Jeg har mange meget sensitiv klinter og elever på mine uddannelser. Mennesker som arbejder med en stærkt intuitiv sans for energi, healing og det at bevæge sig rundt i de indre psykiske landskaber. Og en af de ting som jeg ofte støder på som et problem, er sensitivitet overfor KONTAKT med andre mennesker. Udløst af mange forskellige situationer og forskellige relationer.

Personligt er jeg selv særligt sensitiv.

Og det har kostet mig mange problemet igennem mit liv. Af alle mulige slags.

Jeg mærker straks hvordan andre har det. Jeg kan have svært ved at “komme af med” indtryk eller aftryk fra andres tilstande og følelser. Jeg fornemmer energi i ting, mennesker, historien. Og det hele på én gang!

Jeg er særligt sentiv over for lugte og får let hovedpine, jeg er meget sensitiv overfor lyde og har ofte brug for at skærme mig i stilhed især hvis jeg er den mindste smule ramt af travlhed og overbelastning.

Kort sagt: jeg har et ekstremt åbent nervesystem som opfanger rigtig meget og giver mig bevidstheds mæssigt indblik i rigtig meget af den stimuli det så fører med sig.
Alt sammen på én gang!
Ikke sandt..? 😌

Før i tiden kunne jeg have svært ved at gennemføre en plan hvis der var et menneske (eller en kat, hund, hest, marsvin, fisk, ko osv) involveret som jeg kunne mærke ikke var okay.

Jeg havde svært ved at vælge imellem de informationer jeg fik og forfølge mit eget intellekt og vilje hvis andre “lugtede af” at have brug for noget andet. Følelsesmæssigt.
Og det blev jeg forvirret over.

Jeg tænker at det også er en af de store grunde til at jeg gik ind i terapeut verdenen, simpelthen for at lære hvordan jeg overhovedet kunne være til og vælge MIT EGET Liv og at færdes bare engang imellem af min egen viljes vej, i en verden, der så meget, væltede ind over og i mig.

Og på den rejse opdagede jeg det som jeg så gerne vil frem til at dele med jer herinde.

Nemlig at det kan være utrolig vigtig at lære hvordan man sorterer i hvad der vedrører én og hvad der ikke gør.

Og at man bliver okay med at lære at organiserer sig selv og sin involvering i en verden af stimuli – så man også selv kan være i den.

Der er nok ting der leder os mennesker ud af stimuli mæssige sidespor, og braser ind i vores opmærksomhed selv UDEN de meget sensitive træk.

At blive påvirket er almindeligt menneskeligt.
Og at få problemer med omverdenens påvirkning på én er det samme.
Og det kræver den samme viden og opmærksomhedsmæssige styring uanset om man er særligt sensitiv eller ej.

Det handler meget om psykiske grænser og om forskellen på at agere og reagere.

Du har et jeg. Du vil nok sige : jeg er “mig”. Og det mig du er, er det vi i terapien kalder for vores ego.

I dit “mig” har du dine indre tanker. Altså dine tanker. Og dine tanker synes og mener alt muligt i dit stille indre, næsten hele dagen lang.
I baghovedet kører en konstant skelnen i det du oplever hvor dit indre ego afgør hvad du synes om noget og hvad du så skal gøre ved at du synes det du synes.

Og hvis du færde indenfor hvad der er din tolerance og hvis andre mennesker eller hændelser ikke overskrider det, så er den indre stemme rimeligt stille og rolig.

Men hvis så der sker noget som vækker en alarm, så har vi balladen. Og nu bliver det pludselig svært at være dig.

Fordi vi mennesker har vores tankemæssige og opfattelses baserede egoer som vurderer i ethvert øjeblik, hvad der lige nu kræves af os for at vi kan bibeholde tryghed, tilknytning og sikkerhed. Det er egoets egentlige eksistens berettigelse.

Det skal sikre din især sociale sikkerhed og tilknytning. Men hvad nu hvis noget bliver negativt?

Hvis nu fx der er et menneske som kigger på dig med bestemte strikse øjne som du synes at kunne mærke er måske irriterede og som bærer en skarphed eller et pres af at der nu forventes noget specifikt af dig…!

Hvor du kan begå fejl!
Hvor du kan risikere at gøre det hele endnu værre! Og hvor du allerede måske føler dig ude på kanten af okay i den andens øjne!

– ja, så kan du reagere på mange forskellige måder.

Hvilken måder tror du at du vil reagere på?

Vil du blive bange og usikker?
Vil du blive modsat vred og gå i modstand?
Vil du blive helt handlingslammet og føle dig ude af stand til at gøre noget?

Langt de fleste mennesker REAGERER på sådan en oplevelse, uanset om man er sensitiv eller ej. Fordi vi er socialt forbundne og skabt rent neurologisk på en sådan måde at vi VIL reagere på hinanden!
Fordi vi instinktivt (især engang) afhang så meget af hinanden at det var med livet som indsats at blive kørt ud af okay zonen fra en af stammemedlemmerne!

Så vi SKAL sådan set registrere det og reagere på det! MEN det behøver ikke være hele historien.
Nej.
Der må gerne ske meget mere efter den blotte reaktion, og det er det jeg vil frem til.

Fordi : det handler om bevidsthed.
Hvor vidt vi udvikler os til at blive mere robuste og sikre mennesker, uanset høj sensitivitet eller ej.

Det vi reagerer med eller fra er fra det automatiske og spontante indre sociale beredskab, nemlig egoet – som straks oplever at her er noget på spil!

Og nu ser der lynhurtigt følgende:

1. Et menneske kikker altså på dig med de her øjne

2. Noget i dig registrerer at der er en forventning til dig på baggrund af en vis grad af aggression fra udsenderen.

3. Du både SER DET visuelt og MÆRKER DET (måske) i din egen krop der nu spænder op og bliver urolig. Det der sker i den anden kommer over i dig/ eller vækker en respons i dig som du ikke selv har bedt om eller er herre over sker. Og af den grund alene kan det føles ubehageligt.

4. Og hvis du så gør som langt de fleste mennesker gør nu – så går du ud fra at det du nu står i er noget du er ufrivillig taget som fange i og som du ikke selv kan vælge at lade være med at deltage i – din krop og måske følelser reagerer jo og det er ubehageligt!
Du har det ubehageligt nu – allerede inden du overhovedet har prøvet på at gøre det du kan se der er en forventning om at du skal.

MEN

5 det som al arbejde omkring bevidsthed handler om er nu at lære at kunne tåle og altså RUMME først og fremmest din egen Krops reaktioner og dine følelser og hele det pres det kan start i dig UDEN NØDVENDIGVIS AT GÅ I REAKTIVITET og gøre noget med det.
Så altså ok. Lige for nu så er det rigeligt bare at prøve at tåle hvordan du mærker dig selv i det der sker.
Det der oftest i stedet for sker lige her, er at vi fluks går i reaktion! Og for alt i verden bare skal have ubehaget til at gå væk!
Ved at 1. Gøre hvad der forventes hurtigst muligt og med den største knude i maven! 2. Kæmpe imod og forsvare sig eller 3. Gå i baglås og give sig til at græde. (fryse fast)

Der bliver altså som regel INGEN stund til lige at turde være sammen med de kropslige og følelsesmæssige reaktioner. Og derfor bliver hændelsen heller ikke til et høst øjeblik i robusthed som det ellers har et potentiale for at blive.

Så.
Uanset om du er sensitiv eller ej, så vil det her springende punkt være svært for dig fordi det er det for alle mennesker der er socialt normalt fungerende.

At tåle de indre reaktioner og udvikle en rummelighed overfor dem er en del af vejen mod mesterskab i robusthed.

Og dernæst kommer så skelneevnen overfor hvad DU så faktisk mener der foregår – og hvor du får muligheden for at være fri til at håndtere situationen på din egen måde – og ikke på en måde så du hænger og dingler ufrivillig på krogen af de skrappe øjne.

Og så altså lære :

6 at overveje hvilken part af det der foregår som du ønsker at deltage i HVIS NOGEN – så du kan opdage at du faktisk er FRI!

Er det ok du får de skrappe øjne fordi der er noget du har gjort forkert? Så sig om forladelse og gør dig umage. Ingen grund til at pendlere ud i grundløs skam eller selvhad. Bare juster din fejltagelse og Nyd at du har fundet kursen igen.

Er de skrappe øjne fejlplacerede? Så opdag at de opstår i dit medmenneske ud fra hendes opfattelse og ego og at det ikke nødvendigvis har noget med dig at gøre, og bare bevar og vær dig selv.

Det koster din gode energi og ro at gå op imod en subjektiv negativ dom fra en anden og du behøver ikke brænde op i en indre modreaktion på det som dit ego vurderer som værende uretfærdigt. For så bliver du automatisk også kapret som offer for det der foregår. Inde i dig selv. Og mister din ro og din energi.

Så du kan i stedet blot registrere det for hvad det er.

Og

7. Være fri til at være dig og fri til at vælge til og fra i situationer uden at blive til gidsel i alt hvad der foregår omkring dig som rettes imod dig. Og som ofte ikke har en dyt med dig at gøre.

Og det betyder ganske simpelt at DU bliver fri i dit indre fra at blive kapret af andre menneskers egos meninger og behov og dømning af dig og det du gør.

Fordi du kan skelne. Imellem dem og dig.
Og fordi der nu er en naturlig psykisk grænse dér.

Som gør dig fri af rigtig meget af det som man kan føle man overtager Eller bliver påvirket af fra andre mennesker.

Når jeg taler med sensitive mennesker så er det her en af de største udfordringer!

At blive utroligt påvirket af andre mennesker.
At føle utroligt meget og stærke følelser omkring det der sker socialt, især når det “går galt”. Og at forholdsvis let blive overvældet af det hele.

Men det er som sagt ikke nødvendigvis et særligt sensitivt træk.

Tværtimod er det en generel menneskelig udfordring. Fordi vi er så vant til at samsvinge automatisk med vores omgivelser og ikke selv at kunne styre vores egen indre opfattelse af det der foregår. Fra en psykisk tolerant frihed.

Så altså.

Jeg tror på at er man sensitiv, så har man den vildeste adgang til verden.

Man oplever så meget som et menneske næsten overhovedet kan og det er både det gode og det svære.

Ligesom at køre en utrolig hurtig sportsvogn!
Der skal man også lige vide hvordan og passe lidt på ikke bare at hamre speederen i bund!

Så er man sensitiv så har man så meget desto mere brug for at lære at MESTRE sin sensitivitet! Sin speeder.
Og dermed af også sin REAKTIVITET.

Så man kan blive rimelig fri i verden – til trods for at den larmer. På alle mulige måder.

For er man bare forholdsvis fri, så kan man langt bedre navigere efter alt det smukke og gå bort fra det som det ikke er nødvendigt at holde sig selv fast i at være en del af.
Fordi man nu bare kan se, nååh det er det der skal til.. Og så vælger man sin respons fra sin egen indre vilje og fra det hjerte man har for sig selv.

Alt dette sagt i den største kærlighed og bedste mening.
Kærlige hilsner Christina

Herunder får du lige en lille film af lidt af min yndlings stilhed. Og de tavse væsner jeg elsker at dele den med.
Nå ja.
Og hanen..
😉