Vi mennesker har det almindeligvis ikke sådan særligt godt med problemer.
Svære følelser og ting vi føler vi synker ufrivilligt ned i. Som vi ikke kan komme fri af bare sådan lige når vi vil det. Vi kan ikke lide det.
Og selvfølgelig ikke. Det bringer os jo i kontakt med alt det der kan gøre os utrygge og få os til at føle os “mindre” stærke end vi er, forvirrede og usikre.

Disse stopklodser i livet kan forhindrer os i at realisere vores ideer, leve op til vores eget bedste, udfolde talenter og gøre og være hvem vi mener vi er.

Men det er den type vanskeligheder vi ender i med angst.
Når der opstår problemer i det psykiske og følelsesmæssige univers som når vi bliver bange efter et fald fra en hest eller et styrt med en hest eller bliver rendt lang pokker i vold med, eller løbet ned for fulde gardiner – som jo sker i vores sport – og fuldkomment mister kontrollen over egen sikkerhed, ja så lander vi i de følelser og dermed i det usikre indre landskab.

Her er mørkere, koldere, mindre ilt, mindre plads, mindre tid – føles det som om. Selvfølgelig vil man gerne på den anden side igen. Men hvordan?

Reklame: Ny bog på vej til boghylden – Hestens Manual og vejen til det bedste venskab med hesten!

Når det handler om angst overfor bestemte situationer med heste så er der til at begynde med to ting man er nødt til at sørge for:

  1. Det første er at stoppe faren og prøve at undgå det sker igen.
    Nogle gange sker ting som et uheld og kunne bare ikke forudses, men andre gange ligger det tykt i luften at noget snart går galt. Det kan være hvis man håndterer eller rider på en hest som er for svær for en eller hvis man har at gøre med en hest som heller ikke selv er tryg.

    Hvis sidstenævnte er tilfældet så er det nødvendigt at tage seriøs stilling til fakta og spørge sig selv om det er realistisk at man selv kan løfte opgaven med hesten, eller om man har brug for hjælp.
    Hvis ikke vi sørger godt nok for egen sikkerhed så har angsten jo virkelig en grund til at være der. Den prøver hele tiden på at advare og håber er at man beslutter sig for at lytte.
    Det kan være vældigt frustrerende og passe af pommern til ind i planen, økonomien, drømmen – men man er bare nødt til at tage tingene alvorligt. Det kan og skal jo ikke gå helt galt!
  2. Den anden ting er at det er nødvendigt at give plads til accepten af at man nu har fået sig en udfordring.
    Altså at erkende det. Jo før man kan komme frem til en erkendelse af at man har noget man skal arbejde koncentreret med, jo hurtigere kommer man nogen vegne.
    En af de ting som ofte sker er at hestemennesker strander i en indre psykisk konflikt der på den ene side er benægtelse overfor hvor indgribende angsten er og hvor meget den styrer – altså en benægtelse overfor at man ikke selv kan håndtere sig selv. Og på den anden side afmagt når realiteterne igen viser tænder.

    Først lidt om benægtelse. Dette er det samme som at skulle acceptere at føle sig ude af kontrol og derfor er det svært og meget sårbart. Det er ikke noget vi mennesker sådan lige giver os selv lov til at lande i. Ofte ikke uden en kamp med os selv.

    Derfor strander mange, før accept, i en benægtelse.
    Benægtelsen får herefter mange til alligevel at prøve sig frem på trods af en buldrene angst og det kan let skabe nye dårlige oplevelser.

    Hesten kan overtage angsten og reagere endnu kraftigere, sindet fyldes op med katastrofebilleder der er meget forstyrrende og som man kan knokle med at kæmpe imod og holde ude, samtidig med at man også skal fokusere på situationen – hvilket er umuligt!
    Alt i alt en enormt spændingsfyldt, anstrengt og krampagtig tilstand som er en utrolig dårlig kombination med lige netop heste.

    På bagkanten af eventuelle nye dårlige erfaringer med den cocktail eller bare på bagsiden af en sådan umulig og ekstrem krævende stund med hesten som indeholder så meget ubehag – ja der kan man meget let lande i afmagt, opgivenhed og håbløs og det gør at man bliver ked af det.

    Tingene kan begynde at virke uoverkommelige og man kan ikke se en vej frem.
    I denne fase taber man sit overskud og sin energi. Man mister kraft.

    Rutsjebane turene imellem benægtelse, angst/ubehag og så opgivenhed og skuffelsen over sig selv, er enormt drænende.
    Det gør os triste, piller en del af selvtilliden ud af os, lukker for dørene til fremtiden med hesten kan det synes som om – og mange ender derfor også netop i de helt store overvejelser; skal jeg overhovedet ride mere???

    Her er meget trist at være fordi for mange er det ikke manglende lyst til heste der er den egentlige kerne i problemet og derfor er det at stoppe med heste heller ikke den rigtige beslutning.
    Så derfor føles det som om at det er det rigtige at tage en forkert beslutning. Og det gør os kede af det!
    Men man ender netop her fordi man ikke kan håndtere hvor man er så derfor beregner vores bedste mentale redskab, logikken sig ofte frem til at det må være den beslutning som er løsningen.

Men logik beregner en situation på baggrund af kendte faktorer.
Logikken med-indregner ikke elementer som man ikke kender noget til!
Det er en vigtig aha lige at skrive sig bag øret.
Sagt på en anden måde; der findes andre veje, løsninger og muligheder som man ikke kan få øje på med sin egen pulje af erfaringer og viden.
Og måske er der en anden vej frem end den man havde regnet med man skulle gå. Vi fødes jo ikke med den drejebog til vores liv som vi på forhånd kender. Alting ligger ikke indenfor vores egen kontrol. (Selvom vi opfører os som om det gør og også ofte går rundt og tror det).
Der kan ske uforudsete ting som tvinger os i nye retninger.
Og som leder os ind på nye spor der skal lære os nye ting. Bringe mere modenhed med sig, åbne for ressourcer vi ikke indtil nu har brugt i os selv – og møde mennesker og væsner som vi ikke havde troet vi skulle møde.
Lidt mere om eventyret i mareridtet lige om lidt.

Reklame: Kursus til afholdelse i klub, opstaldningssted, blandt veninder og i Nordjylland hos Hestemennesker.dk

For at opsummere ovenstående afsnit vil det altså sige at rideangst, allerede inden man går igang med overhovedet at gøre noget ved det, kræver 3 ting.

1. At man stopper faren og holder op med at sætte sig selv i en situation hvor angsten faktisk er berettiget. Kort sagt at man passer på sig selv!
2. At man erkender at man har fået en udfordring med angst og at man gør sig villig til at give den den plads, tid og opmærksomhed som den kommer til at kræve af en. Altså at man tillader at slippe kontrollen og gå med ind i processen.
3. At man bruger sin kreativitet og overvejer nye veje end de (somme tider meget begrænsede og lukkende) forslag ens logik kommer op på baggrund af de erfaringer man indtil nu har haft og at man indstiller sig på at ville træffe beslutninger og ofre ressourcer på at finde den rette vej igennem problemer – og her kan man somme tider have brug for nogen der kan se situationen i en større sammenhæng end indenfor det udsyn man personligt sidder med.

Det mest kraftfulde ved en svær udfordring som rideangst – er at opdage at der er en vej, men kender bare slet ikke ruten igennem.

Måske kan du allerede nu se at angst ikke bare er noget man kvik fixer. Men noget der sker for en og som kommer til at fylde noget – og at den mest konstruktive måde at håndtere det på er ved først og fremmest at acceptere at det er sådan. Og så spørge – og hvad så nu?

Reklame – Ridelejr sommeren 2020 Kun for voksne,

”Det kunne jeg før!”
”Det gjorde jeg da dengang jeg var ung!”
”Inden det her skete var der ingen problemer! Jeg vil tilbage til det!”

Klager.
Fordi det er svært.
Fordi man føler det er uretfærdigt.
Men hvem er det der er en onde?

Vi anser det for at være en fejl der skal gå væk når når der kommer en stor nok sten i skoen til at vi faktisk snubler over den og de sten – ja dem kan vi ikke lide! Men et liv vil bare også indeholde sten. Nogle større end andre. Og nogle bliver helt små når de pludselig ses i et andet perspektiv.

De svære ting hører med til livet og det er, som nævnt, ofte i de svære ting vi lærer noget nyt, modnes som mennesker og vokser, inden i. Når uheldet er ude og stenen får os til at snuble findes der ikke sådan en mekanisme knap man kan trykke på så tingene ikke var sket alligevel.
Det er nu installeret foran os som en del af vores vej at gå at problemet er landet.

Reklame : workshop uden heste med fokus på energi og din egen dybde.

I dag læste jeg et opslag fra en kvinde som er i gang med kemobehandling for en kræft hun sandsynligvis ikke kommer til at overleve.
Hun er omkring 40 år gammel og i øvrigt sindsyg super sund!
Altså som i yoga mester – mindfulness instruktør, livs coach sund!
Hun har levet sådan, ultra super sundt hele sit liv!

Hver eneste celle i hendes krop har der været en sund caren omkring.
Nok søvn, nærende ferier, korrekt kost, dans, masser af grønt og vitaminer og ilt til cellerne, udrensninger, selvrealisering og faglig succes.
Og nu har hun så fået en aggressiv kræftform der iøvigt også tog livet af hendes egen mor da hun selv var en lille pige.

Hvor uretfærdigt er det lige.

En meget barsk historie at følge med i, fyldt med detaljer som de fleste af os ikke kan lide. For hvis en 40 årig med et stjerneliv og en gudekrop kan blive ramt af kræft, hvilket håb er der så for os andre dødelige og mere eller mindre halvusunde?

Når et menneske taler fra et livsperspektiv som denne kvinde gjorde fra i dag, ja så lytter man. Det var let på de hundredervis af kommentarer at det hun står i påvirker os. Det vækker noget. For hvad gør man der på kanten??

Hvad sker der egentlig i et, for mit vedkommende jævnaldrende menneske som har haft så meget styr på alting hele sit liv, som er gået den ophøjede spirituelle vej i livet og tilsyneladende har gjort alt det rigtige og som så nu alligevel ikke kan kontrollere ret mange flere skridt foran sig på sin vej – hvis 2020 år måske bliver hendes sidste og som står til at miste ALT hvad hun nogensinde har haft?

Ja det skriver hun heldigvis for os andre, indimellem lidt om, sikken en gave. Af hjertet tak for det. En af de ting der skete for hende for et par uger siden, var at hun opdagede hvordan andre mennesker pludselig fik lov til at komme tæt på hende. For at hjælpe hende. Efter den første kemostorm.
Der kom veninder for at lufte hunden fordi hun blev så dårlig af sin kemo at hun måtte indlægges. Venner kiggede forbi og hjalp med alt hvad de kunne. Hun opdagede at så mange mennesker omkring hende havde stor kærlighed til hende og faktisk gav den til hende, varmt medfølende og inderligt og i denne her situation kunne hun nu ikke gøre andet end at tage imod hjælpen og kærligheden.
Hun kunne ikke sige nej.
Ikke klare den selv.
Med sit mod eller logik.
Det hun selv have brugt førhen i sit liv til at skabe sig mening.
Ikke være sej og selvstændig som hun ellers havde været igennem alt hele sit voksne liv. Valget var taget fra hende.
Hun havde brug for hjælpen!

Hun var tvunget åbent. Tvunget ind i en sårbarhed der rungede så dybt ind i en gammel og stor ensomhed som havde boet i hendes eget hjerte lige siden hendes mor havde forladt hende til døden i hendes barndom.
Altså prøv bare at forestil dig det for en stund. Pyh.

Sikke en blanding af smerte og vigtighed? Ikke?
Der var varme i ordene da hun skrev om det, blandet med den dybe opgivenhed overfor det hele. Der var en klang af ‘hvis det her skal være det sidste jeg går ud med – så betyder det noget at have lukket andre helt derind igen, i den gamle forladte smerte’.

Og i dag fortalte hun så hvordan denne her situation, for første gang nogensinde har lært hende at blive stående i smerte. Der er det samme som at bevæge sig forbi benægtelse og at derfra tage situationen ind.
Jeg har aldrig lært at være i smerte skrev hun, eller sådan helt at blive stående i kærlighed. Hun sluttede dagens indlæg af med at skrive dette:
“Det er så tydeligt for mig, at den (red: sygdommen) er kommet for at redde mig. Det kan være mit liv bliver prisen for den redning, men det er okay.” 

Reklame: EquineTorch Mentoruddannelsen – starter Maj 2020. Tilmelding nu og spar 2000 kr
6 moduler af 3 dages varighed I alt 8 måneders uddannelse og terapeutisk personlig proces.

Og det er det som jeg gerne vil have dig til at forstå med dette indlæg.
At (ride)angst ikke er noget du kan bestemme over. Men at det kan være der er en gave gemt i det til dig.

Ikke en materiel fysisk gavedims – men noget indre.

Vi fødes i stor smerte.
Smerte hører med til livet.
Så hvad vil det dig?

Jovist er der noget reelt ved at smerte også er et kald på opmærksomheden så action kan ske og man får fjernet hånden fra den varme kogeplade, eller flygtet fra farlige situationer osv. Jovist er det ikke meningen at vi skal blive siddende i livssmerte og brænde op til der ikke er mere tilbage.
Men vi skal heller ikke blive siddende i en opfattelse af at negative ting er noget vi skal flygte fra, ikke må opleve og at problemer er fejl der sker.

Så hvad har kræft og rideangst med hinanden at gøre??
Hvorfor bringer jeg det her på bordet nu?
Jo. Det er begge to ikke noget der går væk uden at have sat et spor.
Det kan ikke Zap zappes væk.
Det hele har måske løbet på skinner frem til nu men der er noget du skal have med. Som ligger gemt i de udfordringer du har hvis du gør sig umage med at kigge efter – og TID NOK til at arbejde i det!

Nogle mennesker går med ‘ting’ de aldrig nogensinde får lov at slippe helt af med – noget som med jævne mellemrum kommer op og tager styringen og gør det hele sårbart.
Et forholdsvist lokalt problem som rideangst eller angst for noget bestemt – det kræver måske bare en lille ting af de. At der er noget du holder op med. Noget du skal gøre på en anden måde. At du måske får dig en anden type hest? Og måske ER det radikalt og voldsomme tanker for dig sådan bare lige – men måske er din angst en advarsel du bør lytte til og som kan forhindre dig i at ende i en situation hvor den slags heller ikke længere er en løsning.

Der er reelt mange hestemennesker som er forhindret i at ride pga af angst fordi de har den forkerte hest. Det er bare et faktum.
Der er altid et bånd eller en knyttelse på spil når disse overvejelser skal op og derfor gør de ondt. Men de gør kun ondt. Det er ikke sådan at døren er lukket og der kun er 2020 tilbage at dø i. Det kan være nødvendigt at huske på.

Hellere være i sikkerhed og have lyttet til sig selv – end at opdage realiteterne når det er for sent.

Det kræver både modenhed og selvkærlighed at tage sig selv og sin egen sikkerhed og glæde alvorligt sådan. Man må handle ansvarligt overfor sig selv. Og mange har desværre ikke den kærlighed til sig selv og kan ikke se sine egne behov i et kærligt og modent nok lys og tage lige så godt hånd om sig selv som man måske ville overfor et barn i samme situation eller en anden voksen man holder af.

Smerte flytter os ind i lidelse som allerede er her og som hører med til det at leve – som uundgåeligt er og opstår igen i den historie man er i gang med at fortælle imens man lever sit liv. Det går op og det går ned – men oftest er der en mulighed for at opleve op – når det går ned, hvis man tager udfordringen på sig og går i proces med det der sker.

Kvik fix tilgangen er overfladisk.
Den behandler smerten uden nok kærlighed og omtanke.
Uden omhyggelighed.
Uden lyst til at prøve at forstå den.

Frygt og angst er følelsesmæssige komponenter som eksisterer. De er med til at skabe sammenhæng i livet. Uden disse følelser kender vi heller ikke deres modsatte pol. Vi skal bruge disse følelser til at navigere med.
Its here to stay. Det hører med til livet. Og med til måden hvorpå en livshistorie fortælles.

Og hvis man er så ”uheldig” at man bliver ramt af en ulykke eller en chokerende oplevelse med en hest – og bliver bange derefter, ja så har man sig en vaske ægte kærligheds-udfordring med sig selv.
Intet mindre.

Ikke noget der skal overvindes eller klares eller tappes eller hypnotiseres væk. Ikke noget der KAN dette. Nej man er nu kommet i kontakt med en af livets grundfølelser der hører med til det at leve og som man kan udvikle sig i at lære at være sammen med og håndtere bedst .
Og derved modnes men som menneske – til de stadier det måske er mening man udviklingsmæssigt arbejder sig imod, som sjæl.

Frygt eller angst er ikke en fejl.
Din plan om hvor du var på vej hen før ulykken skete, er ikke nødvendigvis bedre for dig end at lære at være i og håndtere dig selv lige nu i det svære.
Din drøm om hvordan fremtiden skulle se ud er nu din nye fantasi – og dit problem er din virkelighed.

Frygt og angst står mål med det aftryk som den chokerende oplevelse har sat i kroppen. Og hvis der er gamle ubearbejdede aftryk som du ikke har taget dig af, kan disse vælde op sammen med udbruddet af den nye angst – og kalde på din opmærksomhed igennem det problem du oplever her og nu. Derfor kan angst forbundet med noget bestemt – også være større end det virker logisk at den burde være.

Igen er der altså ikke sket en fejl – men det du oplever er klar til at du arbejder med det. Imens du arbejder med det, arbejder du med dit selvbillede, sin psyke, dit liv som det ser ud og robustheden og sundheden i dirt nervesystem og dermed også i din krop.

Bagsiden af livet hører med til forsiden. De er et hele. Vi kan ikke få det ene uden det andet. Sådan er det. Lys og mørke er hinandens forudsætning og eksistens grundlag og derfor har frygten og angsten også lov til at være her når den kommer. Du og din plan er ikke vigtigere end det. Men kan ikke leve kun lyst. Og et menneske kan ikke udvikle dybde uden at kende smerte.
Ikke udvikle medfølelse. Empati. Indsigt. Overbærenhed. Blive klog. Og føle med sig selv – der er kærlighedsmæssig modenhed.

Spørgsmålet er nærmere hvordan du formår at tåle det – smerten, som en del af livet, eller som kvinden med aggressiv kræft i et fremskredent stadie, – hvordan du formår at gå med den i døden – med øjnene og hjertet bange men vidt åbent og overgivet til at sådan her er livet.

Vær med det der er.
Der er ikke noget andet NU.

Reklame; Book en workshop eller tilmeld dig den næste hos hestemennesker.dk

Kærligt og med ønske om at du må vokse og finde glæde ved de mørke steder i dit liv. Christina.

Information om hjælp og assistance ved angst problematikker: Du kan få hjælp til din rideangst eller anden angst du oplever med heste igennem de uddannede EquineTorch mentorer som du finder her på denne side under bjælken ‘uddannelse’. Listen er pt. ikke fuldt opdateret og der findes uddannede mentorer i hele landet.
Skriv til mig på hestemennesker.dk@gmail.com hvis du søger en mentor i dit landeområde og ikke finder det du søger på listen.
Vi starter det 8. EquineTorch Mentoruddannelses hold op igen til maj 2020