* Spændings skalaen
Hvis du opøver en fornemmelse for at se og mærke på, hvordan din hest har det i samværet med dig og i træningen, så kan kendskab til spændings skalaen være en stor fordel og hjælpe dig med at se hvornår du er nødt til at fokusere på at hjælpe hesten ned i spænding – før alt andet.
Det er ikke usædvanligt at heste bliver overvældede i nogle af de opgaver vi giver dem. At vænne sig til at være i vores verden med biler og cykler og jakker på barrieren, kræver både tid og en afmålt præsentation.
Bliver hesten for meget overvældet vil den have negativ indlæring. Den vil få en dårlig erfaring som er ødelæggende for hestens motivation overfor opgaven.
Høj spænding er graden af mobiliseret stress.
Mobiliseret betyder at kroppen skaber det. Altså med en hensigt.
Stress er nemlig hestens første forsvarssystem.
Det skal sikre at hesten reagerer på potentielt farlige ting ved at blive skærpet opmærksom og ekstra anspændt. Den spændte krop er en krop pumpet op med kamphormon som gør kroppen i stand til at reagere kraftfuldt og maksimalt stærkt, hvis det faktisk viser sig at være en god ide at løbe eller kæmpe for at redde sig i sikkerhed.
Hestens nervesystem, krop og psyke skaber ikke stress uden at der er en udløsende grund til det.
Når hesten opleves som værende anspændt, stresset eller direkte utryg, så er der altså en grund til det – en årsag der er udløser af stress. Ved at lede efter årsagen finder man som regel også de mekanismer man så kan skrue på, for at gøre oplevelsen mindre stressende for hesten. Det kan kræve en del erfaring at kunne se på hesten hvad der udløser stress og hvis ikke du kan se det selv så bed andet fagfolk om at tage et kig på hesten. Det kan være smerter, fysiologiske problemer, udstyr der ikke passer, miljøproblemer i hestens opstaldningsform, selve måden nye ting præsenteres på, foderbetinget, tænderne, gamle traumer og aktive chok og meget andet.
Stress og indlæring går hånd i hånd.
Hvis der ikke er nogen vågenhed i hesten så kan den ikke opfatte og omsætte læring i det den oplever. Den er for lidt vågen.
Hvis der er for høj en grad af stress kan hesten heller ikke lære nye ting.
Det den så i stedet vil huske er ikke hvordan den gjorde – men hvor ubehageligt det var og hvor nødvendigt det føltes at den måtte gøre hvad den gjorde. Som for eksempel at springe til siden, stejle eller løbe løbsk.
For at have en god indlæring skal hesten derfor være i en rimelig lav grad af stress. En passende arousal.
Hesten skal være optaget og opmærksom på det den befinder sig i på en motiveret måde. Og det er et godt sted at starte; med at undersøge om hesten er opmærksom grundet motivation, altså i en – henimod – tilstand – eller om opmærksomheden er bundet i negativ spænding / ubehag / forventning hvor der kan anes et behov for at – undgå – noget.
Jeg plejer at sige at din hest kan (indenfor kontrollerede og sikre områder) kunne slippes fri og stadigvæk have lyst til at blive i din nærhed. Så er hesten motiveret for det den befinder sig i. Hvis ikke den har lyst til det kan det tyde på at der godt kunne skrues op for motiverende faktorer og lidt ned for stress udløsende faktorer.
Når man kender sin hest godt og “har den et godt sted” i sit arbejde med den – så er den jævnt og stabilt motiveret for det den laver og for samvær med sit menneske og har oven i det en vis robusthed overfor ups’ere hvor den momentvis måske ryger for højt op på spændings skalaen og får sig en forskrækkelse, men ret hurtigt derefter, igen finder det velkendte gode motiverede og interesserede arbejds og samværsleje.
Spændings skalaen som redskab
Skalaen går fra 0 – 10
Og vipper fra positiv til negativ ved 5.
God træning griber altså hesten hvor den er imellem 0 og 5 som det maksimale, og på en stabil måde.
Efter 5 bør det primære fokus være på at få bragt hesten i ro igen så den ikke tilegner sig ødelæggende negativ indlæring der æder af hestens motivation og grundlæggende tryghed i samspillet og træningens udfordringer.
En glad elev elsker at lære!
Hvis ikke du selv kan læse hvor din hest er henne på skalaen eller hvis ikke du kan få øje på hvad det er der er udløsende for din hests stress, så kan du få hjælp her, med en session med mig. Jeg kan hjælpe dig med at se din hest og hvor den befinder sig på spændings skalaen. Jeg arbejder som psykoterapeut for mennesker og har årelang erfaring i arbejdet med samspillet imellem heste og mennesker og med psykisk stress og problemadfærd hos hestene.
Du kan se mere om sessioner her http://hestemennesker.dk/session-hos-dig-og-din-hest/
SPÆNDINGS SKALAEN
0-3 en hest i ro:
0 = SØVN / UAFBRUDT HVILE
1 = VÅGEN I RO (Det kan være hesten på folden eller i boksen eller som bliver striglet i ro og mag og som nyder det)
2 = BEVÆGELSE I RO (det kan godt være hurtigere gangarter end blot skidt. En hest kan skridte, trave, galloppere, gå i pas og tølt i ro).
4 – 6 en hest der arbejder under påvirkning af mobiliseret stress.
4 = ÅRVÅGENHED OG NOGEN ANSPÆNDTHED I KROP OG SIND (Hesten må gerne være her i enkelte sekvenser af træningen eller når noget nyt præsenteres. At træne med sekvenser af nogen stress kræver blot ekstra fokus på at være støttende og belønnende. Hesten kan ikke udelukkende trænes her da den så vil arbejde med negativ stress og afvikle motivation.
5 = STRESS STADIE MED FOR VEDVARENDE HØJ BEREDSKAB (Arbejder hesten her vil den ikke have lyst til træning. Den kan sige fra ved at modarbejde træneren. Den kan blive undvigende på folden. Den kan udvikle kropssymptomer af at være for anspændt det meste af tiden. Heste der går med aktive chok i nervesystemet eller hvor de bliver bærer af ubevidste stress problemer fra mennesket, arbejder som minimum under kategori 5. Indlæring begynder at blive tilsidesat til fordel for den autonome instinktive styring som hesten ikke selv har kontrol over.
6 = KRONISK STRESS OG BEKYMRING. (Heste der arbejder med mennesker på et kategori 6 stress niveau er i risikogruppen for at pådrage sig psykiske traumer af deres måde at være i arbejdet på. Det er heste der arbejder på den forkerte side af smertegrænsen. Heste der går med fysiske problemer og smerter vil ligeledes som minimum arbejde under dette niveau. På samme måde kan man sige at heste der går med en sådan grad af stress, vil tage skade af det på krop og sjæl, på den lange bane. Går hesten her for længe kan det skabe dybe forandringer i hestens personlighed så den ændrer sig.På den måde kan den miste nogle af sine ellers medfødte gode ressourcer.
7 – 10 En hest der arbejder under kronisk høj grad af stress og / eller smerter.
7 = UMOTIVERET OG MANGE FLUGTFORSØG ( Hesten vil spontant løbe fra ting og være ulogisk urolig og flyvsk. Den vil have svært ved at klare ting som andre heste kan klare af sig selv som fx at være alene, eller at gå i et tov uden at hoppe og springe og fare ud i ukontrollerede udbrud. Her er hesten der pludselig farer igennem ridehallen i et virvar af bukkespring. Det er hestens autonome nervesystem der har taget over og hesten kan ikke bevidst sortere i hvordan den vil vælge at reagere. Den er tillært i forhøjet kronisk alarm beredskab og det ser sådan ud når det er hos en hest. Her ses også tænderskæren og halepisken.
8 = UMOTIVERET OG KAMPKLAR ( Her er hesten landet i en oplevelse af at den ikke kan forsvare eller beskytte sig selv. Det er kun de færreste heste der ender her på en 8 – er hvor hesten vil begynde at forsvare sig ved at angribe, bide og sparke. De fleste heste vil glide mere usynligt over i niveau 9 som er en utrolig usund og nedbrydende tilstand at være i.
9 = AFMAGT – APATI – TILLÆRT HJÆLPELØSHED. Arbejder hesten under smerter og med for meget stress kan den udvikle tillært hjælpeløshed. Denne tilstand svarer til DEPRESSION hos mennesker. Hesten virker rolig og kontrollerbar, men den er stort set ikke til stede i arbejdet. Den vil ikke reagere meget på selv ret voldsom stimuli og smerte med fx en pisk eller sporer eller biddet. Heste kan miste livsmodet ligesom vi mennesker kan og trække sig ind i dem selv når de ikke lykkes med at sige fra eller at give udtryk for hvordan de har det og bliver hørt, på langt tidligere stadier.
10 = PANIK. En hest i panik løber uden omtanke for sig selv eller andre. Den kan skade sig selv og alle omkring sig. Panik reaktioner sætter sig ofte som spor i nervesystemet som traumer. Det vil sige at når hesten er ude af panik eller har fået befriet sig fra det den gik i panik over, så vil den ofte have tillært sig en intens negativ læring om det der er sket. På den måde kan panik udløst i ex. en trailer give forfærdentlige skader og samtidig påvirke hestens mulighed for at gå i trailer for livstid.