HVAD ER EN TERAPEUTISK ALLIANCE?

Her er en lille samtale imellem en kvindes panser og jeg.. Den nonverbale samtale imellem min og hendes krop, bevidsthed og hjerte – når en terapeutisk alliance kan tage sin spæde begyndelse.

Mod heling og psykisk modning af de dele af hendes personlighed, som ikke har kunnet folde sig fortløbende ud i livet på grund af et tidligt skabt psykisk panser til beskyttelse.

Bare at VÆRE TIL STEDE med hele sit væsen, som terapeut, gør så vigtigt et stykke arbejde ❤️ men det kræver også en bevidst terapeut der selv har gået sine egne veje med heling og smerte så man kan stå trygt og sikkert i det en klient kommer med i sin smerte bagage.

🔸🔸🔸🔸🔸🔸🔸🔸🔸🔸🔸

Kvindens panser: PAS på! Jeg kan ikke lide du kommer tæt på.Træd væk!

Mig: jeg ved det.. ❤️

Kvindens panser : jeg beskytter hende imod alt for ingenting kan man stole på!

Mig : okay, det er helt iorden. Jeg forstår.. ❤️
Hvad er det især du beskytter?

Kvindens panser : hendes hjerte. Det kan ikke tåle mere. Det hele har været for meget. Det har gjort alt for ondt.

Mig : okay. ❤️ Det forstår jeg. Godt du er der.
Hvor længe har du passet på hendes hjerte?

Kvindens panser : altid. Lige fra begyndelsen af. Det var ikke til at finde ud af. Først var der ingen tryg favn at være i. Fordi min moder var så uendelig forvirret og hele tiden ude af sig selv. Og hun havde ikke noget stærkt nok panser til at passe på sig. Hun blev ved med at prøve at åbne sig og slog sig så hele tiden.

Mig : okay ❤️ det må have været meget svært at være baby i.

Kvindens panser : det var svært da jeg var baby og 1 år og 2 år og 3 år og ja lige siden.

Mig : Har livet været svært imod dig lige siden eller har du beholdt dit forsvar for en sikkerheds skyld?

Kvindens panser : jeg har beholdt det. Jeg lader ikke hendes hjerte møde hendes sind. Jeg åbner ikke til forbindelsen. Jeg er ikke sikker.

Mig : nej okay.. ❤️
Hvis du alligevel, blot for nu. Skulle se ud i livet bagom dit panser skjold, ville du så kunne få øje på livsområder hvor der ville være okay at lade din værts hjerte operere fra hjertet også..?

Kvindens panser : jaae.. Det ville der nok… Men fordi jeg har passet på hende så længe har hun aldrig lært at bruge sit hjerte og derfor ved hun ikke rigtig hvad hun kan lide at mærke længere. Og så bliver hun usikker og det har hun heller ikke lært at mestre. Og så bliver alting hurtigt uoverskueligt og hun bliver utrolig bange og så træder jeg ind igen. Og skærmer hende.

Mig : ahh okay. Så det du fortæller mig er at der er flere ting som er svært nu fordi du har passet så meget på hende?

Kvindens panser : ja, jeg tør ikke rigtig lade hende komme igang med at bruge sit hjerte. Og nu er hun lige så forvirret som hendes moder var. Men trods alt låst inde i sikkerhed.
Hun ved ikke hvem hun er og derfor stoler hun ikke på sig selv. Hun tror hun er mig.

Mig : ja. Det tror jeg du har ret i.
Hvis du mærker efter lige nu, overfor mig – ville du så turde at lade hende prøve at finde ud af det – bare sammen med mig?
Hvis du mærker rigtig godt og grundigt efter om du tør bruge mig til det?

Kvindens panser : ja, måske.. ❤️