Hestemennesker.dk

Indersiden af heste & mennesker

Session hos dig og din hest

En session hos dig varer ca. 2 timer.
Sessionen indledes med en samtale med dig alene før vi går til din hest.
Arbejdet med hesten kan ske fra jorden, på folden, i stalden eller på ridebanen eller ude på tur.

Hesten som livsproces partner.
Hesten er en partner. Din partner. Og du er din hests partner.
Når man har en hest har man med det samme også både en kammerat med fire ben og en arbejdskollega i ‘et væsen. Et væsen der er hurtigere, stærkere og større end os selv og som ikke kan fortælle os med en menneske stemme eller krop, hvordan den oplever partnerskabet sammen med os.

Men det afholder ikke heste fra at kommunikere med os. Vi er begge to pattedyr, familiedyr, sociale dyr – altså dyr som skaber bånd og er vant til at afhænge af andre og derfor foregår der en masse helt naturlig kommunikation imellem os hele tiden. Heste fortæller os fx. en masse om hvordan de selv har det og hvordan de oplever samværet med os. Og det samme gør vi til hesten – uanset om vi er bevidste om det eller ej.

Denne partner som man har i en hest, er på en måde partner med mere af os selv end vi måske selv kender til – i os selv.
Fordi set fra vores eget perspektiv kender vi kun det ved os selv som vi er bevidste om. Vi kender ikke det der er i den ubevidste del af psyken.
Alt det vi har gemt og lagret igennem livet, især i den meget personligheds formende barn og ungdom og som vi ikke længere er bevidste om, – ja det ser vores partnere måske nemmere end vi selv gør.

I et proces tilladende samspil med andre og med heste, er der på den måde mulighed for at få adgang til indsigt i ting som man har “lagt i skyggen” ved sig selv – og derved kan man både frisætte “tabte” ressourcer af det væsen man er – samt bearbejde de gamle ‘mure’ som holder gode styrker, egenskaber og talenter inde i aflukket sikkerhed.

Nogle af de problemer hestemennesker kan have med deres heste, peger ofte lige præcis ind i de her ting som er bag lås og slå i den psykiske skygge.
Og her venter de på den rette og dybe nok proces til at forløse og hele de ting som “larmer” eller “mangler”.

På denne måde bliver det ydre liv som vi nu engang lever, på alle fronter,
– altid en afspejling af sådan som vi lever i de inderste strukturer og vil man ændre noget skal forandringen komme dybt nok indefra for at “slå igennem ud af til”.

I det terapeutiske rum med din egen hest, vil jeg hjælpe dig med at se hesten som en ligeværdig og ligevigtig partner i jeres fælles samspil. Jeg agerer også hestens stemme her og bruger min erfaring for at sætte ord på tydelige, men også helt subtile observationer hos hesten der er kommunikations elementer rettet mod dig.
Noget der er væsentligt og som hesten reagerer på ved dig – eller ‘siger’ til dig som du måske ikke tydeligt nok fanger.

Samtidig er det vigtigt at opdage og afklare det der sker i dig – i de dybere strukturer, undervejs og at give plads til at undersøge hvad der sker her.

I fællesskab undersøger vi tanker, følelser, kroppens liv, puls, rytmer og bevægelser – kropssproget og de måske ubevidste informationer som ikke når op og blander sig med tankerne men som måske sætter andet igang – følelsesmæssigt eller stemningsmæssigt i kroppen, der kan udøve stor indflydelse på hvordan det er at være dig – og dig sammen med sin hest.

Vi menneskers sind kan omgå – eller “springe over” utrolige ting i krop, nervesystem og følelser og sindet, med dets tankestrøm, kan tilbyde et sted at være for bevidstheden, som er mere lineært og logisk analyserende overfor livet, men som samtidig kan være mere eller mindre ude af kontakt med den grundlæggende indre tilstand og stemning, ja med dig!

Når man har det svært, eller døjer med problemer som slår ud i kroppen som symptomer og i følelser, ting som fx angst, stress, depression, uro, forsigtighed, grænseutydeligheder, problemer med at mærke sin egen kerne og kraft, mæthed, tryghe, tillid, o.l. – ja så befinder disse “ting” sig altid imellem krop og sind – og derfor kan vi ofte ikke ændre ved noget uden at tilkende kroppen og det der sker her en stor vigtighed og plads i den terapeutiske proces.

I samspil med heste – et samspil der jo virkelig består af primært 2 kroppe der taler sammen, der bliver alt det her ubevidste, kropslige og stemningsmæssige indhold særligt fremhævet.
Hestene sanser os, det vi bærer på, det vi er bange for – sådan som vi har det ved at være sammen med dem, alt sammen som kropslige, stemningsmæssige ‘ting’.

De befinder sig altså på den måde – hele tiden – i øjenhøjde med vores problemer og føler tingene direkte overført. Ofte endda uden filter fordi de er så utroligt sensitive og det er årsagen til at mange heste reagerer kraftigt sammen med mennesker.
Fordi de er kropsligt direkte i øjenhøjde med vores indre problemer er de ofte tættere på smerten, tættere på problemet, og tættere på nogle af løsningerne end vi mennesker måske er.

Dette fordi vi mennesker kan bo i vores tanker – og fordi vi kan have det helt forskelligt i krop, følelser og indre stemning end sådan som tankerne lyder, kan vi være meget langt væk fra os selv og væk fra problemets rod.

Sindet er et fantastisk redskab til at skabe det liv vi ønsker os, analysere udfaldet af hændelser og forberede os på forstående ting.
Men sindet kan ikke alene udvikle sundhed og trivsel i kroppen.
Der skal være en harmonisk og åben nok forbindelse imellem kroppen og sindet for at et menneske kan være i balance. Og det kræver først og fremmest at vi styrer sindet – og ikke omvendt, og dernæst at man er i sin krop og tager sig af det som er her – med en kærlig og tryg nok omsorg for sig selv.

Vi kan tænke os ud af meget – Men de ‘ting’ vi ikke kan tænke os ud af kræver noget andet end intelligens og tankevirksomhed. De ting der ikke ‘går væk’ når vi giver det et bedste forsøg – ja de kan “sidde fast” et andet sted end hvor vi kan nå og operere med tankesindet alene.

Og her er heste eminente mestre til at hjælpe os ind i dybere lag af os selv og til at vise os vejen hvis vi lader dem få stemmen og pladsen til det.
De føler med os og de føler for os fordi de er sociale familiedyr, med evner til at danne dybe vigtige og nære bånd, føle empati for hinanden og læse følelser og behov som søger at blive dækket.

De læser os hurtigt. Direkte. Og uden menneskelige morale hensyn.