www.hestemennesker.dk

www.hestemennesker.dk

Indersiden af heste & mennesker

PEARL Personlighedstest

Ud fra foto og evt kort filmklip laver Christina en intuitiv karakterlæsning af din hest eller af dig. Læsningen tager udgangspunkt i PEARL Personligheds test og sker på baggrund af specifik clairvoyance.
Du kan vælge en kort eller udvidet version.

Den korte:
Her beskrives du eller din hest i forhold til det stærkeste træk indenfor de 4 kategoriers undergrupper. FYSISK. ENERGI. SOCIAL. MENTAL.
Det vil give dig en overordnet indsigt.
Du modtager beskrivelsen på mail.
PRIS: 850 kr.

Den udvidet version:
Her gennemgås og analyseres alle veje i analyseprofilen ud fra alle de 4 kategorier og med alle undergrupperne. I alt 17 punkter. Desuden har du en telefoniske samtale med Christina på hver 45 minutter. Brug analysen til at kende dig selv eller din hest i dybden, til at lokalisere problemer og finde løsninger, til heling af problemer på det psykiske, kropslige eller sjælelige plan.
Prisen 2500 kr.

VEJLEDNING TIL HVORDAN PROFILANALYSYSEN LÆSES OG ER LAVET.
Jeg læser energi ved at sætte ord på alt det som vælger at tone frem for mig når jeg stiller ind på hesten. Jeg vælger ikke imellem hvad jeg vil sige og ikke sige men skriver blot alt ned. På den måde stiller jeg mig i tjeneste som formidler og min rolle og derigennem påvirkning af læsningen bliver så lille som mulig, så læsningen kan blive så original som muligt og indenfor det som hestens ønsker at få frem.

EGO OG SJÆL
Jeg stiller ind på både personlighed og sjæl. Det betyder at jeg både kan spørge hesten i sit liv med de erfaringer den har fået og jeg kan spørge den alvidende vise sjæl bag hestens personlige erfaringer. Somme tider kommer der viden fra hestens sjæl om hestens trivsel i hestens personlighed og liv – som hesten ikke selv i sit aktuelle livsstadie er bevidst om eller herre over. Disse ting kan være udtrykt i symptomer eller udfordringer man kan se hesten har. Og somme tider igennem adfærd og udtryk som hestens menneske heller ikke lige har lagt mærke til før.
Men ved at formidle budskaberne som kommer igennem når jeg går ind i hestens energifelt og læser (dvs går i kontakt med) det som kommer og åbner sig op, kan hestens sjæl og personlighed få en chance for at mødes og finde ind i en dybere harmonisk samudveksling med hinanden. Og det bringer én ind i det væsen og liv man dybest set er ment til at skulle være og leve. Man kan ”finde bedre hjem i sig selv”.

HELING OG UDVIKLING
Når hesten ses i sit eget rette lys, også af dets menneske, så kan der ske store forandringer, fordi systemet nu ved ”hvor det skal gå hen” i energien – Hvordan den rette indstilling af de forskellige frekvenser skal være og hvilke der står skævt.
Efter en PEARL læsning er det almindeligt at arbejde videre med at få implementeret sin nye viden i samspillet med hesten. Det kan læres igennem sessioner hvor der er fokus på hvordan kroppen skal gøre, hvordan hjertet er med på rette frekvens og hvordan den mentale indstilling kan arbejde klart med tingene. Det er især hvis der er udfordringer af nogen som helst karakter at man kan gå videre med et reelt terapeutisk arbejde.
Er der ikke udfordringer eller symptomer som støjer i læsningen vil den som regel alligevel give et dybere portræt af ens hest end man i forvejen så og derved være en gave til det menneske som elsker dybden og at se en bred fauna af nuancer i sine livsrum og fæller.

God fornøjelse !– De bedste hilsner Christina Viderup Eriksen

læs om kategorierne og undergrupperne her.
http://hestemennesker.dk/hestens-personlighed-og-egenskaber-og-dine/