OM – Stedet og hestene
Velkommen til et forsøg på at lave et fristed for heste i fysisk eller psykisk rehabilitering – og et sted hvor mennesker, der søger deres egen inderste natur og et tættere møde med hestene, kan gøre det.
I det historiske område Lerkenfeldt ca. 20 km fra Aars, imellem gravhøje og istidens mange spor på landskabet, bor Christina sammen med sin mand Tommy og resten af deres familie. Det er næsten for langt at cykle derud og der går ingen busser.
Her, for enden af nogle bakker og langs med Lerkenfeldt Å, finder man en større ro end de fleste andre steder. Her kan man bevæge sig ind i stilhed, åbne sanserne og genetablere forbindelsen til kroppen og jorden. Den gamle del af huset er fra 1880 og her bor husets menneskelige beboere. I den nye tilbygning finder man det lune og lyse undervisnings og terapilokale.
Tommy går op i selvforsyning og biodiversitet. Han dyrker grøntsagshaven og den lille plet med friland og hønsene går for det meste frit omkring, hvis ikke ræven har været på besøg for nyligt. Haven løber ned i en tange imellem træerne, mod den lille sø og bålpladsen i bunden og deromme bagved står hestens rundbuehal og kviernes træhus.
Huset er ikke oprindeligt skabt som et sted til dyrehold. Her er ingen stalde. Der er stort set heller ikke noget fladt jord, udover den lille skæve græsbane, hvor der studeres heste og arbejdes med positive motiverende træningsmetoder. Der er heller ingen af de vanlige flade firkantede hestefolde – men igennem de seneste 6 år er der alligevel blevet skabt et rimeligt funktionelt hjem, til den lille flok heste
Det har været både en udfordring og en gradvis opdagelse af noget særligt, at finde ud af hvordan det skulle blive muligt at holde heste på så usædvanlige folde. For hestene på stedet lever et ikke helt traditionelt og moderne hesteliv. Tværtimod er det lidt som at gå tilbage i tiden…
Hvor de fleste heste i dag, bor i lune stalde og er på luftefold nogle timer hver dag – så lever hestene her, et mere vildt liv. De befinder sig stort set hele tiden udenfor, året rundt og døgnet rundt. Også når det regner i flere dage i træk og når det spirer med ranunkler og anemoner og andre smukke men giftige blomster.
Flokken består af 3 islændere, en knabstrupper pony og en frieser, nå ja og to kvier. Altså en ret blandet flok. Og hvor islænderen ikke bekymrer sig det store over regn rusk og kulde, og det hele på én gang, så er det lidt en anden sag for de to andre. Men islænderne her går ikke ind, uanset hvor dårligt vejret er – og så gør de to sidste heller ikke. Så de må klare sig og det gør de så, med lidt hjælp fra et par dækner.
At komme så tæt på elementerne, sammen med heste, er noget særligt.
Og det samme er det at kunne sætte heste fri på så stort og vildt et område, at det rent faktisk stimulerer deres natur og instinkter hver eneste dag.
På den måde oplever vi mere af hesten som den er skabt.
Dyrene varetager naturpleje på 2 store skrånende smeltevandsslugter fra istiden og vandrer langs lavstykkerne ved åen. De har sammenlagt et vandringsstræk imellem de forskellige dele af folden, på næsten 1 km. Somme tider kan de ses hjemme fra huset og andre dage ser man dem slet ikke.
Hestenes levested har et stort og faunamæssigt mangeartet areal og er desuden besøgt og beboet af meget andet vildt, så livet her udfordrer og vækker deres naturlige instinkter. De er ikke i stand til at se fra den ene ende til den anden. Der er mange sving og skrænter og folden løber i en finurlig facon. Det stimulerer hestenes robusthed overfor ukendte faktorer, fordi de jævnligt må håndtere rådyr, ræve og andet der vil pusle i buskene og krydse deres folde.
Hestene skal selv sørge for at få dækket deres behov for vand og mad i løbet af døgnet. På den måde at de skal gå en del efter tingene. Vandet finder de enten hjemme ved huset eller længest væk hvor der er et kildeudspring som de drikker af og ellers er græs og grovfoder om vinteren, at finde ude på skrænterne, oppe langs vejen hvor det er let for os mennesker at komme til at fodre dem.
Her er om sommeren et væld af urter og blomster, rødder og grene fra træer som de også fortærer. De naturstykker som huser dyrene er aldrig blevet dyrket og derfor er fauna etableret igennem flere hundreder år.
Livspræmissen på stedte giver både fysisk men også psykisk, nogle stærke heste der er nærværende og vågne. Hestene er vant til at skulle bruge deres sanser og overveje valg. Hvad de vælger at gøre eller ikke gøre, mærker de den direkte effekt af, på kroppen. Bunden af slugterne er drænveje for overfladevand der strømmer af markerne når det regner. De er våde og den spagnum der udgør bunden kan blive sumpet og dyb og svær at passere især på bestemte tider af året. Dyrene passerer derved ved at vælge næsten ufremkommelige gennemgange imellem piletræer og birketræer, fordi de kan finde bærende fæste i træernes rodnet.
Herude skifter det fra sol, til regn, til blæst, til en stille lun lomme midt i det hele. Hestene lever uophørligt midt i naturens rytmer og skifte. De har deres hestehus men bruger det meget sjældent. Når det stormer eller sner eller regnen pisker ned (og vi andre søger ly) så står de oftest tæt sammen, ude i det åbne. De må hæve deres krops temperatur og gøre sig varmere når det er koldt. De må stille sig sammen og i læ bag træerne og hjælpe hinanden med at etablere tryghed nok til at stå det igennem, når det stormer og vinden hiver i tagpladerne. De må udnytte de stille stunder til at få sovet ordentligt ud – når solen varmer og skaber et smukt flimrende bølgende lys over det grønne og de må selv mærke behovet for at bevæge sig hele vejen hjem efter vand når tørsten melder sig – og ikke mindst ud efter føde igen når det er sultens tur.
Og sådan er det hver eneste dag.
De lever med og midt i naturen.
Hele tiden.
Der er stejle skrænter på folden, skarpe sten, glatte snævre passager og bløde moseområder som skal undgås. I mødet med disse heste, opdager man hurtigt at her er heste som er levende! De er vant til at træffe mange selvstændige valg i løbet af en dag, de er vant til at klare sig selv i vid udstrækning.
De er vant til hele tiden at opholde sig i en social familie sammen og de har venskaber indenfor gruppen. Hestene er opsøgende, nysgerrige og tillidsfulde. De er vant til at blive lyttet til, spurgt og de deltager aktivt i samværet når de har lyst. I det terapeutiske rum er de vant til at de må spejle det der er nødvendigt at spejle for mennesker omkring vores adfærd og indre tilstand. De er mindre opdragede og mere bare vant til at omgås mennesker i en gensidig lytten til og kommunikeren med hinanden.
Hestene på stedet er selvfølgelig under opsyn hver dag og de er i hænder flere gange om ugen. Men den træning de gennemgår er ofte ikke kontinuerlig. Årsagen er at selve den måde de lever på i forvejen tilbyder en utrolig god grundtræning og vedligeholdelse. Desuden er hesten heller ikke som sådan i træning på vej mod et mål. Flere af dem er kasserede fra ridebrug og ikke i stand til at bære rytter pga. kroniske fysiologiske eller psykiske problemer.
Ofte bliver der gået og løbet ture ud i skovene omkring stedet, sammen med hestene. På den måde oplever de mere end hvis de blot opholdt sig på folden. Hestene har en stor appetit på dette og er nysgerrige og motiverede for disse udflugter.
Der eksperimenteres på træningsfolden, med stor fokus på en kreativ, innovativ og positiv tilgang til samarbejdet med heste – der som hovedregel skal støtte hestens lyst til at deltage og folde sig bevægelsesmæssigt frivilligt ud med motivation og livfuldhed.
Der er fokus på frihed, leg, glæde og for det meste bevægelse som de selv har lov at ‘organisere’ som de vil. Vi er inspireret af træningsteorierne som er udsprunget af smerteforskning til disse heste med deres forskellige problemer og skavanker.
Der er jævnligt behandlere på stedet som støtter disse processer. Der anvendes forskellige værktøjer såsom klikker, bomme, madrasser og longearbejde når det giver mening.
Hestene tilbringer de fleste af deres timer og dage alene sammen som flok, men deltager også i arbejdet med mennesker. Disse heste er med i uddannelsen af EquineTorch Mentor og hjælper i terapisessioner også mennesker med at få øje på og finde ind til deres egen inderste kærlige, livfulde, motiverede og harmoniske natur.
You must be logged in to post a comment.