Flora har set sur ud den seneste tid. Hun kommer imod Josephine med tilbagelagte ører på folden og har endda truet med at sparke ved at vende rumpen til og løftet benet. Også på staldgangen er hun en bisse.

I den første del af denne her artikelserie om den unge hest, der kan du læse meget mere om Josephine og Flora, hvem de er og hvorfor vi er så heldige at have dem med herinde på www.hestemennesker.dk.

Josephine er ved at lære en hel masse nyt om sig selv.
Hun har aldrig sådan rigtig tænkt over hvordan hun bevæger sig. Om hun er hurtig i sin indre rytme i tingene og hun havde ikke forestillet sig at hun kunne blive for overvældende for Flora – når nu hun virkelig er et behageligt menneske med en god bundro og et sæt gode træningsmetoder i baghånden.

Men kemien i det der skabes imellem Josephine og Flora, indikerer alligevel at der puttes ting i den heksegryde som åbenbart er for eksplosivt. Så hvad mon det er!?

Ja det har jeg æren af at hjælpe med at undersøge og det foregår ved at Josephine optager en bid film af når hun træner Flora, jeg kommenterer, giver fif som Josephine så selv leger videre med.
Dernæst en ny film af hvilken effekt tipsene giver og hvordan tingene skrider fremad.

Og den rejse er kan du være med på en smugkigger ind i.

Her er den første film som Josephine sendte til mig.
Hun skriver: “Jeg øver at jeg må strigle og røre ved hende i hovskægget. Det vil hun ikke og bliver anspændt og truer med at sparke. Videoen er faktisk taget på en god dag. Det er blevet lidt bedre men der er dog stadig lang vej. Jeg stopper med at røre hvis hun står stille og bliver ved med at røre hvis hun sparker.”

Dagens fokus ud fra den første video her handler om hvordan det ser ud når vi tillader heste at LÆRE. Kontra når vi modsat kommer til at HÆMME indlæringen ved at straffe os til ro fra hesten.

Så her får du lige den første vinkel på feedback på Josephines 1. video med Flora.

Din Flora er ung og jeg kan se hun står og kigger frem foran sig og er opmærksom på hvad der foregår den vej også. Det kan være svært for føl og unge heste at ‘dele’ opmærksomheden op så hun kan høre hvad der foregår begge steder. Det er faktisk umuligt og derfor kan det skabe irritation.
Jeg synes du grundlæggende gør det rigtig godt!

Her får du en portion forklaring på hvorfor!
Irritationen er en reaktion på at hjernen bliver udfordret udover hvad den lige endnu har lært at kunne administrere. Hendes hjerne ved altså ikke helt endnu hvordan den skal sortere i stimuli og hvordan den skal udvælge hvad der er mest vigtigt og hvad der kan vente.

Er det hendes egne impulser hun skal lytte til? Eller det du bliver ved med at sige til hende? Hvor meget har hun lyst til at lave det hun skal lave lige nu? og hvor meget vil hun hellere ud og se på hvad det er der sker udenfor?

Så når problemet med aggression grundlæggende består af psykisk konfliktstof – så kan træning for den unge hest simpelthen som udgangspunkt være konfliktskabende! Jeg tror mange pædagoger og lærer kan nikke genkendende til den udfordring medmenneskebørn også…

Fordi hun trods alt er tryg ved at udtrykke sig overfor dig så kan du se problemet folde sig ud for øjnene af dig.
Mange heste lærer allerede som helt unge, at undertrykke adfærd som fortæller noget om hvordan de faktisk har det i tingene. Fordi de bliver trænet med straf som en metode til at hæmme uønsket adfærd.

Det er meget normalt og “sådan som vi altid har gjort det” i en årelang kultur for indenfor hestesporten. Straf kan være ryk i tovet, stamp i jorden/ chok. Råb. At slå og sådan.
At bruge straf – standser (for det meste) det der foregår men det betyder også at muligheden for at lære at mestre det som lige nu er svært ja det hæmmes, fordi de ikke har muligheden for at øve sig.
Der er et stort spring fra at rode rundt med at lære tingene som Flora gør her og til den passive, tilsyneladende tillært rolige hest der får lært at stå stille og udelukkende afventende på baggrund af straf.
Problemet med det er at det koster på kontakt.

Det koster på hestens sunde indre trygge kontakt med sig selv og sin egen krop og følelser undervejs.
Og det er, hvad mange hestefolk ikke er opmærksomme på, desværre vejen til at arbejde med heste som ender i en større eller mindre grad af tillært hjælpeløshed. En psykisk tilstand som er meget stressmæssigt belastende for heste at være i – men hvor hesten ikke umiddelbart ser stresset ud i forhold til hvad man normalt forventer at se.
Her kan du finde en god artikel som uddyber stress og tillært hjælpeløshed hos heste: https://www.equitationscience.dk/stress-hos-rideheste.html

Når hestens interaktion i situationen hæmmes via frygt med straf så motiveres hesten af helt andre grunde end lyst, til at være opmærksomme på deres mennesker. For nu handler det ikke om at lære hvordan man skal gøre det som der arbejdes med – men om at holde øje med om der kommer ting fra mennesket og situationen som er ubehageligt.

At være blevet lært passivitet er ikke det samme som at have lært at håndtere en situation korrekt. Og derfor vil den manglende indlæring også sagtens komme til udtryk senere hen som ‘huller i vejen’ eller manglende mursten i huset man vil bygge ovenpå.

De her tidligere situationer med føl og ungheste og hvor hesten bøvler og prøver alverdens svar på ting der sker, er altså et godt tegn og udtryk for at hesten er til stede i tingene.
Flora på videoen er helt klart ikke rolig og at være tryg, blød i kroppen og accepterende glad psykisk er målet uden tvivl!

Men det behøver ikke fuldkomment betyde at der slet ikke må være en vej derhen og at den ikke også må være rodet og bøvlet og fyldt med ja nej, nej igen, ja ryk, flyt, dyt dyt dyt.

Kort sagt en masse snakken om tingene – en masse smagen på hvordan det er at være i det ene og det andet – og derved en masse god erfaringsdannelse og murstens husfundaments byggeri i hestens uddannelse på mennesker 🙂

Og ja, det her gælder i øvrigt i lige så høj grad menneskebørn og mennesker i læringssituationer as well.