Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Adfærd

Psykologi: Opgiver du når hesten synes det er svært?

HAR DU FOR VANE AT MISTE MODET LIDT NÅR NOGET BLIVER SVÆRT I TEÆNINGEN MED HESTEN?


Måske kan det være en trænings ting som gør hesten besværlig, urolig, reaktiv – som fx at gå væk fra foldkammeraterne? Blive læsset i trailer? Komme ud og køre i trailer? Møde trafik osv.

Vi kender nok alle det at skulle præsentere hesten for noget nyt som den ikke umiddelbart er ekspert i eller fan af. Og for nogle er det blot en del af samarbejdet imens det for andre kan så al muligt tvivl og efterlade os i stampe.

Og måske kender du også det at slinger fra Hestens side og utryghed i hesten smitter ret let til dig? Du er måske hyper opmærksom på din hest? Hyper sensitiv?
Og det kan resultere i at du ret hurtigt opgiver dit foretagende.

Måske synes du ikke det er fair overfor hesten at du fortsætter når det giver hesten diskomfort? Måske tænker du det ikke er nødvendigt alligevel at hesten lærer det – i undgår det bare fremover…..

I hvert fald kommer du i tvivl om din vision og begynder at overveje at bakke ud af det hele. Din energi bliver splittet.

Dybest set handler det jo om at du faktisk har et ganske fint nervesystem og en fin sanseevne som fanger den utryghed du bliver spejlet fra hesten. Altså hesten utryghed. Du mærker altså i dig selv hvordan hesten har det og måske ryger din egen utryghed overfor hesten når den er stor og reaktiv tilmed oven i og topper op på dit indre ubehag hvis ikke du har den største selvtillid i verden overfor den forestående opgave. Eller erfaring at trække på.

Men i stedet for at opgive så vil jeg foreslå dig en anden fremgangsmåde.

Jeg tror nemlig på at i begge to kan komme til at kunne det du drømmer om! Særligt hvis planen er vel tilrettelagt.

1. Find ud af hvad det faktisk er dit mål er

2. Del opgaven op i så mange delmål som det er naturligt at lave og hvor hver enkel bid er let at træne som en særskilt del. Sæt dig ind i hvordan du signal mæssigt lærer din hest det den skal.

3. Lyt til hestens grænser og lad være med at presse citronen mere end du kan mærke at hesten stadig er med dig. Det må dog altså gerne skabe lidt spænding i kortere sekvenser og diskomfort på trygheden lige at snuse til det ukendte for hesten. Det er næsten umuligt andet særligt hvis det handler om fx at gå væk fra foldvennerne.

Opgaverne skal være kortvarige (alt fra 5 til 20 min) og oplevelserne skal af flere gange ende med succes og belønning fx en græspause, en godbid OL og en kort pause fra det der er svært.
Brug dit geniale og sensitivt nervesystem til at mærke med i hestens oplevelse, kan den være i det eller skal sværheden sættes en tand ned? Og belønningen fx i form af godbid komme oftere?

4. Og det her er så det geniale værktøj som skal hjælpe DIG som er sensitiv og som let smittes af hestens usikkerhed og får lyst til at give op:
Fordi I stedet for at fordybe dig alt for meget i reflektioner over det du oplever og synke dybt ind i spekulationer og de usikre følelser så hold dig til din mere objektive anskuelse af situationen.

Du HAR allerede tænkt tingene rigtig godt ugennem. Du har allerede har lavet et godt forarbejde med at dele opgaven op i bidder og du ved hvordan du præsenterer hesten for træningen på en positiv måde.
Så lad dine overvejelser blive ved det.
Slut stop ikke mere pillen i tvivl!

Lav nu et skema hvor du har fx 5 eller 10 eller måske 15 rubrikker og hvor du krydser af i en rubrik hver gang du har trænet den enkelte indsats 1 gang.

Du træner højst en gang om dagen.
Beslut dig fra begyndelsen for hvor mange trænings indsatser du vil give på det enkelte delmål og lav så en aftale med dig selv om at du IKKE må diskutere for eller imod at fortsætte med dig selv før du har klaret alle gange.

Lette delmål skal gentages mindst 5 gange. Svære ting mindst 10 gange.
Først når du har gennemført alle de planlagte trænings indsatser kan du orientere dig i arbejdet.

Nu tager du en evaluering på din indsats. Hvor er i henne i forhold til delmål og mål? Overvej for eller imod at fortsætte som hidtil.

Lav evt nye delmål. Eller forbered dig til næste bid af træningen og sæt nye 5 – 10 – 15 arbejds gange af til dette samt lav et nyt skema for dette stykke arbejde.

Hensigten med det her er at hjælpe DIG med ikke at drukne i bekymringer og usikkerhed!
Og at holde dig til det helt OVERORDNEDE indtil i er nået et stykke ind i arbejds processen. Med for mange bekymringer rykker man den lille fine nye blomst op med rode hele tiden for lige at tjekke om der er ved at blive dannet rødder… Det dur ikke!

Os der har det med at føle rigtig meget kan gruble alle visioner i sænk. Og derfor er det godt at lære hvordan man gennemfører noget og holder en kurs selvom den udfordres af følelser og bekymringer.

Giv dig selv lov til direkte at sige højt til dig selv: det her er allerede gennemtænkt nøje. Jeg behøver ikke bruge min tid eller hjerne på at blive ved med at køre rundt i det. Og så slip det og lav noget andet!

Rigtig mange søde dejlige og sensitive hestemennesker som virkelig føler med i hvad hesten oplever, har netop SVÆRT VED at bevare en steady kurs i træningen fordi de mindste udsving af diskomfort hos hesten får os til at blive i tvivl om det er okay at fortsætte, om det overhovedet er nødvendigt, om hesten ikke uretfærdigt lider overlast, om det slet ikke er meningen så når nu hesten ikke vil.. , om hesten taber sin tillid til os, holder op med at kunne lide os osv osv osv…

Men det vil for langt de fleste sensitive menneksers vedkommende være en god ting at lære hvordan man BEVARER TROEN på et mål og så at arbejde fleksibelt men stabilt og trofast imod det

I stedet for at drukne i alle mellemfølelserne. God trænings fornøjelse! Og bevar øjnene på BOLDEN.
YOU CAN DO IT! ♥️
Kærlige hilsner Christina Viderup Eriksenwww.hestemennesker.dk

%d bloggers like this: