Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Brevkassen

Igår fik jeg den her mail fra en kvinde som jeg hjælper med hendes rideangst

Hej kære Christina.
I really need your help!
Forleden skulle jeg ride min hest og jeg kommer op, skridter og traver endda lidt.
Og pludselig fucker min hjerne det hele op for mig, så jeg spænder i lænden og bum! Så står han der!!! Og så er han pludselig bange for alle ting i hallen… øv!
Ja, jeg ved godt jeg selv får ham til at reagere sådan, men det der virkelig sætter mit pis i kog, er, HVORFOR FANDEN SIGER MIN HJERNE PLUDSELIG, EFTER 2 OMGANGE, AT JEG ER BANGE??

Jeg er faktisk ret ked af det over det, for jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg pludselig tænkte sådan, da jeg slet ikke tænkte det. Hvis du forstår… Jeg red også sidste uge uden problemer. Så i dag har jeg haft tænkt igen igen igen, om det var bedre at sælge ham til en der kan sætte rammerne han har brug for…

Jeg kan virkelig ikke, så jeg kan komme til at ride tur alene – når jeg ikke engang kan ride på bane. Så måske har jeg snart brug for at du kommer ud igen!? Jeg ville sådan ønske at han kunne være rolig når jeg ikke er det, så jeg kunne lære det. Syntes det er svært at det er mig der skal være den rolige hele tiden.

Læs mit svar herunder:uddannelsesstart 15 august

Hej smukke! Puh, træk vejret!

I har haft mange gode ture sammen den sidste tid – læg mærke til at du sætter alle dine penge på dine ængstelige reaktioner og tanker når de dukker op ♥

1. vi kan ikke undgå at blive bange. Det er naturligt for mennesker og især når man gør ting så som at ride på et kæmpestort dyr man ikke 100 procent kan kontrollere. Så at du oplever at du bliver bange er NORMALT og ALLE oplever det.

2. Du har et traume omkring dig og din hest grundet dit alvorlige fald fra hesten – og du har mén efter det som altid vil minde dit system om risikoen ved at ride netop ham og at du skal passe på og være vagtsom osv. Det er stadig lagret i dit nervesystem og skal arbejdes særskilt med at slippe dig og selvom du slipper det oprindelige traume så vil dit nervesystem (det autonome – altså den del som er udenfor viljens kontrol) kende ALT til faren ved at ride og aktivere angst hist og pist og nu og da – det skal du acceptere tanken om og så vænne dig til det. 🙂 

3. det betyder at du må udvikle dig til at blive et menneske som kan administrere frygt/angst, både når det opstår af en grund og når det opstår irrationelt ( som det gør når der er et traume der får angsten til at pible ud og nogle gange de mest mærkeligste steder som derfor ikke giver ret stor mening og kan være vældig irriterende) og udfordringen her handler om at kunne blive til et menneske der kan:

#rumme angst#
#tage sig nænsomt og kærligt af sig selv når angsten opstår#
#lære ikke at lade angsten overtage monitoren helt så din psyke hopper på alt hvad angsten angiver at der er værd at blive bange for#
– og hvor det sidstnævnte er et arbejde du skal gøre med din bevidsthed: Altså lære at adskille DIG fra din angst. Du ER ikke din angst! Dit liv afhænger ikke af hvornår du bliver eller OM du bliver angst – DU styrer DIG og DU er stærkere end din angst!

Angsten opstår i dit system på baggrund af nogle associationer dit system opsnapper og det kan være tanker som du slet ikke når at bide mærke i at du har, fx. da du red din hest, måske kiggede han lige ind i hjørnet og du fik en kort tanke om hvad der kunne ske ved det og vupti! så starter hele hjulet.

Men du KAN rumme angst: Vi dør ikke af at være bange, ok ja det er ubehageligt men når vi stopper med at forsøge at komme væk fra angsten inden i os selv og i stedet for facer den/møder den og går ind i den (men stopper situationen som angsten er reageret ved fx. ved at stige af hesten) så vil den som regel faktisk opløse sig stille og roligt. Så prøv at “leg” med din oplevelse af angst og af at være bange.

Undersøg den indefra – kig dragen i øjnene. Hvad er det for en tilstand.
Lær den at kende. Den er ikke farlig – det er “bare” ‘bange’.

Så her et oprids:
-rumme angst og acceptere at du er helt almindelig og bliver bange ligesom alle andre levende væsner på jorden.

-finde ud af hvordan du kan berolige sig selv og genfinde din tryghed når angsten opstår/stå af hesten,  (hvilket somme tider kræver at der skal takles en delpersonlighed fx. en  indre “dommer” der mener det er latterligt at stå af hesten når man bliver bange – men det er det der skal til hvis du skal tage dig ÆGTE og 100% kærligt af dig selv når du bliver angst.

-og så at du bevidsthedsmæssigt finder ud af at du ikke ER din angst! Og at angst er noget der opstår automatisk og som kan blive udspillet i din organisme irrationelt når og hvis der er et uforløst traume som “snakker” igennem dit nervesystem ved at bryde som en overspænding vha angst.

Giver det mening?

Som jeg ser det terapeutisk opstår der angst i dit system i situationen med din hest fordi du stadig skal forløse bundet energi fra traumet fra da du faldt af (bundet som overspænding i dit nervesystem), det taber du modet på (fordi du har svært ved at acceptere fordi du måler din succes op imod et mål (ikke mere angst!) og ser for sort hvid på det og ikke er nok bevidst om at angst er naturligt og at det i dit tilfælde er noget du skal gøre dig ekspert i og venner med) og en delpersonlighed i dig begynder så straks at omorganisere den ydre virkelighed med din hest igen (som vi har talt om) så du overvejer om han skal sælges, hvilket jo er en måde at forblive i dit (familie systemiske nedarvede psykologiske) mønster af opbrud/kaos/miste/farvel til en du jo faktisk har utrolig kær og elsker meget, meget højt. 

Du behøver ikke slippe eller miste din elskede hest fordi du bliver bange. 

Somme tider bliver vi bare bange og det er DET vi må lære at takle.

Jeg har selvfølgelig fået lov til at bringe jer læsere brevet og det er jeg taknemmelig for da jeg synes det er så lærerigt så TAK!

Knokler du også med rideangst eller bare generel angst eller frygt i situationer med din hest? Så find ud af hvad det handler om. Book et besøg med mig eller hop om bord på forløbet Tæm din frygt – som du finder her.

%d bloggers like this: