Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Spiritualitet

Værsgo’ en blidheds meditation til dig og samtidig træning i at sanse energi

Alting kan aflæses i energien. Humøret. Frustrationerne. Glæden. Overraskelsen. Billeder af veje du er på med din sjæl ved roret. Steder du vil nå hen.

Kan du med din opmærksomhed, bevidst og roligt opleve energi?

Nogle mennesker fanger lettest oplysningerne fra energien som stemninger, andre som billeder og andre igen som ord – sætninger med et klart budskab og en tydelig anvisning eller ladning af mening. Og nogle mennesker får en blanding af det hele.

Alle måder at fange oplysningerne på kan trænes når vi øver os i at blive stille fra sindet og blot være observerende og åbne for intuitivt indfald.

Jeg vil nu tilbyde dig en behagelig øvelse i både at stilne dit indre og føle efter energi.

Gå et sted hen for dig selv hvor du kan være i ro og mag med denne lille øvelse. Det varer ca. 20 min. og du kan med fordel tage høretelefoner i ørene så du bedre kan lukke verden ude og bed dine omgivelser om ikke at forstyrre dig.

Så går du igang……………….

Hvis du selv prøver at overveje dit eget indre for et øjeblik, hvis du trækker vejret helt roligt og giver slip på dagens strøm og skal og må og vil krusninger i sindet, ja så prøv for et øjeblik at sid med dig selv…

Giv dig selv lov til at låne 8:20 minutter af skønhed og ro fra Deuter her og lyt og slip.

Når musikken er slut, mærk så efter hvad du efterlades med… Lad være med at lede som en sindsyg efter et eller andet larmende i dig selv. Prøv i stedet for at spørg dig selv – hvad i mig er lige nu aller mest mildt? Hvor henne i min krop eller i den indre stemningsstrøm er dermest mildt at være lige nu for min opmærksomhed?…

Måske skal du lede lidt og det er okay, men gør det roligt. Der er intet du skal nå, intet korrekt svar du skal finde frem til. Blot oplevelsen af din rolige opmærksomhed som langsomt besøger steder i dit væsen og undersøger – er her mildt? …

Når du har fundet det mest milde sted – den mest milde stemning, følelse eller strøm af energi i kroppen så bliv her lidt.
Start Deuters milde musik igen og føl mildheden i dig selv samtidig med at du kan lade den smelte sammen med musikkens mildhed.

%d bloggers like this: