Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Psykologi

Psykologi: Horses mean no bullshit!

Heste gør ikke som resten af verden gør! De ignorerer ikke bare det som du MÅ møde i dig selv! De piller det ud af det usynlige og viser dig sandheden og det er der en kærlig mening med.

Måske ved du at vi mennesker psykisk bærer et indre opdelt univers: det bevidste og det ubevidste?
 
I det bevidste sind oplever vi alt det vi formår at være opmærksomme på i vores liv af tanker, hændelser, og følelser. I det ubevidste gemmer vi de oplevelser, minder, erindringer og erfaringer som vi har haft i livet – og som på en måde har været med til at forme det menneske vi er blevet.
 
Nogle af de ting som er forlagt i det ubevidste kan være almindelige følelser men som på en eller anden måde har været for meget for vores omgivelser. Det kan være vrede eller højlydt leg eller latter i en meget rolig, seriøs og dæmpet familie, eller det kan være sensitivitet og følsomhed i en familie hvor det lyder sig at man skal kunne stå i høje bølger og fylde noget!
 
de aspekter af vores væsen som ikke har passet ind i det miljø vi er støbt i er på den måde gået tabt til det ubevidste og lever nu i skyggen af vores liv…
 
Andre ting som er forskubbet til det underbevidste kan være sansemæssige bruddele af traumer. Følelsesmæssige traumer, chok, tabstraumer, grænseoverskridelser o.l. hvordan det var at være ikke-god-nok, at blive mobbet, at blive svigtet, forladt o.l.
 
Disse følelsesmæssige oplevelser bærer vi i vores erfaringsbagage – som er i det ubevidste hvor tingene nogenlunde er under kontrol og ‘skjult’ for det bevidste sind – så vores overfladiske liv kan fortsætte så vidt muligt normalt.
 
Men vores sundhed dannes ud af begge halve dele. Det bevidste og det ubevidste. Og hvis vores ubevidste bagage er tung vil det påvirke vores normale liv – også selvom vi ikke længere helt kan huske hvorfor, eller ved hvad der er galt.
 
Det kan være at vi oplever usikkerhed, depression, smerter i kroppen, træthed, angst, ikke helt ved hvem man er, føler sig fejlplaceret i sit liv, ikke rigtig kan få skabt det liv man ønsker, altid ender i dårlige parforhold osv.
 
Hvis det er tilfældet er man simpelthen nødt til at få kigget i sin smertebagage! – Altså at gå på opdagelse i det ubevidste og finde ud af hvad det er man bærer her som siver op og forstyrrer ens liv!
 
Det kan man gøre med en god terapeut. En der er uddannet i at arbejde med psyken og det underbevidste.
 
Og faktisk kommer mange klienter i behandling hos mig mod mærkelige diffuse smerter og symptomer fra kroppen som i virkeligheden er støj fra den ubevidste bagage!
 
Holistisk set hænger krop og psyke nemlig sammen! Hvis vi er ængstelige psykisk vil der være sammentrækninger og overspænding i kroppen! Hvis vi tror om os selv at vi skal knokle for at være accepterede vil vores krop være præget af slid og overbelastninger! Hvis vi føler vores grænser er overskredne og at andre kan krybe ind i os – kan vi være fyldt op af uro i kroppen, have kvalme og føle kraftesløshed i arme og ben.
 
Der er en opdagelse som kan gøres i de fleste fysiske symptomer og som på en eller anden måde linker til en psykisk oplevelse eller overbevisning! Fx. hvis vi føler vi aldrig er blevet anerkendt forældrene – ja så kan vi have svært ved at tage livskraften til os og være præget af opgivenhed eller en masse konstant sygdom vi så kan bakse med og som på den måde holder os fast bagved den barre af manglende anerkendelse – så vi heller ikke får taget retten og det liv der burde være blevet anerkendt, nu hvor vi er voksne og SELV skal stå for at give los med det krudt vi har….
 
I mit kropsterapeutiske rum – på briksen og når jeg guider mennesker ind i symptomer, ja der møder vi mange fortidslommer som bærer på gamle historier som forstyrrer nutiden! 
Det er også disse fortidslommer som hestene mærker i os og som de meget gerne hjælper os med at heale! Og derfor er det også altid en meget kropslig oplevelse at lade hestene vise os vejen til det inden i som behøver omsorg, støtte, en ny start – en egentlig anerkendelse… kærlighed.
Bærer du støj fra din smertebagage? Er du plaget af symptomer? Ønsker du tingene ændrer sig? Eller kunne du tænke dig at se blot en lille smule ind af nøglehullet til det sjælesmerte – stykke arbejde som du har med dig som en halev fra det personlige liv du indtil nu har levet?
Det kropslige univers – det ubevidste landskab – er det centrale, det mystiske, det spændende og personlige i sessionerne, til kurser og på uddannelsen.
 
Kærlige hilsner Christina
%d bloggers like this: