Der er én ting, som om og om igen forundrer og fascinerer mig, når jeg står i mødet med hestene, og det er deres evne til at skabe kontakt. Både deres evne til at skabe kontakt til sig selv, men ligeledes og nok særligt dét, at skabe kontakt til de individer der er omkring dem.
Når jeg står i dyb session med hestene og særligt når jeg også intuitivt lægger hænderne på dem, da oplever jeg hvordan de hengiver sig til processen og lader kroppen forløse spændinger fysisk og psykisk. De bliver mere nærværende og groundede alt imens de vokser i blidhed overfor mennesker såvel som andre heste.
Jeg oplever ofte på egen krop sporadiske smerter i denne forbindelse, som jeg med sikkerhed ved ikke hører til hos mig, hvilket leder mig til at tro at der er tale om empatisk samklang. En så tæt forbundenhed og indføling, at vi mærker hinanden og jeg således kan få information om hvor eller hvordan jeg kan hjælpe. Idet jeg mærker smerten eller ubehaget ledes jeg straks til at lægge mine hænder på hesten i det pågældende område, fordi jeg ved at jeg kan hjælpe med at skabe kontakt og forløsning under mine fingre.
Dog forundres jeg til stadighed over hvordan kroppen med en sådan effektivitet kan forløse og afspænde blot
ved håndspålægning og kærlig intention. Jeg oplever i denne forbindelse hvordan hesten læner sig ind i oplevelsen og indimellem lader til at indgå i en trance-lignende tilstand mens håndspålægningen står på.
De lukker øjnene, lader ørerne hænge og indimellem triller blot en enkelt eller flere tårer fra deres store, mørkebrune øjne. Når jeg står dér med mine hænder på dem, så berøres jeg dybt i mit hjerte af deres dybe, tunge åndedrag, som
vidner om dyb konktakt til fuldkomment nærvær. Og da bliver jeg berørt i hele mit væsen, fordi det på en og samme tid er følelses uforståeligt og uendelig meningsfuldt, at alt dette kan udspille sig blot ved min tilstedeværelse og min kærlige håndspålægning.
Det bliver tydeligt hvor meget dybde og essens hestene bærer på, og hvor ufattelig sensitive de på alle måder er.
Samtidig forundres jeg også over hvor stærkt vi som mennesker kan tune ind på deres kropslige sensationer, og derved hvordan vi alle kan skabe kontakt og samhørighed på tværs af arter.
Jeg oplever ligeledes hvordan hestene den anden vej rundt formår at gøre det samme.
De opsøger dén person som enten er i fysisk smerte eller følelsesmæssig ubalance, hvortil de enten udtrykker deres støtte gennem fysisk nærvær eller aktivt gør opmærksom på det problemfyldte område på deres menneskelige besøgende.
Når jeg observerer og oplever sådanne ting, så mærker jeg i mit hjerte hvor meget jeg ønsker at udvide mine evner og forståelse for dette energetiske fænomen.
Denne nonverbale kommunikation som kontinuerligt finder sted blandt alle levende væsener selv når vi ikke er opmærksomme derpå. Jeg mærker ingen tvivl om hvor vidt det kan være sandt eller ej, men føler blot trangen til at dykke ned i det med fuldt overlæg for derefter at kunne skabe større forståelse og forbindelse.
Hvad jeg har lagt mærke til hest og menneske imellem er den magiske connection der kan skabes, når først vi som mennesker kommer i stand til at være i flow med vores indre impulser og særligt vores intuition. Vi har mulighed for at forstå kropslige sensationer eller oplevelser som ellers vil forblive uforståelige for os blot ved at fremkalde vores naturlige indsigt og visdom.
Og dét oplever jeg som værende en livsændrende grundsten i samværet med hestene, men sandelig også i samværet med andre mennesker.
– Sophie –