Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Mentorrene

EquineTorch mentor Nicoline Bosack Marciniak, skriver her om det hun kalder for en udfordrende rejse i selvudviklingsland.

Jeg vil gerne invitere dig med på en lille rejse, ind i selvudviklingens land. Den lange, og ofte hårde, rejse. Den er ikke for alle.
For nogle er det mere trygt ikke at starte på den. Måske har de tidligere taget nogle skridt, og er stoppet for en stund.
Måske er de stoppet for altid.
Måske var det for overvældende, for trættende…
Måske fandt de, at de mistede mere, end de vandt.

Noget der er vigtigt for mig, når jeg starter på en rejse, det er, HVORFOR. Hvorfor skal jeg det her? For mig er det ikke så meget en målsætning om at jeg skal opnå det og det, mere en forståelse af, hvorfor.

Den endelige destination er selvfølgelig at kunne kalde mig selv for EquineTorch mentor og få redskaberne til at arbejde terapeutisk med mennesker.
Men en del af rejsen dertil er også arbejdet med mig selv.
Fordi, hvis man skal kunne arbejde terapeutisk med andre mennesker, så er man nødt til at få ryddet lidt op i sit eget indre.
Og endnu mere vigtigt – lære at forstå den psykiske struktur i sig selv, for på den måde også at kunne hjælpe andre i arbejdet med deres psykiske strukturer.
Og nu er det jo så heldigt at jeg elsker selvudvikling!
Så derfor så jeg ikke den store udfordring i at arbejde med mig selv.
Jeg så ikke udfordringer på denne del af rejsen…

Men altså, har du nogensinde været på en rejse, hvor du bagefter kunne sige, at alt spillede præcis som forudset?
I forhold til det her med rejsens destination, fandt jeg ud af, at noget af det jeg personligt gerne vil opnå, det er mere harmoni og balance i mit liv – centrering.

Jeg har altid godt kunne lide det ord.
Det er noget, jeg i mange år har stræbt efter – at være centreret.
Og det har fået en helt anden betydning for mig nu, hvor jeg
har lært en masse om selve begrebet.
Vidste du eksempelvis at man taler om både kropslig centrering, psykisk centrering og sjælelig centrering?
Kropslig centrering: kroppen er i balance og afspændt. Jordforbindelse. Troen på retten til at være her i livet.
Psykisk centrering: psykisk balance, arbejde med vores bagage, lære vores psykiske strukturer at kende.
Sjælelig centrering: leve et liv i harmoni med sig selv, den man inderst inde er – ens inderste sjæl…

Det er for stort et emne at dykke ned i, i dette ene blogindlæg, derfor har jeg med ganske få ord beskrevet begreberne. Men hvis du gerne vil læse mere om centrering har Christina skrevet nogle meget lærerige indlæg om det her på bloggen, hvor hun virkelig går i dybden med alle 3 begreber.

Da jeg sad og skrev min eksamensopgave skulle vi beskrive de igangværende processer i vores liv. Under dette skriv blev det pludselig synligt for mig at jeg er i gang med arbejdet med centrering.
Jeg havde skrevet lidt om min krop, som jeg gerne vil have i fysisk balance, og komme mere ned i. Jeg havde skrevet om min sjælelige rejse, om at finde min plads her i livet og finde ud af, hvad er et godt liv for mig?
Hvad indebærer det?

Og selvfølgelig også en masse omkring de psykologiske processer jeg har arbejdet med under uddannelsen. Og lige pludselig, da jeg var i gang med mit ”finishing touch” på min opgave, da gik det op for mig – jeg er igang med at finde min centrering.
Og det er jo sådan noget der er lidt fedt, ikke.
At sidde og skrive, og være bevidst om nogle processer. For så pludselig at opdage, at al den læring der er blevet lagret igennem de sidste 8 måneder, den pludselig åbner et helt andet spektrum af viden og indsigt.
Og at jeg ubevidst har haft denne proces i gang, jeg har bare ikke opdaget det, før jeg begyndte at skrive og tage alle de små dele sammen til et stykke.

Men er selvudvikling så bare en mega fed rejse, med en masse fede oplevelser og ny viden? Øh nej, det er det dælen dulme ikke.
Og det er måske derfor, at nogle ikke fortsætter på den rejse de er startet, fordi det kan være virkelig hårdt.
Lige pludselig skal du til at se på dig selv lidt anderledes end du plejer. Man kan sige, at du piller dig selv ud og sætter dig selv til offentligt skue.
Du kan ses fra alle vinkler, både de skønne og de mindre skønne.

For dem er vi alle bærer af. Du dykker ned i mange lag af dig selv, både dem du har været bevidst om, og dem der for dig er ubevidst. Du stifter bekendtskab med dine delpersonligheder – dele af dig, som du har dannet ud fra psykiske strukturer igennem dit liv.

De her delpersonligheder skal du lære at kende, på godt og på ondt. For de har alle noget godt i sig, de prøver alle sammen at beskytte dig og din
kerne. Men de har også nogle mekanismer, som gør, at du reagerer på en bestemt måde i bestemte situationer. Men det sker ubevidst, indtil du lærer dine delpersonligheder at kende.

I al den her graven i bagagen, kan der altså godt komme tidspunkter, hvor det bare føles for overvældende. Hvor du har lyst til at pakke kufferten og skride. Hjem i seng, hjem under dynen. Der er trygt og rart. For det er jo lige det ikke. Trygheden. Du kan føle dig så enormt usikker grund på din rejse, og det er svært for egoet at håndtere alt det nye.

Så selvom jeg som sagt elsker selvudvikling, så mødte jeg altså også det sted, hvor jeg gerne ville hjem og lægge mig under dynen.

En anden ting denne rejse kan byde på, er det uvisse tidsperspektiv. For selve processen er individuel og den tager tid! Og der er ikke nogen der kan sige, hvor lang tid. Det er umuligt.

Selvfølgelig er der nogle ting vi skal kunne, hvis vi ser på den uddannelsesmæssige struktur. Men i forhold til selvudviklingsprocessen, der kan vi ikke sætte nogen tidshorisont. Og det er så noget, der har irriteret mig grænseløst!

Fordi min egen indre kontrollør, rigtig gerne vil have et tidsperspektiv for alt! Mit mest stillede spørgsmål på uddannelsen er; ”og
hvornår er vi så færdige med dét?!”

Det er selve processen jeg her hentyder til.
Den proces vi bevidst eller ubevidst sætter i gang.

Det komiske i dette er jo netop, at det er en proces jeg er i gang med, og derfor stadigvæk er ved at lære. Så i teorien bliver jeg irriteret over, at jeg ikke ved hvor lang tid processen, om at lære ikke have behov for en
tidsramme, tager.
Ironisk ikke?!

Den eneste vej ud, er igennem.
Et faktum, jeg nu forstår til fulde.
For hvis vi gerne vil udvikle os, så er vi nødt til at arbejde os igennem bagagen. Så kære du, hvis du overvejer at tage på en rejse ind i dig selv og
møde en masse forskellige personligheder, kigge godt og grundigt på bagagen du har med dig og finde forståelse for den -så håber jeg at du vil gøre det.

Jeg ved det kan være hårdt.
Men jeg lover dig, at det er det hele værd.

Du kommer tilbage fra din rejse med en masse ny viden og oplevelser, som vil hjælpe dig på din videre rejse.

Rejsen igennem resten af dit liv.

Kærlige hilsner
Modig og Certificeret EquineTorch mentor
Heartful Guidance v. Nicoline Bosack Marciniak

Find kontaktinfo her http://hestemennesker.dk/find-din-mentor/

%d bloggers like this: