Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Adfærd

Forvirrende følelser der dækker over hinanden – kender du også det? Primære følelser og dækfølelser.

Selvom vi mennesker grundlæggende er født med et nogenlunde ens sæt af emotionelle neurologiske potentialer – eller bare følelsessæt, ja så håndterer vores psyke følelser forskelligt, alt afhængigt af hvad vi har lært om disse følelsestilstande.

Nogle følelser er direkte afstemte med den oplevelse man befinder sig i, imens andre kan være forbyttede med dækfølelser.
Dækfølelser er følelser som psyken af en eller anden grund har lettere ved at håndtere og takle i den opståede situation end den primære og oprindelige følelse som egentlig opstår.

Vores primære følelser er følelser såsom;

  • Glæde – gør os varmere, mere åbne og selvsikre. Opstår når vi har det godt i livet, er rimeligt bekymringslette og trygge.
  • Ked af det/tristhed/sorg – gør os mere mutte og kan gøre os mere lukkede. Opstår i relation til det at miste noget. Det kan være et job, en kæreste, en hest, en evne eller hvis man føler sig svigtet.
  • Vrede – giver os i øjeblikket en stærkere kraft, kan bruges til på virksom vis at sætte tydelige grænser, giver selvsikkerhed, power, mere vilje og kraft. Opstår hvis man har behov for at beskytte sig selv eller en man holder af imod noget andet.
  • Skam/forkerthed – gør os mere lukkede og får ofte mennesker til at isolere sig / trække sig væk fra andre. Giver en smertefuld og vanskelig følelse om det at være sig selv. Opstår når ens værdighed krænkes eller man selv oplever at man får skadet sit selvbillede.
  • Skyld – Opstår når man føler sig skyld i noget og ofte også ved at der vækkes skam koblet til det menneske man synes man er. Skyld er en medfødt social kapasitet som hjælper os i at være med-dannende for vores moralske fællesskabende værdier. Man kan utilsigtet komme til at gøre ting som fører skyld med sig men man kan også bevidst trodse gængse moralske regler og efterfølgende opleve skyld ved det. Skyld peger imod et behov for at udligne sin fejl såfremt de er reelle.
  • Frygt/bange – opstår når vi føler os truede og afmægtige overfor situationen og når vi føler at noget livsvigtigt kan være på spil. Det kan være reel fysisk fare som skaber frygt eller det kan være tanken om at skulle krydse over ens egen komfort grænse som vækker frygt.

Her får du et par eksempler på dækfølelser:

  • Bliver du ked af det i stedet for vred
    – når andre overskrider dine grænser eller opfører sig dårligt overfor dig? Så kan det være at du har lært at det ikke er okay at være vred og at vrede er ‘lagt i skyggen’ i din familie. Måske er du opdraget i flinkeskolen?
    Det kan også være at du har oplevet vrede på en så voldsom aggressiv måde at du nu frygter vrede og derfor er blevet så konfliktsky at din psyke ikke tør føle vreden.
    Den manglende vrede i situationer hvor du egentlig føler den – og tristheden som dækfølelse kan føre til at du i langt højere grad kan opleve dig selv som værende kraftesløs offer for omstændighederne og som et menneske der ikke kan udøve tilstrækkelig med indflydelse på din egen situation. På den lange bane og ved mange af disse oplevelser af afmagt og kraftesløshed kan meningsløshed og depression opstå.
    Det er vigtigt at lære at turde mærke sin egen vrede igen og mere og mere at turde bruge den i samspillet med livet i det hele taget, når den opstår – som den væbner og beskytter vreden i virkeligheden er.
  • Bliver du vred i stedet for bange?
    Måske kender du til det at reagere med aggression og skælde ud hvis du bliver bange? Fx hvis der opstår en farlig situation i trafikken og du så giver dig til at skælde dine medtrafikanter ud? Eller hvis dit barn løber fra dig ved butikken med retning mod trafikken?
    Vreden kan så dækker over hvor bange du i virkeligheden bliver i lige det øjeblik og måske har du lært ikke at vise din frygt.
    Faktisk kræver det et ret trygt miljø og særligt opvækstmiljø at give plads til at føle, være og vise at man er bange. Det er nødvendigt at andre formår at opfatte at man er bange og formår at tillade det at være bange at brede sig ud i rummet for at et menneske bevarer en naturlig og direkte kontakt med sin frygt.
    At være bange er en sårbar tilstand og denne sårbarhed er i virkeligheden en styrke når den fungerer i sin primære form. Følelsen gør os nemlig åbne for at blive hjulpet af andre og for på en mere fintfølende måde at være ægte afstemt med situationen som den faktisk er når man bliver bange.
    En dækfølelse af vrede hvor man egentlig er bange kan gøre os forvirrede og eskalere situationen til ex. optrappende konflikter eller opsøgende konfrontationer i situationer hvor vi egentlig bedst burde passe på os selv.
  • Bliver du vred i stedet for trist?
    Tristhed indikerer at man har mistet noget som man faktisk har været glad for, haft brug for eller fordi man har oplevet hændelser som har sat et sørgeligt aftryk i hukommelsen.
    Tristhed er primært båret af sorg og sorg er en naturlig del af en overgangsproces imellem noget der er tabt og det at komme igennem det. Sorg er en naturlig del af livet.
    Mange mennesker, især mænd ser tristhed som svagt og tør ikke rigtig vise sin sorg til andre mennesker. I stedet kan der ofte ske det at man i stedet falder i vreden og kritiserer nogen eller noget som har en eller anden indflydelse på situationen.
    Man kan også være bange for at føle sorg og tristhed fordi man er bange for selv ikke at føle sig kraftfuld fordi den sårbarhed og nedtur som ligger i tristheden aldrig er noget man er blevet naturligt fortroligt med ved at voksne i ens barneår har været en omsorgsfuld støtte når livet har været svært.
    Mange mennesker får ikke følt sorgen igennem og forhindrer den naturlige sorgproces i at gøre sit gradvise bearbejdende arbejde med psyken. Det kan betyde at man ‘ophober’ gamle sorger og det kan få hele korthuset til at vælte når og hvis så at livet virkeligt rammer en dag. Vrede imod sygehuset når ægtefællen dør af måske en mulig fejlbehandling, vrede imod chefen, arbejdspladsen, kollegaerne når man bliver fyret osv. kan indikere at man gribes af dækfølelsen vrede i stedet for at føle sig oprigtigt trist og ked af det.
  • Bliver du glad i stedet for ked af det?
    Som nævnt er det sårbart at blive ked af det imens andre mennesker er vidende om det og mange mennesker har problemer med at turde være ked af det når man bliver ramt af noget sorgfuldt.
    I stedet prøver mange at løfte situationen øjeblikkeligt ved at joke (sort humor) sig bort fra den smerte der er. Det kan også være at man bliver dårligt behandlet af et menneske med en krænkende adfærd men at man ikke tør mærke sin sorg over angrebet og i stedet “kører med op” og “spiller glad” for ikke at blotte sin smerte.
    Dette kan ofte være gældende i mobbesituationer hvor det at vise sin smerte kan give krænkeren fornyet kraft så man får endnu flere angreb og måske bliver domineret og drillet yderligere for at vise sine svære følelser.
    I sådanne tilfælde skiftes den triste smerte ud med en over-dækkende mere måske lidt hyperaktiv forsvars “glæde”.
    Problemet er at man kan blive enormt forvirret over hvad man egentlig selv føler. Man kan skubbe tristheden i skyggen og samle sin smerte i en byld der vokser sig langsomt større og større. Og en dag oversvømmes man med smerten og krop og psyke kan reagere med stress, depresssion og angst.
    Når vi ikke kan finde et rum til på ægte vis at lufte sorgen når den er der vil vi komme til at være lidt ved siden af os selv som tandhjul der ikke griber korrekt ind i hinanden og man kan få svært ved at mærke sig selv – svært ved at mærke hvem man er og svært ved at mærke sine egne grænser og behov.
    Dette kan være en meget usund og skadelig glidebane og derfor kan det være vigtigt at være opmærksom på sig selv hvis man oplever noget som man ikke helt kan forstå, at man reagerer anderledes end man plejer på mennesker og ikke kan kende sig selv i sin egen adfærd længere.
    Den sunde respons på den korrekte primære følelse overfor situationen vil være at blive ked af det og med egenomsorg at redde sig selv ud af situationen hvorefter man i psykisk og social sikkerhed kan slikke sine sår. Visse krænkende relationer kan ikek og kommer aldrig til at kunne rumme at den ene part reagerer sårbart på en andens hårdhed overfor sårbarhed. Glæden man føler er altså ikke en sand glæde men mere en overlevelses glæde og somme tider mærkes det ved at man kan føle sig tom eller ude af sig selv når man så kommer ud af situationen og er på egen hånd.
  • Krænker du andre når du selv føler dig forkert?
    Måske har du oplevet mennesker som bagtaler andre eller som altid kaster sig over andre menneskers fejltagelser og går et stort nummer ud af det? Måske kan du selv falde i denne adfærd? Her er den smertefulde følelse af skam byttet ud med aggression og vreden i aggressionen har til hensigt at dække over sin egen indre forfærdentlige følelse af at være ramt på værdi.
    Aggressionen har til hensigt at forsøge at gøre sig ‘lige’ med andre ved at hive andre ned. Ønsket er at kunne være lige meget værd selvom man har begået fejl eller føler sig skamfuld.
    Skam opstår i forskellige grader afhængigt af hvilket type sår skammen stammer fra.
    Smerten kan komme fra at man har en grundlæggende oplevelse af ikke at kunne leve op til andres eller egne forventninger til en selv. Eksempelvis hvis man har tillært sig perfektionisme for at undgå udefrakommende eller indefrakommende kritik som man ikke føler man kan klare sig imod. Det betyder at man ikke har kontakt med den grundlæggende primære følelse af at man er okay som menneske og at mennesker kan begå fejl og sådan er det bare.
    Man kan have lært sig at ens værdi afhænger af ens præstation og det betyder også at det føles nærliggende at kritisere andre mennesker som ikke går ligeså langt som man selv gør for at være perfekt og præstere maks. Den udadvendte aggression er altså en dækfølelse over såret værdifølelse.
  • Bliver du vred eller føler du dig uretfærdigt behandlet i stedet for at erkende og føle en egentlig skyld?
    Skyld er en del af livet. Derfor har vi ordet undskyld.
    Alle mennesker begår fejl og kommer til at blive kede af det. Den primære følelse når man bærer skyld er derfor tristhed.
    Men for mange er det at være skyld i noget beklædt med erfaringer fra situationer som ikke helt er blevet håndteret med en naturlig “tilgivelsesproces”. Der er ikke meget imellem mennesker som kan blive fordrejet og skubbet rundt med som skyld.
    Sandheden kan fordrejes og ses fra en særlig vinkel så skyld kan skubbes over til en anden. Dele af historier kan tabes fordi skyldes så også forsvindes.
    Men faktisk har vi mennesker en naturlig kapasitet til at bære ansvaret for vores egen skyld hvis den er balanceret afstemt med det der er sket. Og ikke mere end det.
    Det kan gå utroligt stærkt i en konflikt når skyld skubbes rundt imellem to konfliktende parter og forvirringen kan være stor. Det udviklingsmæssige potentiale som er i det at have og håndtere skyld er at føle sin værdi og okayhed samtidig med at man kan føle at man har skyld i noget og at det gør en ked af det.
    Og at den skyld man føler bliver afstemt med virkeligheden og altså ikke i stedet griber ind i smertefulde ar fra fortiden hvor man måske er blevet opdraget med og dirrigeret rundt med af pålagt skyld for ting man ikke har skyld i eller ansvar for (fx. som barn af forældre som har videregivet ansvar til børnene for ting som egentlig var deres opgave og ansvar).
    Skyld der ikke har fundet sin rette ejermand og sit egentlige hjemme kan videregives igennem slægten og generationer til børn og børn af disse børn og slå ud som angst, overdreven generthed, lavt selvværd, stærk selvkritik, empatiproblemer mm. og være en stor belastning for alle i hele familien.
    Denne type problematikker er fænomener som der kan arbejdes med i systemiske processer hvor skylden finder hjem hvor den hører til og hvor medlemmer som fejlagtigt er blevet tvunget til at bære skyld (fx. ved at være blevet meget kritiseret af forældre med meget høje krav)

    sættes fri.

Jeg håber du er blevet klogere på dig selv eller på mennesker omkring dig som måske indimellem har givet dig grå hår og ting at undre sig over. Og måske er du også blevet bevidst om egne dækfølelser og følelsesmæssige sårbarheder.

Mange hilsner
Christina Viderup Eriksen
Grundlægger af EquineTorch uddannelserne.

%d bloggers like this: