Hestemennesker.dk

Terapeutisk kursus med den Livfulde Hest

11 – 12 september 2021. Lørdag fra kl 12 til 21 og søndag fra kl 9 til 16

Pris 2500 kr.

Max 6 pladser.

Tilmelding på mail hestemennesker.dk@gmail.com

Heste kan opstaldes i gæste paddock ude i naturen og der er mulighed for at sove i telt på stedet.

Vi er rimeligt vant til at vide at mennesker kan gå i terapi og få ryddet op i for tung bagage. På et kognitivt plan skabes disse processer primært igennem samtale hvor det følelsesmæssige plan bevæges og forløses. Vi ved også at disse følelser og stemnings tilstande også har udtryksmæssigt bolig i kroppen og hos mennesker skaber et virvar af smerter og sygdoms symptomer.

I det terapeutiske arbejde med heste går vi ikke så meget ind ad kognitive veje men bevæger de tyngdefulde belastninger og hukommelser fra livet, direkte igennem det kropslige.

Kurset benytter sig af atraditionel klikker arbejde hvor shaping af ønsket adfærd ikke er målet. Derimod bruges klikkeren udelukkende for på mest akurate vis at deltage i hestens oplevelse uden, derudover, alt for meget indblanding fra vores side. Klikkeren bliver på denne måde mere et møde for hesten med sine egne værens zoner hvor den åbner sig op i krop, sind og væsen – end et værktøj til styring fra vores side.

Arbejdet tager i stor stil udgangspunkt i et fysioterapeutisk redskab kaldet intrinzen, som har sine bevæggrunde og udspring fra smerteforskning.

Jeg vil være din guide denne weekend og på linie med de tekniske redskaber vil jeg anvende dels telepati og en skærpet evne til at studere træk ved hestene som indikeres trivselsmæssige tilstande og karaktertræk.

Kurset falder derfor også indenfor en mere spirituel tankegang.

Brug kurset hvis du vil lære meget mere om hvem din hest er, hvordan den tænker, hvordan den har det og hvad du kan gøre for at støtte både hesten men også sig selv i livet på mere kærlig og livfuld vis.

Der vil være kryds processer hvor dine egne livsemner kan komme med i arbejdet og her vil du blive mødt af seriøs faglighed i kraft af min uddannelse som psykoterapeut.

De bedste hilsner

Christina Viderup Eriksen