Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Psykologi

Grænser og personligt rum – og hvordan hestefolk ender i godbidsfælden..

GRÆNSER OG PERSONLIGE RUM.

(og hvordan hestefolk ender i godbidsfælden…)

Indenfor heste verdenen og især i det felt jeg er i hvor vi er sammen med heste om vores egen personlige udvikling – ja der støder vi igen og igen på ordet grænser og personligt rum.

Psykologisk blandt mennesker mener vi ofte det at kunne vælge selv hvornår man gør, mener, føler, synes hvad.

Overfor heste kunne det være fx at sige nej tak til at blive snuset i lommerne når man ikke har lyst til det.

Fysisk handler grænser mere om hvor kroppen står henne, om at have lov at beholde sit ståsted, om selv at afgøre fart, retning og igen om to kroppe skal mødes i fysisk berøring eller ej.

I samspil som er det sociale felt, oversætter vi hestefolk ofte det her med psykologiske grænser og fysisk placering til noget vi på en eller anden måde som udgangspunkt kan være i uoverensstemmelse med heste omkring.

Fx bliver hesten ofte set som en følelsesmæssig krævende hest hvis jeg bliver efterladt med dårlig samvittighed over ikke at have givet nok af forskellige ting fx. Kærlighed, opmærksomhed, velvære, respekt, fylde til hesten i den tid vi har haft sammen.

Og problematikken består af to problemer;

1 at mennesket ikke kan være sammen med andre uden at føle grundlæggende at uanset stort set hvor meget jeg så end giver ud så er (jeg) det aldrig nok!

Og 2 der overføres så en ubevidst nærmest invaderende vurdering på hesten – at det er HESTEN der er node t galt med og særligt krævende og vil have ALT fra mig… Hvilket jo faktisk stiller hesten i et ret “dårligt lys” fordi det jo ikke er en særlig god eller rar kvalitet i menneske verdenen at være krævende og at slide andre mennesker op.. .. .

Men har man nu ubevidst BRUG FOR at hesten bliver ved med at udvise en adfærd der kunne bevise overfor mig at den GODT VIL mig – ja så kan jeg (tror vi) måske for en stund holde det lave selvværd og følelsen af at jeg bare ikke er nok som jeg er fra døren….

Og derved ender mange hestefolk i godbidsfælden! Fordi det store mad sug på mennesket godt sådan Ca kan gå an som noget der ligner en voldsom stor interesse…

Så faktisk har vi mennesker (som lider af lavt selvværd og en følelse af ikke at være god nok) BRUG FOR at hesten virker overdrevent interesseret…

Samtidig med at det også kan gøre hesten til en følelsesmæssig farlig krænkende invaderende størrelse fordi den kræver alt alt alt for meget af mig…..

Og inde i det følelsesmæssige landskab KAN det jo faktisk lade sig gøre at miste sig selv – at dø ud inden i af den slags selvudslettende altopofrende evigt ydende mønster, og mønsteret forbliver som regel ikke bare i samspillet med heste men vil også leve i de menneskelige relationer, i familien osv.

Så den høje belastning grad fra sådan en IKKE GOD NOK indre overbevisning kan være ret så skadelig at leve med! Den slider mennesker ned!

Forvirrende ikke?
Ja men det er vi mennesker 😊

Ikke sjældent afslører sådan et selvværds sår sig, som udspiller sig imellem et menneske og en hest, fortalt i sætninger som; den sluger alt energi ud af mig. Den kræver ALT af mig. Jeg ved næsten ikke om jeg orker at beholde hesten….

Sagt selvfølgelig i håbet om at hvis hesten forsvinder så forsvinder mit mønster nok også men ak…. Nej.

Og RIGTIG MANGE mennesker føler sig slidt på af dårlig samvittighed i relationen til hesten fordi de to mekanismer er med ind i samspillet.

Men er det så det samme som at være dårlig til at sætte grænser? Og er det at have grænseproblematikker så nødvendigvis også lig med at man ikke kan samspille balanceret og fysisk fint med heste??……

Helt så let kan tingene ikke bare lige overføres. Læs mere efter billedet

Det at træne sin grænsesætning overfor heste kan altså være befængt med fejlopfattelser af hvad det egentlig er der foregår imellem heste og mennesker når vi som mennesker føler at hesten mangler respekt for vore grænser.

For det første fordi at det meste forvirring omkring oplevelsen af at have problemer med grænser bor i mennesker og for det næste fordi vi så faktisk ikke SKAL ændre noget ude i hesten men jo i os selv!

Og der ER udfordringer med at den psykiske opfattelse af grænser og den kropslige ikke altid er den samme!

I meget heste træning fx. Natural horsemanship er det her med den psykiske opfattelse af grænser meget rodet sammen med den fysiske. Det er derfor der stadig kan overleve opfattelser så som at heste kan være dominerende, eller at de er interesseret i at vinde en magtkamp over mennesket.

Men hvis der er et problem med grænser imellem mig og min hest SÅ BOR DET PROBLEM I MIG. Ubetinget!

Det er altså hele det postyr som vækkes i mig af selv-usikkerhed og kraftesløshed og afmagt og måske modreaktion som sker fra MIG – Som er ubehageligt.

Ubehageligt for mig men sørme også ofte for hesten hvis vi udlever disse følelser over for den eller prøver at ændre tingene derude!
Altså i hesten!

Hesten er ikke interesseret i at ødelægge mine grænser. Den orienterer sig i et energetisk og fysisk rum hvor den anvender DE FYSISKE SANSNINGER til at finde ud af hvor den skal være, hvor hurtigt det skal gå og hvornår og hvor den kan flytte sig hen!

Hvis man altså står og UDTÆNKER strategier for hvordan man tror man skal takle sine PSYKISKE grænseproblemer overfor hesten – imens man måske tilmed står og flagrer med en lomme fuld af mad OG ikke er til stede i den kropslige fysiske verden / samspil med hesten – jamen så opfatter hesten kun lugten af mad!!
Og går efter det. Det er naturligt. Og det er en biologisk drift. Ikke en indkrævende bevidst mental psykologisk attitude som hesten indtager overfor mig.

Der er jo simpelthen heller ikke andet at orientere sig efter! End maden.

Og begynder man så at ville korrigere på sin egen smertelige indre opfattelse af situationen ved fysisk halvhjertet (fordi man er neurologisk tanket op med usikkerhed som giver kraftesløshed) at prøve at skubbe hesten væk eller få mere fysisk rum, ja så er der altså stor sandsynlighed for at signalerne ikke når igennem til hesten!

Igen, ikke fordi hesten ikke vil anerkende min eksistens – men fordi jeg ikke rigtig opfører mig… repræsenteret.

Så derfor er der virkelig en stor opgave med hestefolk i at få den menneskelige psykologi og social adfærd ud af samspillet med hesten og tilbage hjem i KUN mennesket.

For det er her den ligger begravet!

Og betyder det så at man bare skal lade være med at opfatte sit ubehag sammen med hesten og så bare gøre noget kropsligt og så er alt godt?

Altså både og!

Det vil i hvert fald være en start!
Gør det simpelt.
Træk følelserne ud af ligningen og prøv blot at kom til stede i din KROP i samspillet med hwsten.
Dernæst så tag dig SIDELØBENDE af dit selvværd sår. Fordi der SLIDER OG ØDELÆGGER MEGET I MANGE KROGE AF LIVET!

Du ER GOD NOK!

Og du skal have fundet ud af det igen.

Såret skal hele så verden kan blive mere simpel igen og så symptomer som usikkerhed og kraftesløshed psykisk og fysisk kan blive erstattet af en stærk kernefølelse. Naturlige grænser og en naturlig måde at være indenfor de grænser på….

Så der er altså 2 opgaver her.

Træk hesten ud af ligningen.
Vær sammen med den fra kroppen.

Tag hånd om egne psykologiske mønstre og problematikker.

Men tænk lige bare ganske kort over hvor meget afmagt der bliver reageret udover hesten fordi de ubevidst bliver opfattet som om den vil ta noget fra os hvis ikke vi sørger for at vise hvor skabet skal stå!

Det er ikke så lidt….. 😑 Og der er ren uvidenhed.

Så jeg håber du vil dele denne artikel så den kan komme ud og gøre lidt oplysning og måske lidt gavn!

Kærlige hilsner Christina

 

 

%d bloggers like this: