Psyke - Krop - Sjæl - Intuition - Ansvar - Følelser - Identitet - Roller - Bloringer - Frihed - Adfærd - Bevidsthed - Grænser - Kraft - Klarhed - Sammen - Isolation
Indersiden af heste & mennesker
Equine©Torch

Vi er ALDRIG på afveje – vi er altid blot længere væk fra eller tættere på os SELV.

Det er ligesom sket for mig.
Og det skete for snart en del år siden..

Det der skete med mig kom nok aller mest ud af at jeg ikke kunne finde mig selv i min egen virkelighed længere. Jeg kunne ikke finde mig selv i det omgivende samfund eller i min familie – sådan som jeg oplevede det var og min daværende primære livs-strategi havde i mange år været at lægge afstand til det jeg mente var forkert og stræbe efter det jeg mente var rigtigt. Det måtte da lime mig til et rimeligt nogenlunde spor?
Og er grundkernen i al opdragelse, ikk?..

Men det hjalp mig ikke.
Det hjalp mig simpelthen ikke at være rigtig Go’ og Klog og flittig og sød og venlig og hjælpsom og omsorgsfuld og glad og diciplineret og sexet og ambitiøs og dygtig og smuk og åben… – jeg var stadigvæk TOM!
For et eller andet…

hvem er du egentlig
Det er jeg ikke længere!
Jeg er IKKE tom! Til gengæld bryder jeg let ud i flammer – som min bonussøn siger, jeg gider ikke bakke mine lommeteorier op med alskens videnskabelige undersøgelser før jeg åbner munden, jeg er også nedern, upræcis, mut, sur, kedelig, doven, grim, burde gå i bad, uvidende, stødende, fornærmende, sart, selvcentreret …
-og FULD af mig selv!

Jeg har faktisk aldrig været mere levende, eller fuld af liv, oplevende, forundret, nysgerrig, elskende, påtrængende, og ærlig end jeg er nu – og det er jeg fordi jeg har knoklet for det!
Ja, jeg har knoklet for min ikke-perfektionisme!  Huja!

Jeg har most og mast med at turde give slip på de pæne former og med at se dybt i de gamle smerter i mig selv og tilsyneladende nu ENDELIG i så høj en grad at jeg faktisk kan læne mig tilbage og sige: Hold kæft mand hvor er jeg tilfreds!

billede

Men den mulighed har jeg som sagt ikke altid haft!
Eller JO, verden har ikke forhindret mig i det – det var mig selv der gjorde det!

For Åh gud hvor har jeg været ført rundt i manegen af de følelser jeg ikke har kunnet rumme i mit system! Altså dem jeg IKKE kunne tåle og derfor IKKE så ofte fik smagt på… De forkerte som jeg klaskede om bag ryggen (hokus pokus pist væk) så jeg kunne føle mig rigtig og Go’!

Jeg har været så uendelig styret af livets pludselige forandringer og hængt modvilligt – og fuld af frygt fast i min modstand når jeg overraskende er blevet væltet af pinden og har måtte se mig selv være tvunget ud i livsforandringer som jeg ikke selv havde bedt om!
Pis liv altsåå!

For ikke at tale om mit samvær med andre mennesker – jøsses!…..
Det er nok her jeg i virkeligheden har forandret mig mest. Og lært mest.
Både om mig selv men sulme også om verden! Hvordan vores færden i den faktisk samspiller med alt hvad vi involverer os i og hvilken slags udvikling vi mennesker faktisk altid har mulighed for at drage ud i – eller ind i … Eller måske ned i?…
…Og hvad der er med os hele vejen… Θ

hvor mon din intuition vil tage dig hen– Altså jeg påstår ikke at jeg kan kontrollere skæbnen nu eller at jeg er enerådig herre over min egen fremtid eller at jeg kan styre udfaldet af alt hvad jeg sætter i gang – det er der jo ingen der kan!
Altså det kan vi jo ikke.
Vi kan selvfølgelig sagtens gå rundt helt indhyllet i en søvnlullende illusion om at vi lever et normalt liv (hvem end der så har defineret det?) i nogle rammer der er så veltrimmede og korrekte at vi selvfølgelig aldrig kommer ud i ubehagelige overraskelser – indtil vi vi så gør.

Vi har jo allesammen blot den her smule tid på jorden – til at leve det liv vi modtog i vores udgangsstempel da vi blev født for (*indsæt selv din alder*) år siden i en verden der også dengang var en helt anden nu. Så hvis ikke verden i virkeligheden kan stabiliseres et følelsesmæssigt fromt sted eller kontrolleres til harmoni eller formes godt nok efter vores drømmeidealer og helst udenom konfrontationen med begivenheder og følelser som vi ikke kan magte – hvad pokker er det så der kan få mig til at sidde her og trykke på knapperne VELVIDENDE AT VI ER PÅ R*VEN -imens jeg påstår at jeg faktisk er glad og rolig og i balance i mit ikke-perfekte liv – og at jeg har tænkt mig at blive her?

Godt spørgsmål ikke?
brug din intuitonDet har selvfølgelig noget at gøre med hvordan JEG samspiller med mig selv og verden. Og ikke verden selv. Verden gør som den gør. Andre mennesker forandrer sig måske eller så gør de ikke. Mennesker er som de er og måske udvikler de sig til et bedre og mere fromt økologisk væsen – eller så gør vi ikke. Der er psykiske og følelsesmæssige tilstande og følelser som ingen af os kan magte at være i og alligevel ophører muligheden eller risikoen for at få en tur i sådan en tilstand ikke.
Shit Happens!
Uanset hvor bange vi måtte være for farverne rød, sort og grønlillalyseblå – så holder de ikke op med at eksistere i verden.
Ergo.
Konfrontationerne fortsætter nok alligevel!
Verden er som den er.

Det vi kan forandre er os selv og vores relation til verden.
Vi kan forandre vores forhold til følelser vi er bange for. Vi kan lære vores karakter at kende på godt og ondt så vi genererer mindre spænding og modstand og alene det vil fjerne en stor del af den frygt som vi ellers forskyder til andre (projicerer) som værende forårsaget af andre mennesker, livet eller verden.
Vi kan begynde at lytte til den indre stemme – Intuitionen og den ubevidste intelligens som altid står parat til at guide os mere og mere på sporet af vores eget væsens mest sande center med alle vores plusser og minusser!

Nat efter nat banker det ubevidste på med informationer om hvem vi er, hvad vi er bange for, hvad vi kan gøre, hvad vi må udvikle, hvad vi har brug for fra verden og andre mennesker – hvor vi er skæve på den og i hvilket hjørne af vores væsen der vil være bedst at gribe an først. I den ene drøm efter den anden!

Der mangler aldrig informationer som handler om DIG. Der mangler aldrig det du lige præcis behøver at vide for at gennemskue hvad du skal gøre i den ene eller anden situation! Det mangler ALDRIG!
Det er altid blot et spørgsmål om at SE det! Og måske om at oparbejde en vis evne til at være i forbindelse med sig selv og i rent faktisk at LYTTE til sig selv! Og så RESPEKTERE det man selv siger dybt inde fra..

Life Torch MentorOg så snart vi korrigerer vores færden i livet og med andre mennesker efter os SELV så drejer vi ind på sporet mod det “mål” det faktisk er meningen vi skal begive os afsted mod. Et mål der dybest set blot handler om at blive sig SELV i en verden som konstant udfordrer os med bølger af alt muligt andet.

“Jamen jeg er jo mig selv”.

Ja du er – selvfølgelig er du det, men derfor tør jeg stadigvæk vædde med at livet vil dig noget! At der er noget du er her for at lære. At der er en visdom du høster i takt med at du møder alle sider af dig selv og de situationer som livet synes du skal prøve kræfter med!
At der er et Skæbneøjeblik for dig, om så det først indtræffer i dødsøjeblikket – hvor du vil åbne øjnene for en dybere mening eller kontakt – måske til dig selv, måske til noget andet – og som i hvert fald først indtræffer når det ikke længere giver mening at gemme sig bag opdragelse – hvorfor mange mennesker efter svære sygdoms forløb aldrig ville have ønsket sit liv uden at være blevet rusket til live!
Fuck normen og alle begræsningerne hvis livet slutter i morgen, ikk?

Vi kan så også rive os løs før døden behøver at puste os i nakken.
Al selvudvikling handler om at fritsætte stivnede livsområder der selvfølgelig er stivnede i vores eget væsen. Altså at kunne være gennemstrømmet af liv – og tage det ind!

Når vi åbner os for verden og andre mennesker opstår der samtidig et behov for at kunne administrere de fysiske vilkår; at der er en krop der har behov og grænser og som må passes på. At der er en psyke som må kunne være her og og en værdi som ikke skal skændes!
Der er derfor udfordringer som må løses for ikke at livet eller andre mennesker omkring os overtager styringen og trænger ind eller holder os ude af af sider af os selv som vi har RET til.

Det handler om at finde sit egentlige faktisk SELV – sit center, sine ressourcer og have lyst til at bruge dem.
I verden. Blandt andre mennesker. Og at arbejde med hvad end modstand man kunne have til det! Det handler om at kunne stå fast på sin plads og skubbe andre krænkere væk! Og måske at møde sin egen frygt og vokse til at kunne rumme den. Og det handler om at kunne give slip, tage afsked, sige farvel og være bevægelig når det er tid til det. Og at kunne bede om hjælp, støtte og omsorg i de sværeste tider.
Række ud, trække ind, skubbe væk, bede om, åbne helt, lukke i, skrue op, – i vekselvirkning med livet!

Det handler om modet til at være levende i det væsen vi er. I følelser. I kærlighed. I længsler der er et kald fra intuitionen om noget vi har holdt fra os selv alt for længe.. Det handler om at satse og bede en der står tæt på hjertet om det man har brug for eller det man vil have og så at finde ud af at den man spørger ikke vil give det. Det handler om at blive svigtet – om at mærke smerten – om at finde ud af at der er ‘støtte’ og så er der støtte og om at kende sandheden om forskellen…
det handler om gentagelser, der bringer én videre og videre, dybere og dybere i en sag så man forstår den følelsesmæssigt bedre og bedre og det handler i sidste ende om at turde åbne sig for verden og leve MED andre og samtidig forblive tro imod sig selv og gå på den sti der er ens egen!

Det handler om at danse i alle oplevelserne. Nogle gange let og glad og andre gange tungt og ♦realistisk♦

maxresdefault

Og uanset hvorhenne vi er i livet – uanset hvor langt vi er fra vores egentlige egen vej, eller hvor fortrolige vi er blevet med den indre Guide og Livets mange lektioner – så har vi allesammen altid et ocean af hjælp til vores rådighed. Fra dybere steder i os selv – og fra andre.

Vores egne følelser vil altid fortælle os om hvordan vi befinder os i situationen. Hvis vi lytter.
Vores viden om Egoet vil kunne lære os at skelne imellem berettigede udafrettede reaktioner i samspil med andre eller påkrævede indre processer der skal bringe os ud af vore egne illusioner om os selv.
Og Intuitionen vil uophørligt lyse på den vej det er meningen vi skal gå – og i det dybeste arbejde få dig til at fortælle vise ting du ikke anede du vidste!

Vi er ALDRIG på afveje.
Vi er altid blot tættere på eller længere væk fra os selv ♥

Namaste
Christina Viderup Eriksen


Christina Viderup Eriksen model 1

Underviser Christina Viderup Eriksen

På LifeTorch & EquineTorch Mentor uddannelserne bliver du høvlet igennem det hele – kærligt selvfølgelig!
Du får viden om egoet som får os til at se verden på en fastlåst måde. Du bliver trænet i at høre din intuition og du bliver forbløffet over hvor vis du er! Du bliver følelseskompetent – og får lært at sætte ord på hvad det egentlig er du oplever inde i dig selv og så bliver du SÅ meget mere bevidst!
Du får støtte til de processer du vælger at gå ind i og du lærer at hjælpe andre igennem præcis den samme tur.

Professionelt får du redskaber til at skabe indsigt og overblik over problematikker og både menneskeligt og professionelt modtager du træning i at kunne være i en følelsesmæssigt terapeutisk relation med et andet menneske.
Uddannelsen er provokerende (heldigvis men ikke så meget som sygdom og død) Intens og følsom (heldigvis, men ikke mere end du tillader) og handler også rigtig meget om at få ægte oplevelser med kærlighed, glæde, tillid, og healing ♥

Resten af de praktiske info kan du selv finde på hjemmesiden der lige nu huser begge uddannelser: nemlig www.hestemennesker.dk under henholdsvis EquineTorch & LifeTorch mentor.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

%d bloggers like this: