogle negative kvaliteter, nogle medfødte talenter og et bestemt slags te,perament… – og vores indre selvbillede bliver hen af vejen rimeligt fast. Sker det ikke ja så er det vi har en personligheds forstyrrelse, som dybest set betyder at jegets kerne ikke er dannet tydeligt nok, men kan skifte imellem meget polariserede tendenser og let bliver ført med af impulsivitet og stærke følelser.

Når vi når hele vejen igennem dannelsen af personligeden vil vi med dette mere faste billede af hvem vi er, gå ud i verden og skabe oplevelser, drømme og ambitioner som vi synes vi har ret til, hører hjemme i og gerne vil have og opleve.

Vores indre selvbillede bliver i høj grad dannet ud fra den feed back vi får fra omgivelserne om hvordan andre ser os.

Det starter som feed back fra de primære omsorgspersoner, oftest mor og far og sådan som de ser os – altså det vi ser at de synes om os, i deres øjne – ja det bliver også en komponent i det indre billede af hvem man er og sådan som man kommer til at se sig selv.

Man internaliserer altså sine forældre og andre mennesker tæt på een hvilket betyder at man skaber en bid af sig selv- sådan som de synes at have set på een.

Hvis mor ser glad ud når hun ser på sit barn så oplever barnet sig selv som noget dejligt der gør mor glad – og omvendt hvis mor ikke ser barnet for det barnet er kan barnet konkludere at det måske næsten ikke helt eksisterer… – og i stedet for at blive dannet stærkt inden i på baggrund af positiv og kontaktfyldt feed back – ja så vil barnet i stedet for strande i en søgen efter mor, en søgen efter nogen eller noget som det kan blive set i.

Vi skabes altså tidligt af at blive set – og er afhængige af at være blevet set i vores opvækst.

Der skal altså feed back, opmærksomhed og kontakt til at skabe en kerne i en personlighed som føler sig virkelig. Omvendt så tages denne feed back også virkeligt helt ind som barn så mor og fars og alle andre vigtige personers måde at se een på bliver til en del af sådan som man ser sig selv – og derigennem til den man tror man selv er.

Men vores indre konstruktion (eller den samlede indre mængde af “spejlings erfaringer”), altså vores selvbillede kan være både sundt og rumme drivkraft , tiltro og mod på tingene – men det kan altså bære på summen af en masse mangler, eller på negative oplevelser hvis man ikke har haft det godt og ens værdighed er blevet krænket som den vil være hvis der har været overgreb, vold o.l.

Personligheden eller identiteten er dannet af de bedste aspekter af alle de erfaringer som vores delpersonligheder har. Samt af alt de slemme vi har lært om livet fra vores regressive lommer hvor der altid gemmer sig frygt og noget følelsesmæssig smerte.

Vores identitet – eller personlighed er altså det stabiliserende center for vores psyke og det center kan være overvejende optimistisk og motiveret – eller være mest præget af belastende grundstemninger. Det er det der afgør om man har et godt humør, virker som en herligt menneske eller om man går og gemmer sig og føler verden ikke har noget at byde på, jo måske for andre men ikke for mig…

Vi mennesker har brug for at arbejde med vores ego – altså med vores sind og psykens konstruktion hvis vi skal ændre noget fundamentalt i os selv. I arbejdet med at åbne hjertet kommer vi til kort hvis ikke vi lærer at møde, undersøge og arbejde med komponenter i psyken. Og det gør vi fordi sår i psyken og den frygt som vi har omkring vores sår vil aktivere vores mere primitive nervesystem – udenom neocortex, hvilket helt naturligt skaber disharmoni i krop og nervesystem – hvorved vores hjerte lukker og verden bliver mere “mørk”.

I det store hele siger vores personlighed derfor meget om det liv vi er støbt af.
Og mange arbejdszoner befinder sig her. Og samtidig må vi altid huske på at vi kun ser toppen af isbjerget – og at vi både selv, samt andre mennesker også bærer et ubevidste… Et skyggeland hvor vi har glemte og tabte sider af os selv…

Hvilke skygger mon du har…?

Christina i sin komfortzone..


På mentoruddannelsen arbejder eleverne med det psykiske center, med deres identitet og personlighed og med hjertet bag det hele. Når vi begynder at røre ved skyggen og få kontakt bagved bliver livet mærkbart anderledes! Alting føles mere ægte og oplevelserne er langt mere ‘fortættede’ og fyldt med sansninger. Og fra denne måde at opleve livet på kan vi langt bedre samspille med heste.

Den sensitivitet KONTAKT som opstår i det mere frie rum af VÆREN som er mulig når personligheden balanceres bringer os på bølgelængde med hestene og indenfor EquineTorch kaldes dette GOLDEN Zone. Hvis du vil læse en beretning om hvordan det er at opleve samvær med heste fra dette sted kan du læse om Jettes oplevelse med min dejlige hest Chess lige her

Husk også at du kan ansøge om en friplads på mentoruddannelsen med start marts 2018, følg linket her og er du ikke den heldige der får pladsen kan du spare 4000 kr ved at tilmelde dig uddannelsen inden 5. januar! Herefter er prisen 18.500 kr.

Jeg kan også meddele at der starter et ekstra hold op på Fyn med start allerede nu til februer, og at der kun er ganske få pladser tilbage! Det er en noget ekstraordinær mulighed som jeg ellers ikke plejer at lave nu hvor jeg i høj grad er familiemenneske og gerne vil lægge min tid og energi i vores dejlige hjem, så hvis du skal have en af pladserne (på det eneste hold jeg starter op næste år, andre steder end i nordjylland) ja så kræver det en quick tilmelding!

De praktiske informationer om tidspunkter er på vej, prisen er 14.500 kr som kan betales i op til 8 rater) – og det drejer sig om basis mentoruddannelsen på 6 moduler – varighed ca. 8 måneder.

Med kærlige hilsner Christina Viderup Eriksen
Hestemennesker.dk

%d bloggers like this: