HVORDAN MAN ÆNDRER DE TING VED SIG SELV SOM MAN ER KED AF ELLER BANGE FOR ELLER TVUNGET TIL AT LUKKE ØJNENE OVERFOR FORDI MAN IKKE ANER HVAD MAN SKAL STILLE OP MED DET – OG IKKE TÅLER AT SE DET KONSTANT IND I ØJNENE. . ❤️

At være – ikke helt sig selv, er der mange af os, som er, fra tid til anden. For det første er vores JEG sat sammen af en masse delpersonligheder som gør at vi er orienteret i vores liv, blandt andre mennesker OG sammen med vores hest, efter dybt forankrede behov. Det kan være :

At man ikke vil gøre andre vrede.
At man er bange for at blive afvist.
At man har brug for at føle man ikke begår fejl.
At man føler en stor skyld for noget gammelt man ikke er i kontakt med og derfor ofte føler sig forkert.
At man har brug for at være på vej mod et mål hele tiden fordi man ellers føler sig værdiløs som mennekse.
At man ikke skiller sig for meget ud fra mængden fordi man er bange for at være anderledes.
At man tager et for stort ansvar for hvordan andre har det og derfor kun kan ha det godt når andre har det godt omkring én

Og meget andet.

Disse dybtliggende behov er installeret i os fra helt tidligt i livet og vi får den eller de forskellige orienteringer, som vi tidligt har haft svære tunge problemer med at mestre følelsesmæssigt.

Når vores personlighed efterhånden vokser sammen til den man nu bliver formet som så vil vi altså have dels nogle “normalt balancerede” træk og dels nogle som vil have en større jordskælvs agtig ustabil karakterstøtte funktion under os, hvis de udfordres.

Ud af disse dybt liggende træk (som kaldes for såringer i terapien) og som er skabt ud af tidligt for svær belastning, vil vores øvrige temperament og personlighedspræg gøre os tilbøjelig til enten at gå i flugt mode, eller kamp mode eller at “fryse fast” og blive handlingslammet og tømt for kraft, når vi møder udfordringer i livet som vækker de gamle uhelede sår.

Den anden dag talte jeg med en kvinde som mest kendte sit temperament på at være tilbøjelig til at gå i kampmode, når der blev trykket på de indre svære knapper.

Så vidste hun at hun ville blive hård og få en fast ubøjelig tilstand i sit sind og i kroppen og at hun ofte ville blive oplevet som truende for andre, der heller ikke sjældent blev bange for hende.

Og fordi hendes system var instinktivt ubevidst optaget af at spotte kommende risiko for nye trussler hun skulle stå stærkt og hårdt op overfor – så havde hun ikke den samme energi fri til at praktisere hvem hun egentlig var.

Og derfor vidste hun ikke ret meget om netop det!
Hvem hun var!
Og det udmøntede sig i at hun derfor heller ikke
rigtig kunne vide hvad hun GERNE ville opleve og være en del af.

Hun kunne ikke ret godt mærke sit JA.

Men mest et evigt behov for at være klar til at beskytte sig selv med en hårdhed overfor andre.

Det er meget sårbart og sørgeligt at opdage dét om sig selv. Fordi det er forbundet med opdagelsen af et stort tab af en del af sig selv. Samtidig med at man kommer i kontakt med følelser fra den oprindelige såring. Og avs, det kan gøre ondt!

Tabet af indre tryghed og tabet af at vide hvem man er igennem at være i kontakt med følelsen af det man faktisk har LYST til og bliver tiltrukket af – det er et stort tab.

Et sådant tab kan være svært at møde ind i og erkende. Især hvis man sidder alene med det. Det er skide hårdt. Og ofte er den parate kamp reaktion netop skabt i et miljø hvor det tidligt OGSÅ har været svært at være sig selv og gå fremad i livet med indre åbenhed, tryghed og nysgerrighed. Der har måske aldrig været den plads. Eller den tilladelse til de følelser man har haft. Eller omsorgsfuld voksen hjælp til at komme hel igennem dem og ud på den anden side.

Så en masse gamle historier og uforløste følelser af tristhed og følelsen af at have følt sig jaget og ikke-okay som hun nu bare var, som sig selv – vældende op.

Så vi prøvede at vende tingene lidt på hovedet. Fordi jeg fornemmede at hun havde brug for at mærke sit håb for sig selv igen. Midt i al det mørke.

Og jeg sagde til hende, at “når du siger kraftigt nej til noget eller andre, hvad er det så egentlig du siger ja til i samme omgang?

For at sige NEJ, er også at sige ja.

Siger man ex nej til at være sammen med andre (og derfor kan få problemer med ensomhed) så siger man underliggende ja til den ro man instinktivt ved man kan være mere sikker på at få når man er alene med sig selv.

Så selvom man kæmper sig til det ved fx ikke at være bleg for at afvise andre og selv betaler en høj pris med ensomhed, så er der sådan set ikke noget galt med det egentlige behov man forsøger at få styr på, her at opleve RO og tryghed i sit eget selskab.

Og at blive klar over det, med sig selv, kan være vældigt beroligende.

For det kan man jo godt se er helt naturligt og en god forklaring.

At man sådan set kæmper for at få noget man virkelig har brug for og som man tidligere har været truet i og måske netop mistet adgang til på et dydt grundlæggende plan i livet.

Et andet eksempel kan være at man bliver kontrær og begynder at diskutere med andre på en ufin måde og uden helt at gøre det på et reelt velreflekteret grundlag.

Altså det man kunne kalde for idiot adfærd hvis man nu var lidt skrap. Her underforstået at man simpelthen droppede respekten for den anden og ikke længere gad gøre sig umage for at holde samtalen på et fornuftigt og venligt plan.

Det der kan tricke idiot adfærd er som regel en kovending hvor man slår den anden inden man selv bliver slået.
Man destruerer altså noget før den anden gør det. Uagtet om den anden nogensinde ville “gå ned på samme plan som man selv gør, eller ej”.
Så hvorfor kunne man finde på det?

Det kan man finde på hvis man før er blevet afleveret samme sted af andre, og har slået sig på det, langt ind.

Og pludselig står man overfor et menneske og instinktivt bliver situationen læst følelsesnæssigt, at her kunne samme risiko opstå. Og BANG så er man en idiot.

Måske har man tidligt oplevet at andre vil tage magten over én eller i sidste ende bare kasserer én fordi man tidligere har oplevet det ske og har en dyb følelse af at man måske alligevel ikke er mere værd for andre end at man kan blive skrottet eller majet ned hvis der opstår uenighed. Eller HVIS den anden bare vil være ond (læs, en “idiot” med det samme sår som heller ikke vil stå tilbage som den svageste og derfor toner idiot først)

Forsvaret man så har udviklet, dét at skrotte tilbage og kasserer den anden før man selv kan nå at blive det – kan se ud som en rigtig idiot.

Man siger altså NEJ til at blive kasseret ved selv at kassere først og man siger NEJ til at blive trynet, ved selv at spille med køligheds musklerne så andre måske forskrækket trækker følehårene til sig.

Så det er DEM der slår sig – og ikke mig!

Så hvad er det man dybest set siger ja til – ad en omvej.?

Det er at man ikke går i stykker. At man ikke kommer derned ugen hvor man ved hvor ondt det gør når andre punkterer ens værdighed.

At man danner en beskyttelsesring omkring sig selv så man bliver bevaret, dér aller inderst inde, imens man sender den indre idiot på banen for at gøre det beskidte arbejde så man kan komme væk.

Man prøver at redde sig selv ud.
Inden man bliver barskt destrueret af den anden. Enten i en alt for grov afvisning eller ved at tabe kraft overfor et andet mennekse der får noget ud af at FÅ kraft ved at vinde over andre og ramme dem på deres følelse af værdighed.

Det kan altså være en pejle mulighed at overveje hvad det er man siger JA til når man oplever man pludseligt siger kraftigt følelsesmæssigt NEJ til noget andet.

Hvad er det jeg beskytter lige her lige nu?
Hvad er det jeg prøver at bevare i mig selv?
Hvilket behov er det jeg virkelig bliver bange for at få destrueret muligheden for at få opfyldt lige her lige nu?

Er det

Ro?
Tryghed?
Samhørigheden?
Følelsen af at være accepteret?
Elsket?
Min egen selvfølelse?
Det, ikke at gå i opløsning?
Ikke at komme i kaos?
Ikke at blive dybt fortvivlet og afleveret i angst?

Hvad siger du egentlig ja til når du reagerer kraftigt i livet med NEJ?
Måske har du lyst til at dele? ❤️

I denne her uge siger jeg helt praktisk NEJ til en masse ting jeg kunne tænke mig at lege med hvis jeg havde tiden til det!
Vores heste fx!

For der skal nemlig være Livfuld CACAO og heste retræte her i næste uge.

Så RIGTIG mange ting skal forberedes og jeg skal holde tungen lige i munden og tilgive mig selv når det ikke lige lykkes! 🌸