Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Medlem

Ikke mange oplever magien i The Golden Zone med hesten… Men muligheden for at blive fyldt op af glæde, kærlighed & liv er iboende os alle!

Bogen EquineTorch – The Golden Joy Zone er in the making og når hylderne i løbet af sommeren 2017 og kan læses af alle! Bogen er psykologisk veluddybet og kan bruges til personlig og spirituel udvikling i samspil med din hest. Den indeholder mange eksempler og træner din evne til at opleve dybden imellen dig og hesten og skærper din psykologiske selvforståelse med de mange øvelser og visualiseringer.
Hvad sker der i mennesker sammen med heste og omvendt? Hvad er det vi er draget imod med heste? Hvad får heste til at ønske samvær med sit menneske? Hvad kan vi gøre for heste og hvor dyb er den verden vi deler i virkeligheden når vi ser bagom træningsteknikker, hesteracer og udstyr.

Et afsnit i bogen beskriver 10 , for heste og mennesker, fælles følelsestilstand og for nu kan du læse om følelsen interesse og komme til at forstå i dybden hvor vigtigt det er for både mennesker og heste at der i livet er så meget smag og flow at vi får lyst til at leve dag for dag.

God læsning!



Interesse
Er en følelse som får os til at bevæge os imod noget der tiltrækker vores opmærksomhed.

BEVÆGELSE: Tiltrækning er altså følelsens bevægelse – at være suget imod noget. Interesse vil altså trække i vores opmærksomhed og være mentalt skærpende for vores fokus eller/og tilmed sætte kroppen i bevægelse hen imod det der har vakt vores interesse.
For heste skaber interesse ofte både mental fokusering og kropslig bevægelse.
Det er ikke naturligt for dem ikke at bevæge sig fysisk henimod det som interesserer dem med mindre de er usikre på om det er farligt.
Det er motiverende for heste at undersøge det som har vakt deres interesse og modsat er det også nedlukkende at blive bremset og forhindret i at følge sin nysgerrighed. Noget af det bedste vi mennesker har at tilbyde heste i fangenskab er muligheden for at undersøge og opleve verden udenom stalden, især for heste med et særligt stærkt livsflowfelt.

FØLELSESMÆSSIGT: Følelsesmæssigt er tilstanden POSITIV og som sagt motiverende for både mennesker og heste. Andre følelser som udspringer af interesse er nysgerrighed, positive forventninger, glæde, positiv spænding, pirrende, at være det rette sted, inspirerende, oplevende, lystbetonet, glødende – brændende interesse, vigtigt, deltagelse, optagethed, bevågenhed, opslugthed.

KROPSLIGT: Kropsligt stiger energiniveauet så vi har massevis af energi til rådighed til at gennemføre undersøgelsen af det vi er nysgerrige på med alle sanser. Der er et stærkt flow af energi igennem kroppen som er vågen og levende. Hvis vi har et snævert flow i harmonifeltet, hvis kroppen er træt eller psyken er udbrændt eller stresset, ja så er det svært at vække den positive interesse og høje energi, da energiressourcerne vækkes i en belastet system og i stedet kan den vakte energi løbe ind i mere frygtbaserede ustabile og ’slidte’ systemer nervesystemet og i kroppen og i stedet give bekymring eller en følelse af at det der sker er uoverkommeligt eller for overvældende. Det kræver altså en vis god nok sundhedstilstand at leve med positiv interesse i sit daglige liv.
På samme måde får hestene ikke det optimale ud af de eventyr vi kan tilbyde dem hvis ikke de trives i deres hjemmemiljø og kan opretholde harmonien og pleje deres krop/nervesystem og behov for hvile, god nok næring og et trygt fællesskab.

