Jeg er dybt taknemmelig for den indsigt og forståelse Equine Torch Mentor
uddannelsen har givet mig i menneskets psyke og i særdeleshed min egen, og i det fantastiske samspil vi har med heste..

Det er dybt facinerende og jeg føler mig så menneskeligt rig.
Jeg vil gerne her prøve at beskrive hvordan livet med heste har ført mig herhen hvor jeg er nu..

Jeg er en blandt de mange der har oplevet et par skilsmisser, været enlig mor med små børn, haft en hverdag med lidt for meget travlhed, en ikke eksisterende økonomi, et selvværd der kunne være et meget lille sted, og sådan kunne jeg blive ved…
MEN jeg er også en af de heldige der fik min drøm om egen hest opfyldt i mit fyrretyvende år..

Det var en skøn oplevelse at blive ejer af min første dejlige islandske hest Leif (Leifthur).

I mine barndomsår havde jeg den glæde at passe en lille pony i zoologisk have i Aalborg, hun var en cremehvid og lysebrun broget hoppe, som havde det smukke navn Lady. Derefter havde jeg den blandede fornøjelse at ride vores nabos shetlandsblanding, som hellere undgik mit selskab end at jeg skulle bestemme hvad hun nu skulle stå model til..

Da mine teenageår startede var heste ikke længere en del af min hverdag og jeg levede det travle liv med job og børn indtil den skønne dag oprandt, hvor jeg fik min skønne Leif.

Samvær med heste er noget særligt, det er noget man ikke glemmer selvom det er mange år siden man sidst har hørt prusten og lugtet, lugten af heste, nusset en blød mule og kunne fortælle sin bedste firbenede ven alt, det er himmelsk, det tror jeg at alle unge piger der har haft omgang med heste kan nikke genkendende til.

I samværet med heste får jeg den følelse af at være noget for nogen. Jeg er den der sørger for at hesten får mad, bliver plejet og sørger får at hesten har det godt. Det giver mig en følelse af at være en man har ”brug for”, og hvem ønsker ikke at være vigtig, uundværlig og noget særligt for nogen..

Sådan var det for mig indtil at jeg fik min næste islandske hest, som skulle blive hende der fik mig til at kigge indad, hvor jeg begyndte at indse at jeg havde brug for at booste min selvudvikling, for der var virkelig noget at hente..

Hun spejlede mig og viste med sin adfærd hvad jeg havde brug for at få frem i lyset, og få kigget på, altså det jeg havde lagt i skyggen.

Det der kom ud af en session med Christina, hvor vi skulle kigge på hvorfor jeg ikke kunne fange min hoppe på marken, er nu endt ud i et udviklende og intenst uddannelsesforløb, hvor jeg her efter Equine Torch Mentoruddannelsen, også snart er færdig med den overbyggende Equine Torch Method Practitioner uddannelse.

Det er såååå feeedt.. og jeg har lært så meget.

I min session med min hoppe og Christina blev jeg opmærksom på noget i mig, noget som forhindrede mig i at leve det liv som jeg i bund og grund gerne ville leve. I mødet med min hoppe mærkede jeg en stor ked af det følelse og en afvisning, som for mig var meget overvældende og som jeg siden hen gennem terapi og uddannelse har fået healet.

Men hvad er det der sker i mødet med hesten, hvorfor er det så dybt og hvad er det de fortæller os?

I sin enkle form, ser/mærker hesten det der rører sig i os og det er det den agerer på, vi kan ikke overfor hesten, sætte en facade op, for heste ser ikke kun ser vores ydre, men mærker den energi vi vibrerer med.

Hestens nervesystem fornemmer/ mærker hvad der foregår i vores nervesystem og den adfærd hesten viser, kan gennem terapi fortælle os hvad der er på færde.

Det er meget fascinerende at opleve, og hesten vil aldrig prøve at please os, den gør det som den kan, nemlig at reagere på det vi har indeni. that`s it. Og alligevel er det så stort!

I dag er mit samvær med mine heste mere intenst og ligeværdigt end tidligere, og jeg har dyb respekt for hesten og prøver altid at møde dem fra et åbent hjerte. Der er stor lærdom at hente om os selv, hvis vi tør åbne op i mødet med hesten og mærke det der rør sig i os.

De kærligste ønsker om et fantastisk hesteliv for heste og mennesker

Lisbeth