Jeg er gået igang med læsningen af Kongur idag. Han vandt jo jeres afstemning stort over My.. Det har så ikke fortalt til My..
Men jeg kan godt forstå jeres interesse for Kongur!
Jeg har også glædet mig…
Og med den her start så må jeg bare sige at jeg vil begynde at lytte mere koncentreret nu. Til hvad han lærer mig. For mesteren er da vist landet – og så må eleven godt gå ind, klokken har ringet ind til time! 😀
– Det hele skulle så åbenbart starte med en kæmpe omgang healing til mig idag ( wow Tusind tak Kongur <3 ) og et meget efterlyst svar på præcis det store personlige spørgsmål jeg selv har gået og rodet med idag… eller nej, rettelse. I meget lang tid! Nå men det holder jeg lige for mig selv 😉 …..
Når jeg læser clairvoyant ind på de her 17 underkategorier så åbner de blot selve døren til de forskellige universelle livsnerver som udgør et levende væsen. Hvad der dernæst strømmer mig i møde af information er på ingen måde noget jeg skaber! Jeg læser kun tingene op!
Ofte kommer der endda ikke direkte svar på præcis det jeg spørger om – men det er så fordi at de svar der kommer er mere vigtige – er der nogen af dem som styrer verden omme bagved tæppet som mener…
Og de ved bare mest så jeg gør som de siger.
Der er jo 4 kategorier i en Pearl Analyse
Find den her hvis du vil købe en til din egen hest :
FYSISK ENERGI SOCIAL og MENTAL.
Og den første universelle livsnerve her i kategorien FYSISK hedder Grounding. Så det er noget omkring det som er den dør vi skal gå ind af nu sammen. Med Kongur som læremester.
Kongur er blød. Hvad det så end betyder i forhold til grounding.. ? Det her føles meget anderledes end jeg normalt mærker det.. Det er som om jordforbindelsen ikke går hele vejen ned igennem kroppen til jorden, men standser midt på.. Ud for brystet. Ud for Hjertet.
Det lige siges at her er VARMT.
MEGET varmt!
Jeg ser ham som en rund varm kugle af energi. Hans akse for at være i det jordiske liv er ikke op/ned men indad…
Dybt ind. Og så lidt dybere…
Faktisk er det som om han svæver han lidt over jorden..
Jeg er overrasket over dybden. Jeg kan ikke se bunden af den dybde han viser mig. Som om at det hele ikke kan erkendes. Det er som om man kan fortsætte ind og ind.
I hvert fald er det mig ikke muligt at komme hele vejen igennem. Det tror jeg ikke jeg skal. Der er hemmeligheder i det her som jeg ikke forstår eller ved noget om.
Men Kongur ved det.
Han er bare ikke et plabreøre.
Han fortæller ting ved sine handlinger. Og han handler kun når det skal til. Men han ved alt om hvad der foregår omkring ham med alt og alle andre. Og han siger jeg ved det og minder mig om alle de gange hvor han har inviteret mig i skole for at lære noget nyt…
..ja jeg ved det..
Det er som om de her spørgsmål omkring grounding ikke helt passer til ham. Fordi han hænger der midt i luften. Og fordi han er hvem han er uden nogen tvivl.
Man kan måske ikke bruge ordet groundet så.
Men man kan godt sige at han er 100 procent stabil.
I at være på denne her måde.
Og han er helt på det rene med hvem han selv er.
Han er på en sær måde ukrænkelig i det.
En meget ukendt tilstand for mig kan jeg mærke..
Og han er ikke bange for om han kunne blive presset ud i at miste sig selv… Det er som om at det ikke er muligt.
Han er en stærk fyr, både psykisk og fysisk og som får sin vilje igennem, overfor livet han lever. Det gør han ved at være så meget sig selv som han er.
Han er fortættet som et egetræs årringe i at være sig selv.
Så sej, og tør og umuligt trevlet og gennemhærdet er han..
Han føler han lever i en dans med livet.
..Dans er bestemt ikke hans ord men jeg kan ikke andre der ligner det han viser mig. Ikke en dans med andre heste eller mennesker, hændelser, steder på jorden, forandringer eller positioner og roller.
Nej bare Livet i sig selv.
Det er noget der foregår fra ham og indad.
Ikke fra ham og ud af.
Han siger at han er Hjælper.
Og viser mig åbne givende hænder som et symbol på det.
At hjælpe er hans opgave.
Og så begynder han at hjælpe…
At være HVEM DU ER er det vigtigste overhovedet.
Siger han.
Han er hel som han er og hvem han er er vigtigst for ham.
Du har kun en person i dit liv og det er dig selv.
Sådan er vilkårene for os alle.
Ingen af de andre – er dine eller dit.
Du har kun dig.
Han kommer sjældent i tvivl om hvad han skal gøre.
Hvis han bliver i tvivl om noget siger han hellere bare NEJ.
Han tager ingen chancer med sig selv.
Man skal ikke tage chancer med sig selv.
Siger han. DU er alt hvad du har.
Når det er ja så er det ja. Når det er nej så er det nej.
Han viser mig historien om sit liv. Enkelt. Natur. Han viser mig sand og strand og store åbne områder med bakker og pjevset græs. Oppefra som fuglene ser det.
Han elsker sit liv.
Ikke på sådan en henrykt romantisk måde, men visheden i det. Det ubøjelige. Storheden i naturen. Den orden der er fordi ting er hvad de er.
Skal bakken være i tvivl om den er det rigtige sted?
Skal fuglen prøve at flyve som en anden type fugl end den er?
Burde den vindbidte stride tørre græs på sandet jord være mere frodig?
Nej.
Hvem man er er det der er vigtigst.