ENERGETISK: Energetisk er tilstanden rettet med en vis intensitet imod objektet eller hændelsen eller den person eller det væsen vi er nysgerrige på. I den åbne og sunde position er hele væsnet åbent og ’smager’ hele tiden energetisk på oplevelsen og sanserne er trygge nok til at tage oplevelsen ind ved at lade sig sanseligt og intuitivt ”infiltrere” af det man er intenst suget imod. Dvs. at der er mulighed for at lade sig gennemstrømme af de energetiske (kvaliteter) man er nysgerrigt rettet imod og derfor er man også potentielt sårbar overfor “giftige” overraskende oplevelser som viser sig at være skadelige for vores væsen, følelsesmæssigt, energetisk, kropsligt, og psykisk. Det er altså med en vis risiko at vi smager på livet og lukker op for at lukke påvirkningerne ind i vores væsen. En risiko som vi dør af at give op overfor at turde tage, men paradoksalt nok også et indbygget vilkår vi må acceptere for i det hele taget at gøre sig modtagelig for at opleve liv!
Og uanset hvem man er, om man er hest eller menneske, så vil man opleve at fra livet derude strømmer både det nærende og det giftige og man vil ‘slå’ sig! På livet. Det er ingen dans på roser og alle får lov at bære en erfaringsbagage – en smerteerfaring – som vi kunne drømme os foruden..
Så at kunne genåbne for i det hele taget at tage livet ind igen må ske på trods af risikoen. Og samtidig må vores organisme også lære af erfaringerne og holde fast i en nedlukning overfor usunde ydre påvirkninger vi allerede ved vil skade os. – Sige nej! Det er altså noget af det livet lærer os os som vi ikke ved fra begyndelsen – fra spæd. Vores krop må lære det. Vores følelser må lære det. Vores psyke må lære det.
Det er vores ‘smertekrop/psyke’ som genialt nok konstruerer strategier som gør os i stand til på nogenlunde vis at skabe beskyttende adskillelse imellem os selv og verden udenfor vores egen organisme – men det er også selvsamme smertekrop som lukker os borte fra verden. Om man alligevel formår at leve et godt nok liv afgøres af ens evne til på trods af erfaringer at være 51 / 49 mere åbent overfor verden end aflukket – og jo åbent ja, så også det mere liv og glæde selvfølgelig.
Heste såvel som mennesker kan ikke leve af sig selv men er tvunget til at åbne sig for at trække næring ind fra ‘udenfor’ en selv, uanset om det er kærlighed fra andre, fællesskab, gode råd og inspiration der kan hjælpe en til at opfinde nye løsninger, omsorg og hjælp når vi er for ramte – og næring på alle mulige måder.
Så man kan sige at der i det at leve et liv her på jorden også følger det smertefulde vilkår at vi er nødt til at risikere at opleve det fatalt – forkerte strømme ind i os, for at være her. Vi er nødt til at turde åbne op og tage ind – at lade det hele strømme os i møde og med åbne øjne undersøge og smage fortsat, og fortsat, og igen og igen. Det er betingelserne for Liv.

PSYKOLOGISK: Interesse kan vække os ud af en søvngænger tilstand og et godt liv indeholder en vis portion  interesse dagligt. Hvis vores interesse ikke bliver vækket kan det være svært at føle at man har en meningsfuld tilværelse. Interesse skaber sensationer i vores velkendte liv. Det er det som skiller sig ud fra almindeligheden og giver os muligheden for at opleve nye aspekter af livet. Det er også når vi oplever tilbagevenden interesse for noget bestemt at vi mennesker finder vores genizone og medfødte passion – som fx vi hestemenneskers interesse for heste.

Heste kan som sagt (tidligere i bogen) også miste deres interesse og motivation hvis de bliver skolet til aldrig at bruge den, som det er tilfældet hvis træningen overtager al den tid de er sammen med os.
Træningen indlemmer deres væren i adfærdsstrukturer som vi udvælger for dem afhængig af hvad vi vil have fra hestene. Og jo mere vi mennesker overtager hestens krop og adfærd i samværet og bestemmer hvad de skal og hvordan de skal gøre det, jo færre muligheder og frihed giver det for at deres nysgerrighed kan spire frem og blive stillet i den verden der er deres.
Mange heste mister al deres motivation for at arbejde sammen med mennesker fordi hele deres væsen og liv bliver 100 % overtaget af mennesker når vi er sammen med dem. Det betyder at de mister energi og glæde for samværet – og en del heste begynder at gøre modstand når de ender her, hvilket jo dybest set er forståeligt.

Som du kan læse om i afsnittet om The Golden Joy Zone er det muligt at finde en balance i forholdet imellem mennesker og heste. Det er hele meningen med denne bog og den dybeste pointe for mit arbejde med heste og mennesker at vise det er muligt! Fordi: der er alt at vinde og … alt at tabe.

Vi kan godt træne heste og lære dem en masse ting samtidig med at vi også lader dem tage føringen og gøre det de har lyst til i vores samvær og i lige så stor grad som vi tildeler os selv styringen.

At give styringen til hesten kan gøres som adspredelse til faste træningsdage hvis man bare vil prøve det i en lille skala, men det kan også flettes ind i al samværet med hesten hvis man som menneske er vågen overfor hestens lyst og nysgerrighed og lader den gøre en del af det den får lyst til i de timer man er sammen med dem.

Fælles for både heste og mennesker er at et liv uden noget der vækker vores interesse er et meningsløst liv. Så i det positive fælles-liv imellem heste og mennesker er det nødvendigt at man gør sig det bevidst, at hesten selv har sin helt egen livsgnist ‘rader’, for hvad der er spændende og opstemmer dens væsen og at man lader heste bevare livsflammen vågen imens vi tilbringer tiden sammen med den.

Når det er gået galt…: For både heste og mennesker gælder det at der må en mere terapeutisk psykologisk healende og smart indsats til hvis først motivationen har givet op. Hvis der er mere mur imod livet end der er LIV i sig selv  – Hvis flammen er gået ud… For mennesker fører det til en depressiv tilstand der føles som om den kan ’sætte sig fast’ og gøre livet grå, trist og fladt for evigt – og for heste kan det betyde at de går mere ind i dem selv i en nedlukning der dybest set også er en depression.

Når heste strander i den tilstand bliver de passive og inaktive eller får en uharmonisk u afbalanceret mærkelig måske kaotisk adfærd. For hestene handler det mest om at de instinktivt oplever en kraftesløshed (fravær af liv) som gør dem svækkede og sårbare – og får heste (såvel som for mennesker) er det en truende situation.
For nogle heste betyder det den indre begyndelse på et sygdomsforløb (der ofte starter på det energetiske plan) som måske først bryder igennem som fysiske symptomer og decideret sygdomme senere. Det tager længere tid for forandringer at finde sted og manifestere sig på det fysiske plan end på det energetiske plan – og for andre mere tydeligt slå ud på det psykiske plan og starte en mere ’irrationel’ umiddelbart ulogisk (syg) frygt som viser sig i at hesten pludselig bliver separationsangst eller bange for alt muligt som den førhen ikke har været bange for – på samme måde som heste der har oplevet chok og traumer.

På overfladen kan det se ud som om hesten begynder at få adfærdsproblemer eller/og gå i stykker i kroppen men dybest set handler det om læsioner i den livsgnist og passion som vi alle rider på igennem livet som på en stærk bølge af livslyst.
Den livsflamme kan slukkes som når for meget vand hældes over ilden…
Når modstanden eller kontrollen imod nysgerrighed og udadvendthed har været for stor for længe, når vi ikke selv føler vi har frihed til at lade flammen brænde hvor den helst vil eller når vi oplever at vores flamme erobres af andre der kræver sig retten over den.

Et forsigtigt bud herfra, baseret på personlig erfaring er at 60 % af alle de heste jeg har arbejdet med og mødt i Danmark har haft en slukket livsflamme – og er gået ind i dem selv og derved i gang med en indre nedbrydning.

Og hvordan kan det ske vi ikke ser det?
Nok mest fordi vi ikke er gode nok til at registrere mismod hos heste fordi vi er vant til at se på mismodige heste og tror det er normallejet og måske er vi heller ikke specielt gode til at spotte mismod hos vi mennesker selv?

Depression er efterhånden en folkesygdom og det lader til at få ser direkte på den manglende livslyst som årsagen: Hvad har dog fået den til at gå ud og hvor kunne den få lyst til at springe i gang henne igen?

Hvad får din flamme til at spinge og fortsætte med at gløde? Som det menneske man er? Og for det væsen af en hest man nu er? Een ting er sikkert at for at kunne undersøge det spørgsmål nok er det nødvendigt at der er FRIHED nok til det at det er muligt! – Og frihed er i den her sammenhæng et vigtigt key word!

Et andet psykologisk aspekt af problemet er at vi mennesker kan lave umodenheder i vores evne til at se andre som værende dem selv; med deres egen ret til at leve deres liv, følelser og krop som de lyster. Vi tror vi ved hvem den anden er på baggrund af den holdning vi får til det de siger og sådan som de ser ud. Vi skaber altså vores egne billeder af hvem andre er og vi ved ikke at alt hvad vi nogensinde får adgang til, kun er en lille brøkdel af den andens verden og væsen.
Selv i livslange partnerskaber når vi aldrig til enden i at forstå helt hvem den anden er. Vores indre billede af dem kan blive mere og mere detaljeret, ja – men at få det fulde billede af deres egentlige dybde, erfaringer, deres sjæl og spillet i deres følelser – ja det kommer man aldrig til at kende helt – end ikke i vores eget væsen!

Når vi så alligevel tror vi gør det er det fordi vi menneskers hjerne objektiviserer andre.
”Du er hvad jeg mener du er..” fastlægger den anden i et billede man har skabt af den anden inde i sit eget hoved.
Og her kommer vi til at sidde lidt fast i traditionerne og den kultur vi har i Danmark omkring hestehold og hvor hesten er et dyr vi kan knokle os til at spendere mange penge på at holde til vores egen fornøjelse.

De er altså ikke dem selv,- hestene – med deres eget sjæleliv, deres egen indre flamme som kan slukkes som vores. De er ikke NOGEN men noget. Og det gør at vi mennesker på mange måder slet ikke får øjnene op for at heste bærer liv der er lige så værdigt som vores eget liv og som har en berettigelse lige så stor som vi mener vores egen er.

Men når vi glemmer det mister vi også hele samspils dybden. Alt det særlige: Og vi glemmer at de er nogen som vi må prøve at forstå, lytte til opleve og spørge: hvad føler du? hvordan har du det? Hvad har du brug for? Hvad nærer din livsflamme? Hvad brænder du for? Hvad kan mit hjerte gøre for dig?

Det der holder gang i benægtelsen tror jeg er, at mange helt nærmest instinktivt undgår at forholde sig til den her virkelighed fordi de er bange for at miste rettighederne over hestekroppen – hestelivsgnisten – og forbruget.

Vi er bange for at skulle give slip på det vi har tilerobret os og som i generationer og som fortsat er normalt at have taget ejerskab over: At hesten er noget og ikke nogen og at vi må tage dem og bruge dem og tvinge dem til det.

Men selvfølgelig giver det konsekvenser imellem heste og mennesker.
Selvfølgelig giver det os en grænse for hvor meget lykke, glæde, kærlighed og magi vi kan opleve med verdens måske mest kraftfulde væsner… Selvfølgelig betyder det noget. Og selvfølgelig snyder vi mennesker os selv for den gave det ville være at kunne opleve det sammen med hesten og jeg er her for at fortælle at hestene faktisk gerne vil være sammen med os. De vil faktisk gerne bære os. Endda gør de det også selvom de har ondt. De gør så meget for vores skyld og set med mine øjne er det småting vi mister når vi giver slip på hesten som slave og i stedet prøver at finde vennen i os selv.
Og når vi når derhen sammen med hesten er det magisk. Heste og mennesker i harmonisk sammensmeltning af glæde og kærlighed og livslyst skaber den vildeste positivitets katalysator – en synergi tilstand som bringer livsfølelsen inde i mennesker ind i den bedst mulige væsen.
Og helt ærligt – Derfra mangler der bare ikke mere.

Er det uopnåeligt?
Nej! Det er er det ikke! Og vi kan stadigvæk beholde vores kreativitet for udsmykning, forfine bevægelser – og gå efter drømmene rent træningsmæssigt med hesten. Det handler bare om at finde balancen imellem form og frihed og så gør plads til hesten.

Velkommen til – The Golden Joy Zone!

Vil du også finde den gyldne zone med din egen hest? Lær hvordan – BOOK EquineTorch kursus – spørgsmål rettes til hestemennesker.dk@gmail.com – eller vil du gerne lære at arbejde for at hjælpe andre hestemennesker ind i eller tættere på den gyldne zone i samspillet med deres heste?
Så læs mere om EquineTorch mentoruddannelsen her på hjemmesiden.

Christina Viderup Eriksen
Hestemennesker.dk & EquineTorch Mentoruddannelsen

 

Gem

%d bloggers like this: