Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Spiritualitet

Holder du solen ude af dit liv?…

Hvad er dit mest intense DIT SOLPUNKT?

Hvad er den forreste af dine sjæls barrierer?
(Skriv dit svar her )

Dit absolutte SOLPUNKT?

Hvor har du sat dit liv mest i skyggen?
Skriv dit svar her )

De fleste mennesker tror at vores planet JORDEN svæver roligt rundt i universet. Men sådan er det ikke. Langt fra.
Vores planet bliver suget ja, slynget efter solen der i virkeligheden pisker igennem rummet med 70.000 km i timen!
Se en video af det herunder.

Den form for livskraft – det princip – det moment af evig intens energi i bevægelse findes i alt levende!
Det er drivkraften bag alt levende.

Det er et af grundlagene for LIV.

At livet aldrig står stille og at der er en energi som vil noget!

Ja, vi suges og drives fremad i livet og hver dag er det vores primære opgave at være vågen overfor det liv vi forvalter – vores behov, længsler, opgaver, drømme og at stile imod det der gør os LEVENDE. Det der bringer os ind i vores egen livskerne.

Er du i dit SOLPUNKT?

Forvandler du dine skygger til lys?

Arbejder med dig selv og med at forstå din egen misundelse, vrede, negative vurderinger af andre og hvorfor du ender i disse indre modstandsføelelser netop her?

Løsner du op for dine blokeringer og tager du selv ansvaret for at overskride dit begrænsende og fængslende ego selvom det vil kæmpe imod dig?

Så du ikke lever med tilbageholdt liv fordi du tror du ikke har mulighed for at have den kraft eller det leverum eller den frihed som du misunder andre for?

Elsker du dig selv så du lever i din egen varme fra dit eget åbne hjerte? Hvis ikke tager du så selv ansvar for at finde vejen ind til dit eget hjerte?
Eller beklager du dig over at andre ikke elsker dig nok?

Deler du ud af dig selv og lader andre få din kærlighed også?
Giver du omsorg til dig og til andre? Hjælper andre med at passe på dem og tager imod med åbne arme når nogen passer på dig?

Har du nok samhørighed i dit liv med andre som du føler dig på bølgelængde med? Har du råd til at give lidt slip på dig selv for at give plads til fællesskabet?

Nyder du dit sexliv og frisætter al den skønhed, nydelse, glæde og vitalitet som strømmer herfra? Er du på en åben opdagelsesrejse ind i din egen sensuelle erotiske natur?

Går du efter de arbejdsopgaver som giver dig optur?
Eller pointerer du alle begrænsningerne og holder måske i stedet fast i din ret til at brokke dig som om det er din kraft?


Livsenergien fra solens fremadførende kraft giver konstant moment til vores krop og vores psyke – og ikke mindst til den sjælelige fremadførende livsproces med udfordringer og vækst muligheder – igennem umulighederne…

Den sjælelige udviklingsrejse sker igennem den menneskelige livsproces og alle de problemer som vores menneskevæsen tumler med at få bragt ind i trivsel og balance.
De vokser eller falder fra de udfordringer som vi kan gå til grunde ved eller vækste fra.

Hvilke udfordringer har du i dit liv lige nu?


Blokering af livskraft vil altid medføre en form for livssmerte.

Tristhed, tomhed, kedsomhed, ensomhed, depression, sorg, frustration, irritation, afmagt, angst…
Så indebærer dit liv smerte lige nu, psykisk eller fysisk så spørg dig selv om du måske i virkeligheden er tilbageholdt. Blokeret. Om du slukker dit eget lys på væsentlige områder af dit liv?

Hvorfor gør du det?

Disse slukkede tilbageholdte, blokerede somme tider opgivne livsområder er de samme levefelter som vil kunne bringe dig aller mest kraft, glæde og energi tilbage!
Det du savner i dit liv – bor her!

Spørg dig selv lige nu
– hvad kan være din største lukning lige nu?
Hvorfra du kan bane dig vej igennem den mest sårbare genstridige svære lukning // åbning indefra – imod livet?

Hvilken absolut stærkeste følelsesmæssige låsning bærer du på i dit eget legeme, sind, sjæl som krop – og hvorfra du kan bryde igennem til dit SOL – Punkt?

Når du er mest kraftfuld, åben og harmonisk begejstret for livet, da er du tættest på at leve det potentiale som dit liv dybest set har til dig. Det potentiale er en MULIGHED til dig.
Den ER her.
Vil du gå efter den? …

Målet er at gå igennem processerne.
Høsten er kraft.
Visdom.
Nydelse.
Indsigt i livet.
Mere og mere kærlighed.

Det er målet som solen flytter sig henimod hele tiden……
– en evig proces og rejse.

Du kan ikke tage forkerte valg set fra solens perspektiv.
Intet er nogensinde status Que.
Uanset hvad du vælger at gøre vil det aldrig blive det sidste ord i den sag..

Vores opgave er at medskabe i de muligheder der er. At række ind i skabelsesfeltet og flytte rundt på tingene, turde noget, ændre visse ting, og at nyde de svævemomenter som vi får skabt hvor nydelsen er på sit højeste.

Den menneskelige rejse er en vekselvirkning imellem sammentrækning og udvidelse.
Vi krymper os i smerte når vi slår os .. Vi dør lidt inden i..
– for så derefter at have muligheden for at ARBEJDE os til at åbne igen…

Og folde de sjælelige vinger ud.

Medfølelse for andre er en af de ting som vokser.
Man føler med folk og hvordan andre oplever livet fordi empatien udvikles til at kunne føle følsomt med i andres liv og skæbne.
Medfølelse er vækst af den hjertevarme man kan dele med andre.

Hvor ville verden være hvis alle mennesker udviklede en dyb evne til medfølelse?

Rejsen er igang.
Det er nu.
Idag kan du starte med at gribe ind i dit liv.
Alt hvad du lever er dit.
Alt hvad du ønsker at leve er din vej.
Gå bare igang med at gå den!

Træk vejret.
Træd frem ind i og igennem dit solpunkt.
Gå efter den port som ser lukket ud!
Den du drømmer om at åbne.
Brug dit mod.
Og sæt dig for at åbne den.
Tag springet.

Selvom det er skræmmende.
Selvom det er overvældende.
Selvom du har brug for hjælp til at gøre det.

På trods af det hele så træd frem hvor din sol brænder og mærk alt det liv du er skabt til at kunne lade dig gennemstrømme af.

Med al den livskraft, brænd så den gamle smerte væk. Forvandel den til frihed og dybde.
Og tillad dig selv at forvandle dig selv og dine skygger.

Så.
Idag.

Find den stærkeste indre lænke og træd ind i den i stedet for at vige bort fra den. Den livskraft du føler mangler, ligger glemt og gemt til dig der hvor du forlod den. Det sidste ord i den sag er ikke sagt.

Bed om hjælp, overgiv dig til at der er hjælp som ønsker at nå frem til dig. Universel hjælp. Hjælp fra din stamme bag dig. Hjælp fra naturen, fra tilfældigheder, fra andre mennesker.

Tag imod.
Lad dig føre med af det du ønsker.
Vælg tillid.
Træk vejret…

Tillad din sårbarhed.
Vær ærlig overfor dig selv.
Det er den mest direkte vej.
Men vid at en løgn overfor dig selv – blot er en omvej..
Det er aldrig det sidste ord….

Giv dig selv lov til at fejle.

Lad livet komme tæt på.
Lad verden komme tæt på.
Lad dig træde ud i verden.
Eller lad dig blive hjulpet ud i verden.

Det er meningen.

Du rejser dig.

Og træder ind i livsstrømmen.

%d bloggers like this: